I topologi og relaterede områder af matematikken forstår man ved begrebet sportopologi den topologi en delmængde af et topologisk rum nedarver fra rummet. Sportopologien kaldes også underrumstopologien, delrumstopologien, den relative topologi eller den inducerede topologi.

Givet et topologisk rum (X,τ) og en delmængde S af X, defineres sportopologien på S ved
Det vil sige, at en delmængde af S er åben i sportopologien, hvis og kun hvis den er snittet af S med en åben mængde i (X,τ). Hvis S udstyres med sportopologien, bliver S selv et topologisk rum og kaldes et underrum af (X,τ). Delmængder af topologiske rum antages typisk at være udstyret med sportopologien, hvis ikke andet nævnes.
Hvis S er en åben, lukket eller tæt i (X,τ) kaldes (S,τS) henholdsvis et åbent underrum, lukket underrum eller tæt underrum af (X, τ).
Alternativt kan sportopologien på en delmængde S af X defineres som den den groveste topologi for hvilken inklusionsafbildningen
er kontinuert.
Hvis i er en injektiv funktion fra en mængde S til et topologisk rum X, så defineres sportopologien på S (som nu ikke nødvendigvis er en delmængde af X) mere generelt som den groveste topologi for hvilken i er kontinuert. De åbne mængder i denne topologi er således præcis dem, der er på formen i−1(U) for en åben mængde U i X. S er da homøomorf på sit billede i X under i (igen med sporrumstopologien) og i kaldes en topologisk indlejring.
Sportopologien har følgende karakteristiske egenskab: Lad Y være en delmængde af X og lad i : X → Y være inklusionsafbildningen. For et topologisk rum Z gælder da, at en afbildning f : Z → Y er kontinuert, hvis og kun hvis sammensætningen er kontinuert.

Egenskaben er karakteristisk i den forstand, at den som nævnt ovenfor kan benyttes som definition på sportopologien på Y.
Lad S være en delmængde af et topologisk rum X med sportopologien. Da gælder følgende egenskaber: