| Rennebu | |
| Våben | Kort |
|---|---|
| Fakta om Rennebu | |
| Kommunenummer: | 5022 |
| Fylke: | Trøndelag |
| Kommunesæde: | Berkåk |
| Areal: | 936 km² |
| Indbyggere: | 2.514 (1. januar 2026) |
| Politik | |
| Borgmester: | Ola Øie (fra 2015) |
| Sprog: | Neutral |
| Websted: | www.rennebu.kommune.no |
Rennebu er en kommune i Trøndelag fylke i Norge. Den grænser i nord til Meldal, i øst til Midtre Gauldal, i syd til Tynset, i sydvest til Oppdal og i vest til Rindal.
I 1966 blev Innset sogn, som tidligere havde været en del af Kvikne kommune, indlemmet i kommunen.
Rennebus kommunevåben symboliserer først og fremmest Rennebu kirke, som har Y-formet grundplan. Desuden repræsenterer det omvendte Y til en vis grad udformningen af bygden med Berkåk som centrum og arme mod Soknedal, Oppdal og Meldal.
Trollheimen og Forollhogna nationalpark ligger delvis i kommunen og lakseelven Orkla løber igennem kommunen. Højeste punkt i kommunen er Svarthøtta, der er 1548 moh. E6 mellem Oslo og Trondheim går gennem kommunen. I Berkåk starter Rv700 som går nedover Orkladalen og i Ulsberg starter Rv3 som går nedover Østerdalen. Rennebu har togforbindelse med både Trondheim og Oslo fra Berkåk station.