Retningsplan
En retningsplan var i tiden forud for planlovreformen en stedplan, der alene skulle sikre en hensigtsmæssig udformning af nye gader og veje i byområder. I nutiden er retningsplanen i praksis afløst af lokalplanbestemmelser.
Baggrund og lovgrundlag
Baggrunden for retningsplaner var ønsket om at sikre at de veje, som private grundejere lod udlægge ved udstykning, lod sig indpasse i vejnettet på en hensigtsmæssig måde og i forhold til den tilknyttede bebyggelse.
Retningsplaner indførtes ved byplanloven 1938 og gentoges i landsbyggeloven 1960.
Retningsplaners indhold
Retningsplanen har karakter af et matrikelkort, hvorpå planlagte nye vejskel er vist.
Gyldighed
En retningsplan har efter ikrafttrædelse juridisk gyldighed, idet vejskellene tinglyses på de berørte ejendomme.
Ophævelse
En tinglyst retningsplan kan kun ændres ved ny detailplanlægning (i dag i form af en lokalplan).
Magelægsplaners omfang
Retningsplaner har i praksis kun fundet anvendelse i København, hvor der frem til 1965 blev godkendt mere end 100 sådanne planer.
Litteratur
- Erik Kaufmann: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark", SBI-byplanlægning 4, Statens Byggeforskningsinstitut, København 1966.