 |
Retslingvistik er en forskningsdisciplin, som studerer fænomener der både er retlige og sproglige. Det er en tværvidenskabelig disciplin, som udgør et selvstændigt forskningsområde i grænselandet mellem retsvidenskab og sprogvidenskab og ofte bygger på samarbejde mellem jurister og sprogforskere. Det kan ses som en form for anvendt lingvistik.
 | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2012) |
Det centrale udgangspunkt for retslingvistikken er, at retten anses for at være grundlæggende afhængig af sprog og sproglig interaktion i en samfundsmæssig, kulturel, historisk og institutionel kontekst. Med dette udgangspunkt beskæftiger retslingvistikken sig f.eks. med spørgsmål som de følgende:
Begrebet retslingvistik kan bruges om hele området, men også om specifikt om kriminalretslingvistikken som undersøger, hvordan sprogvidenskabelige metoder kan anvendes i forbindelse med bevisførelsen i retssager. Den forensiske lingvistik anvendes bl.a., når man skal finde frem til, om en tiltalt har skrevet et trusselsbrev (ophavsanalyse). Retsfonetik (eller kriminalfonetik) bruger fonetiske metoder til undersøgelsen af lydligt bevismateriale, fx i spørgsmål om hvad der siges, og hvem der taler på en optagelse. Udover kriminalretslingvistikken undersøger disciplinen også juridisk sprog og sprogbrug, fx som genre, i formidling af juridiske forhold og i retsystemets interaktioner som afhøringer og retssager.