Ringelmose Skov

Ringelmose Skov (Midtjylland)
Ringelmose Skov
Ringelmose Skov
Beliggenhed

Ringelmose Skov er en rekreativ kystnær statsskov på 164 hektarer, beliggende sydøst for Rønde på det sydlige Djursland.

Få hundrede vest for skoven findes Hestehave Skov og lidt sydvest for skoven findes halvøen Kalø. Umiddelbart syd for skoven, i bunden af Egens Vig, findes lystbådehavnen Nappedam. I skovens sydøstlige hjørne findes Kalø Økologisk Landbrugsskole. På skovens nordvestlige side findes Bregnet Kirke.

Ringelmose Skov, der er en del af Nationalpark Mols Bjerge og Kalø Gods, regnes som en klassisk herregårdsskov med sine større grusveje og høje bøgetræer. 1 km nord for skoven findes Kalø Hovedgård, der pt tilhører den danske stat, men i 2025 blev udbudt til salg.

Ringelmose Skov rummer adskillige gravhøje fra såvel Stenalderen som Bronzealderen; høje der bl.a. kan ses fra den 4,5 km lange oldtidssti i skoven.

Kilder

Eksterne henvisninger

56°17′6″N 10°29′41″Ø / 56.28500°N 10.49472°Ø / 56.28500; 10.49472

Spire
Denne artikel om geografi i Syddjurs Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.