Rockerloven betegner to forskellige danske love tænkt til at give politi og anklager øgede muligheder over for rockere, der samtidig også kritiseres for at indskrænke grundlæggende rettigheder.
Lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme - også benævnt "rockerloven" - er en dansk lov, der trådte i kraft den 16. oktober 1996, jf. lovens § 3.
Loven bemyndiger politiet til at forbyde, at en person opholder sig i en bestemt ejendom, hvis ejendommen tjener som tilholdssted for en gruppe, som den pågældende tilhører eller har tilknytning til, og hvis den pågældendes tilstedeværelse i ejendommen indebærer risiko for angreb, der vil være til fare for personer, der bor eller befinder sig i nærheden af ejendommen, jf. lovens § 1. Forbuddet kan være rettet mod en bestemt person, jf. stk. 1, eller mod personer generelt for så vidt angår en bestemt ejendom, jf. stk. 2.
Et sådan forbud er derudover betinget af, at angrebet må antages at have baggrund i en verserende konflikt mellem grupper, hvor der er anvendt våben eller eksplosivstoffer, eller hvor der er begået brandstiftelse, jf. stk. 3.
Et sådan forbud kan være foreløbigt eller tidsbegrænset, jf. stk. 4, men skal under alle omstændigheder ophæves, når risikoen for angreb ikke længere er til stede, jf. stk. 5.
Lovens bestemmelser er således formuleret generelt, men som kaldenavnet også antyder, var formålet med loven hovedsageligt at sætte ind mod rockergrupperinger. Hersom skrev regeringen om baggrunden for lovforslaget, at dette havde til formål at bidrage til, at risikoen for alvorlig personskade i forbindelse med navnlig angreb på rockerborge i tæt bebyggede områder umiddelbart kan nedbringes, jf. lovforslagets pkt. 1. Videre skrev man, at man efterfølgende ville fremsætte yderligere lovforslag til bekæmpelsen af rockerkriminaliteten og den øvrige organiserede kriminalitet.
Loven har været stærkt omdiskuteret, fordi den gav politiet mulighed for at indskrænke forsamlingsfriheden, der nævnes i grundlovens § 79. Dette kulminerede i, at loven blev udfordret ved domstolene som værende i strid med grundlovens §§ 3 og 79. Her blev det blandt andet argumenteret, at Folketinget, ved at lovgive om en konkret politiopgave, havde lovgivet i strid med magt-fordelingsprincippet. Højesteret fandt imidlertid ved afgørelse af 16. august 1999, at loven hverken var i strid med grundlovens §§ 3 eller 79. Højesteret udtalte blandt andet, at loven i forhold til § 79 var begrundet i væsentlige interesser, ligesom at man fastslog, at Folketinget ved lov kan fastsætte regler for politiets udøvelse af forbudsbeføjelser.
Rockerloven handlede om tilladelse af civile agenter og hemmelig retspleje og blev vedtaget i 2003.
| Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |