Rose Valland

Rose Valland
Personlig information
FødtRosa Antonia Valland Rediger på Wikidata
1. november 1898 Rediger på Wikidata
Saint-Étienne-de-Saint-Geoirs, Frankrig Rediger på Wikidata
Død18. september 1980 (81 år) Rediger på Wikidata
Ris-Orangis, Frankrig Rediger på Wikidata
GravstedSaint-Étienne-de-Saint-Geoirs Rediger på Wikidata
BopælSaint-Étienne-de-Saint-Geoirs
5. arrondissement i Paris Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedÉcole nationale supérieure des beaux-arts de Lyon Rediger på Wikidata
BeskæftigelseModstandskæmper, kunsthistoriker, forfatter, museumsinspektør, videnskabsmand Rediger på Wikidata
Kendte værkerLe front de l'art: Défense des collections françaises, 1939-1945 Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserOfficer af Æreslegionen,
Fortjenstkors af 1. klasse af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden (1972),
Medal of Freedom (1948),
Kommandør for Kunst- og Litteratur,
Médaille de la Résistance Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Rose Antonia Maria Valland (1. november 1898 – 18. september 1980) var en fransk kunstkurator, medlem af den franske modstandsbevægelse, kaptajn i det franske militær og en af ​​de mest dekorerede kvinder i fransk historie. Hun registrerede i hemmelighed oplysninger om nazisternes plyndring af fransk nationalkunst og private, jødeejede kunstværker fra Frankrig. I samarbejde med den franske modstandsbevægelse reddede hun tusindvis af kunstværker.

Tidlige liv

Valland blev født i Saint-Étienne-de-Saint-Geoirs (sv) i departementet Isère som datter af en smed. Som mange begavede elever fra beskedne kår modtog hun et stipendium til en école normale (en) – en læreruddannelse. Hun afsluttede uddannelsen i 1918 med planer om at blive kunstlærer. Hun studerede kunst ved École nationale des beaux-arts de Lyon (en) og dimitterede i 1922. Derefter opnåede Valland den højeste placering ved den kompetitive optagelsesprøve til uddannelsen for kunstlærere og gennemgik en toårig uddannelse ved École nationale supérieure des beaux-arts i Paris, hvorfra hun dimitterede i 1925. Hun begyndte derefter at studere kunsthistorie ved École du Louvre og universitetet i Paris.[2] Hun arbejdede også som tegnelærer i gymnasieskolen. Hun afsluttede sine studier i 1933 med et særligt diplom fra École du Louvre og påbegyndte videregående studier ved Collège de France. I 1932 blev Valland frivillig assisterende konservator ved museet Jeu de Paume.

Anden Verdenskrig

Galerie nationale du Jeu de Paume I 1941, under Anden Verdenskrig, blev Valland ansat og fik til opgave at føre tilsyn med museet Jeu de Paume under den tyske besættelse af Frankrig. The United States awarded Valland the Medal of Freedom in 1948. Gennem *Sonderstab Bildende Kunst* (Særlig stab for billedkunst) under *Einsatzstab Reichsleiter Rosenberg für die besetzten Gebiete* (Rigsleder Rosenbergs indsatsstab for de besatte områder), også kendt som ERR, indledte tyskerne en systematisk plyndring af kunstværker fra museer og private kunstsamlinger i hele Frankrig. De benyttede Jeu de Paume-museet som centralt lager- og sorteringssted, før værkerne blev fordelt til forskellige personer og steder i Tyskland.

Mens nazisternes plyndringer stod på, begyndte Rose Valland i hemmelighed at registrere så meget som muligt af de mere end 20.000 kunstværker, der blev bragt til Jeu de Paume-museet. Valland holdt det skjult for tyskerne, at hun forstod tysk. Hun havde faktisk aldrig studeret sproget formelt, men hendes partner, der både kunne læse og tale tysk, hjalp hende med at forstå sproget.


Valland talte med de lastbilchauffører, der var ansat af tyskerne, og fik på den måde kendskab til de kunstværker, der blev konfiskeret og kørt direkte til banegårdene. Valland holdt løbende Jacques Jaujard, direktøren for *Musées Nationaux* (de franske nationalmuseer), orienteret om omfanget af nazisternes kunstplyndringer.[7] Desuden førte hun i fire år nøje regnskab med, hvor og til hvem i Tyskland kunstværkerne blev sendt, og hun satte livet på spil for at videregive oplysninger til den franske modstandsbevægelse om jernbanetransporterne af kunst, så de ikke ved en fejltagelse skulle komme til at sprænge tog fyldt med Frankrigs uvurderlige skatte i luften. Museet fik besøg af højtstående nazistiske embedsmænd, og Valland var til stede, da rigsmarskal Hermann Göring den 3. maj 1941 kom for personligt at udvælge nogle af de stjålne malerier til sin egen private samling.

Tog 40044

Den 1. august 1944 – få uger før befrielsen af ​​Paris den 25. august 1944 – fik Valland nys om, at Kurt von Behr, lederen af ​​ERR i Frankrig, planlagde at fragte så mange kunstværker som muligt til Tyskland, herunder mange af de moderne malerier, man hidtil havde ignoreret. Valland erfarede, at de lastbiler, der havde hentet kunstværkerne, var på vej mod jernbanestationen i Aubervilliers i udkanten af ​​Paris. Den 2. august 1944 var 148 kasser med i alt 967 malerier – herunder værker af Braque, Cézanne, Degas, Dufy, Gauguin, Modigliani, Picasso, Toulouse-Lautrec og Utrillo – blevet læsset over i fem godsvogne. Disse vogne ventede på at blive koblet sammen med yderligere 48 godsvogne, der indeholdt konfiskerede møbler og personlige ejendele tilhørende deporterede borgere. Heldigvis var disse øvrige godsvogne endnu ikke blevet læsset, hvilket betød, at toget aldrig forlod stationen til tiden.

Valland kunne give Jaujard en kopi af nazisternes forsendelsesordre, der angav tog- og godsvognsnumre, indholdet af hver enkelt kasse samt destinationen for hver godsvogn (enten slottet Kogl ved Sankt Georgen im Attergau i Østrig eller depotet i Nikolsburg i Mähren). Jaujard videregav disse oplysninger til modstandsbevægelsen. Den 10. august var toget klar til afgang, men på det tidspunkt var de franske jernbanearbejdere gået i strejke. To dage senere var sporet dog ryddet, omend toget blev forsinket af tog med højere prioritet, der transporterede flygtende tyskere og deres personlige ejendele. Toget, der bar betegnelsen 40044, satte sig i bevægelse med i alt 53 vogne på slæb. Det tungt læssede tog nåede til Le Bourget, før det fik mekaniske problemer. Da tyskerne 48 timer senere havde udbedret fejlen, havde den franske modstandsbevægelse afsporet to tog, der blokerede sporet længere fremme, hvilket efterlod toget strandet i Aulnay-sous-Bois.


Efter den franske hærs 2. panserdivision var ankommet til Paris, blev en lille enhed under kommando af løjtnant André Rosenberg (søn af den landflygtige kunsthandler Paul Rosenberg) den 27. august sendt af sted for at undersøge og sikre toget. Efter at have fjernet nogle ældre tyske soldater, der ledsagede transporten, åbnede de nogle af kasserne og fandt mange malerier, som Rosenberg sidst havde set hænge på væggene i sin families lejlighed i Paris. Finding two crates pillaged and an entire collection of silvers missing, it was arranged for 36 crates to be sent to the Louvre for safekeeping. However, to Valland's frustration, it was another two months before the remainder of the crates were removed from the train and transferred to a secure location. Da de opdagede, at to kasser var blevet plyndret, og at en hel samling sølvtøj manglede, blev det arrangeret, at 36 kasser skulle sendes til Louvre med henblik på sikker opbevaring. Til Vallands frustration gik der imidlertid yderligere to måneder, før resten af ​​kasserne blev fjernet fra toget og flyttet til et sikkert sted.