Rudskallen (Scardinius erythrophthalmus) er en almindelig ferskvandsfisk i karpefamilien (Cyprinidae). Den er udbredt i en stor del af Europa samt dele af Asien. I Danmark er arten særdeles almindelig og findes i de fleste næringsrige (eutrofe) søer, moser og langsomt flydende åer, hvor der er rigelig grøde og vandvegetation.
Udseende og kendetegn
Rudskallen er en højrygget og sammentrykt fisk. Siderne har et karakteristisk messing- eller guldagtigt skær, særligt hos ældre individer, mens ryggen er mørkegrøn til brunlig. Det mest iøjnefaldende træk er finnerne (især bug-, gat- og halefinnen), som er kraftigt orangerøde til blodrøde. Dette har givet anledning til fiskens navn, da "rud" betyder rød.
Rudskallen har en markant opadrettet mund (underbid). Dette er en evolutionær tilpasning, der gør det nemt for fisken at tage insekter og anden føde direkte fra vandoverfladen. Den kan i Danmark nå en vægt på lidt over 1,5 kg og en længde på knap 45 centimeter, men de fleste individer er betydeligt mindre.
Forveksling med almindelig gråskalle
Rudskallen forveksles meget ofte med den almindelige skalle (også kaldet skalle), da de to arter deler levesteder og form. De kan dog adskilles på tre sikre punkter:
Munden: Rudskallen har opadrettet mund (underbid), mens skallen har endestillet mund eller svagt overbid.
Finnernes placering: Hos rudskallen er rygfinnen tydeligt placeret længere tilbage på kroppen i forhold til bugfinnerne. Hos skallen sidder rygfinne og bugfinner på linje over hinanden.
Øjenfarve: Rudskallens øjne er typisk gullige eller gyldne, mens skallens øjne har en rødlig iris.
Det skal dog bemærkes, at rudskallen ofte krydser sig med både almindelig skalle og brasen, hvilket resulterer i hybrider, der kan udvise blandede træk fra begge forældrearter.
Levevis og føde
Rudskallen er en stimefisk, der især i sommermånederne foretrækker at opholde sig nær vandoverfladen i områder med tæt vegetation som åkander, siv og rørskov. Her finder den skjul mod rovfisk som gedder og aborrer. Om vinteren trækker stimerne ud på dybere vand, hvor de står inaktive nær bunden.
Føden består i de unge år primært af zooplankton og små vandinsekter. Som voksen bliver rudskallen mere altædende, men skiller sig ud fra mange andre danske ferskvandsfisk ved, at en meget stor del af dens diæt består af plantemateriale (alger og bløde vandplanter). Den tager også gerne insekter, der falder ned på vandoverfladen.
Formering
Legen (gydningen) foregår fra maj til juli, når vandtemperaturen overstiger 15°C. Hunnen lægger mellem 100.000 og 200.000 æg ad flere omgange. Æggene er klæbrige og hæftes fast til vandplanter på lavt vand. Æggene klækker efter cirka en uge afhængigt af vandtemperaturen, hvorefter ynglen de første dage lever af deres blommesæk, inden de aktivt begynder at jage dyreplankton.
Lystfiskeri
Rudskallen er en populær sportsfisk blandt lystfiskere, især inden for disciplinen medefiskeri. Den fanges lettest på let grej med flåd. Som agn anvendes ofte brød, majs, maddiker eller stykker af regnorm. Da rudskallen gerne søger føde i overfladen, er fiskeri med et stykke friskt, flydende franskbrød på krogen en meget effektiv og visuelt spændende metode på varme sommerdage.
For mange karpefiskere og specialister i Catch and release (fang og slip) er stor-rudskaller (fisk over 1 kg) et højt skattet bytte på grund af deres flotte gyldne farver og relativt store styrke.
