Saintes
– fransk kommune (commune) – | |||
|---|---|---|---|
| |||
| Land |  Frankrig | ||
| Region |  [[|]] | ||
| Departement | Skabelon:Med flag | ||
| Borgmester | Jean Rouger | ||
| Geografi | |||
| Højde (gns) | {{Metadata HOH FR-Udtryksfejl: Ukendt tegnsætningstegn "{".|{{{insee}}}}} m | ||
| Areal | {{Metadata Areal FR-Udtryksfejl: Ukendt tegnsætningstegn "{".|{{{insee}}}}} km² | ||
| Demografi | |||
| Indbyggere | {{Metadata Indbyggertal FR-Udtryksfejl: Ukendt tegnsætningstegn "{".|{{{insee}}}}} | ||
| Befolkningstæthed | Fejl i udtrykket: Uventet <-operator. indb./km² | ||
| INSEE-kode | {{{insee}}} | ||
| Hjemmeside | www.ville-saintes.fr | ||
Saintes er en by og kommune i det sydvestlige Frankrig, i departementet Charente-Maritime i regionen Nouvelle-Aquitaine. Byen ligger ved floden Charente og er underpræfektur i departementet. Saintes var historisk hovedstad i provinsen Saintonge.
Byen, der i romersk tid hed Mediolanum Santonum, blev den første hovedstad i den romerske provins Gallia Aquitania. Byen har bevaret en betydelig arkitektonisk arv fra den gallo-romerske periode, middelalderen og nyere tid.
Saintes er desuden et regionalt administrativt, handelsmæssigt og kulturelt centrum. Byen er især kendt for sine romerske monumenter, sine romanske kirker, Abbaye aux Dames og musikfestivalerne Festival de Saintes og Transe Atlantique.
Geografi
Saintes ligger i den centrale og østlige del af Charente-Maritime, i hjertet af det historiske landskab Saintonge. Byen har udviklet sig på begge sider af Charente, men den ældste del af byen ligger hovedsageligt på flodens venstre bred.
.JPG)
Saintes ligger omkring 25 km vest for Cognac, omkring 65 km sydøst for La Rochelle og omkring 100 km nord for Bordeaux. Kommunen har et areal på 45,55 km².
Byens beliggenhed ved Charente har været afgørende for dens udvikling siden antikken. Floden var en vigtig transportåre, og Saintes voksede op omkring et overgangssted på den romerske vej mellem Lyon og Atlanterhavskysten.
Historie
Antikken
Før den romerske erobring boede den galliske stamme Santonerne i området. Efter erobringen opstod byen Mediolanum Santonum, som under kejser Augustus blev et vigtigt administrativt centrum og den første hovedstad i den romerske provins Gallia Aquitania.
Byen havde i det 1. århundrede e.Kr. et amfiteater, offentlige bade, templer, et akvæduktsystem og en monumental bro over Charente.
Germanicus-buen blev opført omkring år 18–19 e.Kr. ved indgangen til den romerske bro over Charente og var tilegnet kejser Tiberius og medlemmer af hans familie. Da den gamle bro blev revet ned i det 19. århundrede, blev buen reddet takket være blandt andre forfatteren og monumentinspektøren Prosper Mérimée. Den blev demonteret sten for sten og genopført tæt ved flodbredden.
Det romerske amfiteater blev anlagt i første halvdel af det 1. århundrede, sandsynligvis under kejser Claudius. Det er et af de ældste bevarede amfiteatre i det tidligere Gallien og kunne rumme omkring 15.000 tilskuere.
Fra det 3. århundrede mistede Saintes gradvist sin administrative betydning til fordel for blandt andet Bordeaux. De senantikke indbyggere trak sig tilbage til et mindre befæstet område, og sten fra flere romerske monumenter blev genanvendt i bymurene.
Middelalderen
Saintes blev i den tidlige middelalder et kirkeligt centrum. I 1047 blev det benediktinske kvindekloster Abbaye aux Dames indviet. Klosteret blev en af de vigtigste religiøse institutioner i Saintonge.
Kirken Saint-Eutrope udviklede sig samtidig til et betydeligt pilgrimsmål på Jakobsvejen. Den lå på Via Turonensis, en af de vigtigste franske pilgrimsruter mod Santiago de Compostela. Saint-Eutrope-kirken indgår i UNESCO's verdensarvsområde Routes of Santiago de Compostela in France.
Efter Eleonora af Aquitaniens ægteskab med den senere engelske konge Henrik 2. af England i 1152 kom Saintonge ind i den langvarige kamp mellem de franske og engelske kroner om det sydvestlige Frankrig.
Under Saintongekrigen i 1242 trak den engelske konge Henrik 3. af Englands styrker sig efter nederlaget ved Slaget ved Taillebourg tilbage mod Saintes, hvor de igen blev slået af Ludvig 9. af Frankrigs hær.
Områdets politiske tilhørsforhold forblev kompliceret. Efter Paris-traktaten i 1259 kom dele af Saintonge under den engelske konge som hertug af Aquitanien. Saintes lå i perioder nær grænsen mellem de engelske og franske besiddelser. Under Hundredårskrigen skiftede byen flere gange hænder. I 1360 kom hele Saintes under engelsk kontrol, inden byen i begyndelsen af det 15. århundrede definitivt blev fransk.
Religionskrigene og den tidligmoderne by
I det 16. århundrede blev Saintes et af protestantismens vigtigere centre i Saintonge. Keramikeren, naturforskeren og protestanten Bernard Palissy boede og arbejdede i byen i en årrække.
Under Hugenotkrigene blev Saintes gentagne gange berørt af kampe mellem katolikker og protestanter. Flere kirker og klostre blev beskadiget eller ødelagt.
I det 17. og 18. århundrede blev byen genopbygget og udviklede sig som administrativt centrum for Saintonge.
Fra revolutionen til det 20. århundrede
Efter den franske revolution blev Saintes i 1790 hovedstad og præfektur for det nyoprettede departement Charente-Inférieure, det nuværende Charente-Maritime. I 1810 blev præfekturet flyttet til La Rochelle, mens Saintes blev underpræfektur. Byen bevarede dog en vigtig rolle som retsligt og administrativt centrum.
Jernbanens ankomst i det 19. århundrede medførte en ny periode med vækst. Saintes blev et vigtigt knudepunkt i det statslige franske jernbanenet, og et stort jernbanekvarter udviklede sig omkring stationen.
Under 2. verdenskrig var byen besat af tyske styrker. Saintes' betydning som jernbaneknudepunkt gjorde byen til mål for allierede bombninger. Den 24. juni 1944 blev stationsområdet udsat for et kraftigt bombardement, som medførte omfattende ødelæggelser og mange civile dødsfald.
Kultur og seværdigheder
Saintes har en usædvanlig koncentration af monumenter fra forskellige perioder og har siden 1990 været tilknyttet Frankrigs netværk af Villes et Pays d'art et d'histoire.
Romerske monumenter
Blandt de vigtigste gallo-romerske levn er:
- Germanicus-buen, fra det 1. århundrede e.Kr.
- det romerske amfiteater
- ruinerne af Saint-Saloine-badene
- rester af det romerske akvæduktsystem
- arkæologiske fund, som blandt andet opbevares på byens arkæologiske museum.
Religiøs arkitektur
Abbaye aux Dames blev grundlagt i det 11. århundrede som et benediktinsk nonnekloster. Klosterkirken Sainte-Marie er et af de vigtigste eksempler på romansk arkitektur i Saintonge. I dag fungerer komplekset blandt andet som musik- og kulturcenter.
Saint-Eutrope-kirken stammer hovedsageligt fra det 11. og 12. århundrede. Dens krypt var et vigtigt pilgrimsmål på vejen mod Santiago de Compostela.
Saint-Pierre-katedralen var sæde for det tidligere bispedømme Saintes. Kirken blev alvorligt beskadiget under religionskrigene i det 16. århundrede og senere genopbygget. Det massive klokketårn, hvis oprindeligt planlagte spir aldrig blev fuldført, er et af byens mest karakteristiske vartegn.
Andre kirker omfatter Saint-Pallais, der ligger tæt ved Abbaye aux Dames.
Festivaler og musik
Saintes har siden 1972 været vært for Festival de Saintes, en musikfestival med særlig vægt på klassisk musik, tidlig musik og historisk opførelsespraksis. Festivalen voksede frem omkring Abbaye aux Dames og bidrog til restaureringen og genanvendelsen af det tidligere kloster som internationalt musikcenter. Musikere og dirigenter som William Christie, Philippe Herreweghe og Jordi Savall har været knyttet til festivalens historie.
En nyere musikfestival er Transe Atlantique, som blev grundlagt i 2022. Festivalen afholdes på Site Saint-Louis oven over den historiske by og er bygget op omkring kulturelle forbindelser mellem Frankrig og Québec. Den kombinerer franske og canadiske musikere med kulturelle og gastronomiske aktiviteter. I 2026 blev festivalens femte udgave afholdt 20.–22. august.
Venskabsbyer og internationale forbindelser
Saintes har længe haft et omfattende program for venskabsbysamarbejde med kulturelle, uddannelsesmæssige og sportslige udvekslinger.
De aktive venskabsbyer er:
To yderligere venskabsbysamarbejder er sat i bero:
Timbuktu, Mali, siden 1978; udvekslingerne er suspenderet af sikkerhedsmæssige årsager.
Vladimir, Rusland, siden 1988. Kommunen har sat de officielle udvekslinger i bero som følge af den geopolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine. Den uafhængige forening Saintes–Vladimir, som fungerer adskilt fra kommunen, genoptog dog visse aktiviteter i 2025 efter omkring fem års dvale, blandt andet undervisning i russisk.
Siden foråret 2022 har kommunen desuden udviklet et særskilt samarbejde med Novyj Rozdil i Lviv oblast i det vestlige Ukraine. Kontakten begyndte efter den russiske invasion, i første omgang med henblik på humanitær bistand, og blev siden udvidet til projekter inden for blandt andet uddannelse, kultur og lokal økonomi.
I 2025 underskrev Saintes og Novyj Rozdil et charter om venskab og samarbejde. I februar 2026 rejste to brandfolk fra den ukrainske by til Saintes for at hente et doneret redningskøretøj og udstyr. Fra 6. til 9. juli 2026 foretog en kommunal delegation under borgmester Bruno Drapron det første officielle besøg i Novyj Rozdil. Efter besøget meddelte Saintes, at byen ønskede at formalisere forholdet gennem en egentlig venskabsbyaftale.
Kendte personer
Personer, der er født i Saintes eller har en væsentlig tilknytning til byen, omfatter:
- Bernard Palissy (ca. 1510–1590), keramiker, naturforsker og protestant, som boede og arbejdede i Saintes.
- Joseph-Ignace Guillotin (1738–1814), læge og politiker, født i Saintes. Hans navn blev senere knyttet til guillotinen, selv om han ikke selv opfandt maskinen.
- Goulebenéze (Évariste Poitevin, 1877–1952), digter og entertainer på den lokale saintongeais-dialekt.
- Dominique Rocheteau (født 1955), fransk landsholdsfodboldspiller, europamester med Frankrig i 1984.
- Benoît Violier (1971–2016), fransk-schweizisk kok.
- Gaëlle Arquez (født 1983), mezzosopran.
- Joris Daudet (født 1991), BMX-rytter og olympisk mester.
Se også
Referencer
- ↑ Per Nielsen (15. juli 2016). "Saintes". Lex – Danmarks Nationalleksikon. Hentet 4. september 2026.
- ↑ Stark, Robert J.; Emery, Matthew V.; Schwarcz, Henry; Castex, Dominique; Prowse, Tracy L. (2022). "Assessing Gallo-Roman mobility at the Rue Jacques Brel necropolis site (1st to 3rd c. CE), France". Journal of Archaeological Science: Reports. 43. doi:10.1016/j.jasrep.2022.103470.
{{cite journal}}: Ukendt parameter|article-number=ignoreret (hjælp) - ↑ "Festival Transe Atlantique" (fransk). Ville de Saintes. Hentet 29. august 2026.
- ↑ "Transe Atlantique Festival" (fransk). Association Transe Atlantique. Hentet 29. august 2026.
- 1 2 3 "Jumelages" (fransk). Ville de Saintes. Hentet 29. august 2026.
Eksterne henvisninger
- Saintes' officielle hjemmeside (fransk)
- Turistkontoret for Saintes og Saintonge (fransk)
- Abbaye aux Dames (fransk)