Seven Steps to Heaven

Seven Steps to Heaven
Studiealbum af Miles Davis
Indspillet16.-17. april og 14. maj 1963 i Los Angeles og New York City
Udgivet15. juli 1963
GenreJazz
Længde46:08
UdgiverColumbia
ProducerTeo Macero
Miles Davis-kronologi
← Forrige
Someday My Prince Will Come
(1961)
Seven Steps to Heaven
(1963)
Næste
Quiet Nights
(1963) →

Seven Steps to Heaven er et studiealbum af Miles Davis. Albummet blev indspillet den 16. og 17. april 1963 i Columbia Records' studier i Los Angeles og den 14. maj 1963 i Columbias studierne på Manhattan i New York City. Albummet blev udgivet den 15. juli 1963 af Columbia. Albummet blev indspillet på et tidspunkt med udskiftning i Miles Davis' kvintet, idet besætningen på indspilningen i New York introducerede en rytmesektion med Herbie Hancock, Ron Carter og Tony Williams, der blev Davis' faste sidemen de følgende fem år.

Albummet blev ved udgivelsen Davis' ind til da mest kommercielt succesfulde album og nåede en plads som nr. 62 på Billboards pop-album liste.

Baggrund

Efter de uafsluttede indspilninger af Quiet Nights i 1962 vendte Davis tilbage til optrædener i jazzklubber og spillesteder. Han havde imidlertid en række helbredsproblemer i 1962, hvilket gav ham økonomiske problemer, da han ofte måtte aflyse koncerter. De manglende indtægter fik Davis' band til at stoppe. Hank Mobley gik solo og rytmesektionen bestående af Wynton Kelly, Paul Chambers og Jimmy Cobb gik andre veje. Særlig tabet af Chambers var hårdt, da han var den eneste tilbage fra det oprindelige line-up i 1955.

Davis havde dog fortsat forpligtelser overfor spillestederne, og han hyrede flere musikere til at udfylde hullerne: Frank Strozier på altsaxofon og Harold Mabern på piano og George Coleman og Ron Carter senere på året. Til optrædener på Vestkysten i marts spillede Davis med trommeslageren Frank Butler, og ved studieindspilninger udskiftede Davis Strozier og Mabern med pianisten Victor Feldman. Feldman havde en succesrig karriere som studiemusiker, og han afviste Davis tilbud om at komme med i gruppen, og han og Butler blev efterladt i Californien, da Davis tog tilbage til New York. Tilbage i New York samlede Davis de musikere, som han kom til at spille med de næste seks år: Herbie Hancock og Tony Williams samt Carter og Coleman, hvorved den nye Miles Davis Quintet var på plads. Williams, der var 17 år gammel, havde tidligere arbejdet med Jackie McLean, ligesom Hancock allerede havde haft et hit med "Watermelon Man", indspillet med percussionisten Mongo Santamaria.

Musik

Optagelserne i Los Angeles i april havde tistrækkeligt materiale til et helt album, men Davis mente ikke, at numrene i uptempo var gode nok, og indspillede dem derfor igen i det nye lineup i maj i New York. To af balladerne optaget i Los Angeles var ældre standarder: "Baby Won't You Please Come Home", komponeret i 1919 og et hit for Bessie Smith i 1923, samt "Basin Street Blues", som var blevet fremført af Louis Armstrong i 1928. Coleman optræder ikke på de to stykker.

Uptempo numrene optaget i maj i New York omfatter Feldmans "Joshua", som var et fast indslag ved Davis' optrædener i det næste årti. Albummet er det sidste af Davis' studiealbum, der indeholder jazzstandarder. Efter Wayne Shorter erstattede Coleman i slutningen af 1964 indspillede kvintetten alene nye kompositioner.

Indhold

Side 1
Nr. Titel Længde
1. "Basin Street Blues"   10:29
2. "Seven Steps to Heaven"   6:26
3. "I Fall in Love Too Easily"   6:46
Side 2
Nr. Titel Længde
4. "So Near, So Far"   6:59
5. "Baby Won't You Please Come Home"   8:28
6. "Joshua"   7:00
2005 genudgivelsens bonus tracks
Nr. Titel Længde
7. "So Near, So Far" (alternativ version) 5:11
8. "Summer Night"   6:02

Den 15. marts 2005 genudgav Legacy Records albummet på CD med to bonusnumre, begge fra optagelserne i Los Angeles i april. "Summer Night" var tidligere udgivet på Quiet Nights for at bringe albummet op på en acceptabel spilletid.

Medvirkende

Tracks 1, 3, 5, 7 & 8 – optaget i Hollywood den 16. og 17. april 1963.

Tracks 2, 4 & 6 – optaget i New York den 14. maj 1963.

Modtagelse

Professionelle vurderinger
Anmeldernes vurdering
Kilde Vurdering
AllMusic 4.5/5 stjerner
DownBeat
(Original release)
5/5 stjerner
DownBeat (1992) 3.5/5 stjerner
The Encyclopedia of Popular Music 3/5 stjerner
MusicHound Jazz 3.5/5 stjerner
The Penguin Guide to Jazz 3/4 stjerner
The Rolling Stone Album Guide 4/5 stjerner

Albummet modtog ved udgivelsen positiv kritik af en bred vifte af anmeldere. Retrospektivt har jazzmusicarchives.com givet albummet 4,5 ud af 5 stjerner med sammenfatningen "et meget solidt bidrag af dygtigt og tilgængelig jazz, der viser nogle interessante idéer, som Miles tænkte på".

Referencer

  1. 1 2 Miles Davis.com
  2. ↑ Richard Cook. It's About That Time: Miles Davis on and off Record. New York: Oxford University Press, 2005. ISBN 978-0-19-532266-8, p. 140.
  3. ↑ Bob Belden. Seven Steps to Heaven. Columbia/Legacy CK 93592, 2005, liner notes p. 10.
  4. ↑ Cook, p. 142.
  5. ↑ Cook, p. 145.
  6. ↑ Belden, liner notes, p. 10
  7. ↑ Cook, p. 146.
  8. 1 2 Belden, liner notes p. 12.
  9. ↑ Cook, pp. 148-49.
  10. ↑ Cook, pp. 146-149.
  11. ↑ Jazz Standard website retrieved 8 August 2011
  12. ↑ Liner notes Columbia CL 2051
  13. ↑ AllMusic review
  14. ↑ DownBeat:September 12, 1963 Vol. 30, No.25
  15. ↑ Alkyer, Frank; Enright, Ed; Koransky, Jason, red. (2007). The Miles Davis Reader. Hal Leonard Corporation. s. 228, 312. ISBN 142343076X.
  16. ↑ Larkin, Colin (2011). "Miles Davis". The Encyclopedia of Popular Music (5th udgave). Omnibus Press. ISBN 0857125958.
  17. ↑ Holtje, Steve; Lee, Nancy Ann, red. (1998). "Miles Davis". MusicHound Jazz: The Essential Album Guide. Music Sales Corporation. ISBN 0825672538.
  18. ↑ Cook, Richard; Morton, Brian (1992). The Penguin Guide to Jazz on CD, LP and Cassette. Penguin Books. s. 272. ISBN 0-14-015364-0.
  19. ↑ Considine, J. D. (2004). "Miles Davis". I Brackett, Nathan; Hoard, Christian (red.). The Rolling Stone Album Guide. Simon & Schuster. s. 215. ISBN 0-7432-0169-8.
  20. ↑ Anmeldelse i jazzmusicarchives.com, 4. april 2025[permanent dødt link]

Eksterne henvisninger