Shenzhou-programmet (神舟 (kinesisk): det guddommelige fartøj) er et kinesisk rumprogram til at sende mennesker ud i rummet. I 2003 opsendte Kina som den tredje nation mennesker i rummet. Fartøjet er designet af Qi Faren og fremstilles af China Great Wall Industry Corporation.
Programmet startede under navnet «Projekt 921» og blev godkendt af den kinesiske regering i 1992. Planen var at få en kinesisk taikonaut ud i verdensrummet før årtusindskiftet men det lykkedes først med over to års forsinkelse.
Kinas rumfartsorganisation CNSA (China National Space Administration) købte noget af teknikken i Rusland og fik adgang til russisk knowhow. To kinesere fik kosmonauttræning i Stjernebyen ved Moskva. Efter Sovjetunionens sammenbrud var russerne villige til næsten alt for at få penge til deres rumfart. Shenzhou har en overfladisk lighed med det sovjetiske Sojuz-fartøj men er en anelse større. Shenzhou er dog ændret så meget at det er et kinesisk rumfartøj.
Shenzhoufartøjet opsendes med Lange March 2F-raketter (Chang Zheng-2) fra rumhavnen Jiuquan i det Indre Mongoliet. Fartøjet lander ligeledes i det Indre Mongoliets ørken. Shenzhou er opbygget af tre moduler:
- Kredsløbsmodulet – indeholder ekstra laboratorieplads og kan bruges som luftsluse. Det har, i modsætning til Sojuz' kredsløbsmodul, to solcellepaneler så modulet kan fortsætte efter at besætningen er landet.
- Returmodulet – plads til fire personer, omgivet af et varmeskjold.
- Servicemodulet – indeholder fremdrifts-, energi- og indeklimasystemer.
