Slaget blev udkæmpet udelukkende mellem USA og Kejserriget Japan, og var dermed det eneste landslag i Stillehavskrigen, der blev udkæmpet på et område, der var et amerikansk inkorporeret territorium. Det er også det eneste slag, hvor japanske og amerikanske styrker kæmpede under arktiske forhold.
Slaget
Kort, der viser generobring af Attu i 1943.
I slaget gik en styrke, primært med amerikanske soldater, i land på Attu med det mål at genvinde øen fra de japanske styrker under ledelse af Yasuyo Yamasaki, som havde holdt øen besat siden oktober 1942.
De japanske tropper på øen satte et mere effektivt forsvar op, end amerikanerne havde forventet. De arktiske vejrforhold forårsagede mange tilfælde af forfrysninger og andre eksponeringrelaterede skader blandt de amerikanske tropper, som ikke var vant til de klimatiske forhold. Med noget besvær var amerikanerne i stand til at tvinge Yamasakis mænd ind i en lomme nær øens kyst.
Yamasaki og hans resterende styrker startede en overraskelsesmodangreb med et banzaiangreb, der brød igennem de forreste amerikanske linjer. Japanske tropper gik ind i hånd-til-håndkamp med chokerede amerikanske reserveechelonmænd, indtil de fleste af japanerne blev dræbt. Dette angreb afsluttede derfor slaget om øen. Kun 29 af de 2.900 japanske forsvarere overlevede og blev taget til fange.
Efterfølgende
Attu var det sidste slag på landjorden i kampagnen om Aleuterne. Det lykkedes japanerne at evakuere deres garnison på den nærliggende ø Kiska den 28. juli1943 uden at amerikanerne bemærkede det, hvilket bragte en ende på den japanske tilstedeværelse i Aleuterne.
Nederlaget kom kort efter Isoroku Yamamotos død og forstærkede dens demoraliserende virkninger. Der blev lavet forsøg med propaganda for at vise angrebet som en inspirerende heltehistorie.
Cloe, John Haile (1990). The Aleutian Warriors: A History of the 11th Air Force and Fleet Air Wing 4 (engelsk). Missoula, Montana: Pictorial Histories Publishing Co. and Anchorage Chapter – Air Force Association. OCLC25370916. ISBN0-929521-35-8.
Dickrell, Jeff (2001). Center of the Storm: The Bombing of Dutch Harbor and the Experience of Patrol Wing Four in the Aleutians, Summer 1942 (engelsk). Missoula, Montana: Pictorial Histories Publishing Co., Inc. OCLC50242148. ISBN1-57510-092-4.
Feinberg, Leonard (1992). Where the Williwaw Blows: The Aleutian Islands-World War II (engelsk). Pilgrims' Process. ISBN0-9710609-8-3.
Lorelli, John A. (1984). The Battle of the Komandorski Islands (engelsk). Annapolis: United States Naval Institute. ISBN0-87021-093-9.
Morison, Samuel Eliot (2001). Aleutians, Gilberts and Marshalls, June 1942 – April 1944, vol. 7 of History of United States Naval Operations in World War II (engelsk). Champaign: University of Illinois Press. ISBN0-316-58305-7.
Perras, Galen Roger (2003). Stepping Stones to Nowhere, The Aleutian Islands, Alaska, and American Military Strategy, 1867–1945 (engelsk). Vancouver: University of British Columbia Press. ISBN1-59114-836-7.
Urwin, Gregory J. W. (2000). The Capture of Attu: A World War II Battle as Told by the Men Who Fought There (engelsk). Bison Books. ISBN0-8032-9557-X.
Wetterhahn, Ralph (2004). The Last Flight of Bomber 31: Harrowing Tales of American and Japanese Pilots Who Fought World War II's Arctic Air Campaign (engelsk). Da Capo Press. ISBN0-7867-1360-7.