Slaget ved Chester

Slaget ved Chester
Dato Ca. 615/616 Sted Chester, England 53°10′03″N 2°53′08″V / 53.1675°N 2.8856°V / 53.1675; -2.8856 Resultat Northumbrisk sejr
Parter
Northumbria	Powys Rhôs (Gwynedd cantref) Pengwern Mercia?
Ledere
Æthelfrith af Northumbria	Selyf ap Cynan † Iago ap Beli (muligvis KIA) Cearl of Mercia (muligvis KIA)
Tab
ukendt
Slaget ved Chester (England)

Slaget ved Chester (gammelwalisisk: Guaith Caer Legion; walisisk: Brwydr Caer) var en stor sejr for angelsakserne over de indfødte britoner nær byen Chester i England i begyndelsen af 600-tallet. Æthelfrith af Northumbria udslettede en samlet styrke fra de walisiske kongeriger Powys og Rhôs (et cantref i Kongeriget Gwynedd) og muligvis også fra Mercia. Slaget resulterede i, at de walisiske ledere Selyf Sarffgadau fra Powys og Cadwal Crysban fra Rhôs samt adskillige andre højtstående krigere, såsom Gwion ap Cyndrwyn fra Pengwern, blev dræbt. Indirekte beviser tyder på, at kong Iago af Gwynedd muligvis også blev dræbt. Andre kilder angiver, at slaget kan have fundet sted i 613 eller endda så tidligt som i 607 eller 605 e.Kr.

Ifølge Beda, blev et stort antal munke fra klosteret ved Bangor-on-Dee, som var kommet for at overvære kampen, dræbt på Æthelfriths ordre inden slaget. Han beordrede sine krigere til at massakrere de gejstlige, fordi de, selv om de ikke bar våben, bad om, at Northumbria skulle lide nederlag.

Slagets strategiske betydning er fortsat uklar, eftersom Æthelfrith selv faldt i kamp kort efter sejren. Andre historiske beretninger hævder imidlertid, at Æthelfrith blev dræbt i 616 e.Kr. af Rædwald af East Anglia under slaget ved floden Idle.

Det er blevet foreslået, at Cearl, den angelsaksiske konge af Mercia, muligvis også deltog i slaget og var medansvarlig for britonernes nederlag. Hans overherredømme over det østlige Wales og Mercia ophørte nemlig reelt og blev først genoprettet med hans efterfølger, Penda, senest i 633.

Betydning

De præcise årsager til slaget er ukendte, men Geoffrey af Monmouth hævder, at kong Æthelfriths politiske rival, Edwin af Deira, opholdt sig i eksil i Gwynedd. Selvom Geoffrey af Monmouth ofte betragtes som en upålidelig kilde, findes der visse understøttende henvisninger til Edwin i Reginald af Durhams skrifter og i de walisisk triader. Der er dog ingen beviser for, at Æthelfrith var på jagt efter Edwin.

Man mente tidligere, at slagets udfald havde ført til, at landforbindelsen mellem Wales og det gamle nord – de gamle nordlige brytoniske kongeriger Rheged og Strathclyde – blev afbrudt. Denne opfattelse anses imidlertid nu for at være forældet og er "generelt blevet anerkendt« som sådan, eftersom der findes »næsten ingen arkæologiske beviser for angelsaksisk bosættelse i den hedenske periode i Cheshire eller Lancashire". Under alle omstændigheder ville søvejen have været det primære middel til transport og handel i denne periode.

Det forekommer også usandsynligt, at Æthelfrith beskyttede angliske bosættere i området. I stedet kan Æthelfrith have planlagt at angribe Powys. Det forhold, at han først angreb munkene og derefter den forsvarende hær, kan muligvis forklares som et kneb, der skulle bringe forsvaret i uorden.

Referencer

Litteratur

• Koch, John T. (2006). "Caer (Chester), Battle of". In Koch, John T. (ed.). Celtic Culture: A Historical Encyclopedia. Santa Barbara, Denver, and Oxford: ABC-CLIO. pp. 317–9.
• Higham, N. J. (1992). "King Cearl, the Battle of Chester and the Origins of the Mercian 'Overkingship'" (PDF). Midland History. 17: 1-15. doi:10.1179/mdh.1992.17.1.1.
• Morris, John (1973). The Age of Arthur. Weidenfeld & Nicolson.
• Plummer, Charles (1896). Venerabilis Beda Opera Historica. Oxford.
• Snyder, Christopher A. (2003). The Britons. Malden: Blackwell.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Slaget ved Chester

53°10′03″N 2°53′08″V / 53.1675°N 2.8856°V / 53.1675; -2.8856