Slaget ved Nonnebjerg
| Slaget ved Nonnebjerg | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Niels Ebbesens oprør | |||||||||
.jpg) Lederen af det danske oprør Niels Ebbesen afbildet af Agnes Slott-Møller (1894) |
|||||||||
|
|||||||||
| Parter | |||||||||
 Jyske oprørere
|  Holsten
|
||||||||
| Ledere | |||||||||
| Niels Ebbesen †
| Markvard Rastorf Henrik 2. af Holsten
|
||||||||
| Styrke | |||||||||
| Jyske bønder og kavaleri (ca. 2.000 mand)
| +600 mand
|
||||||||
| Tab | |||||||||
| 2.000-2.200 dræbt | Ukendt | ||||||||
Slaget ved Nonnebjerget, også kendt som Slaget ved Skanderborg eller Slaget ved Marbjerg), var et slag nær Skanderborg Slot den 2. november 1340 mellem holstenske og danske oprørsstyrker. Resultatet anses generelt for at være en tysk sejr, hvor den danske oprørsleder Niels Ebbesen blev dræbt i kamp.
Baggrund
I begyndelsen af 1300-tallet var Danmark under fremmed herredømme, hvor grev Gerhard 3. af Holsten kontrollerede store dele af landet i 1330’erne. I 1340 iværksatte en gruppe på 50 jyder, ledet af Niels Ebbesen, en mindre adelsmand, et overraskelsesangreb på grev Gerhard i Randers, hvilket resulterede i hans attentat og skabte chokbølger i hele landet. Herefter flygtede Ebbesen og hans følgere sydpå over Gudenåen, hvor de undslap via en bro.
Som en fortsættelse af oprøret længere mod syd stormede Ebbesen og hans mænd en holstensk befæstning nær det nuværende Skjern, hvor mange tyskere blev dræbt. Næste mål var at erobre det strategisk vigtige Skanderborg Slot.
Optræk til slaget
Uddybende artikel: Belejringen af SkanderborgUnder belejringen af Skanderborg fik de belejrede tyskere hjælp fra en undsætningsstyrke bestående af 600 professionelle riddere, og danskerne blev dermed omringet fra begge sider.
Slaget
På en bakke udenfor Skanderborg mødtes de to hære i åbent terræn. Den danske styrke bestod af cirka 2.000 bønder og riddere, mens den tyske styrke talte bevæbnede riddere og kavaleri. Slaget var blodigt og hårdt, og endte med, at de jyske bønder flygtede og blev fordrevet. De danske godsejere og riddere, der så de overlegne tyske styrker, valgte derefter at overgive sig. Et stort blodbad fulgte, hvor op mod 2.200 danskere blev dræbt – heriblandt Ebbesen og hans to brødre.
Efterspil
Ifølge Lübeck-krøniken blev de danske lig lemlæstet og sat på hjul og stolper af holstenerne, hvilket kan være blevet opfattet som hævn for mordet på deres fader, grev Gerhard, og givet som føde til fuglene.
Ifølge Chronica Jutensis (Jyske Krønike) vandt danskerne slaget, men krøniken er dog enig med Lübeck-krøniken i, at Niels Ebbesen døde i kamp. Ifølge Chronica Sialandie (Sjællandske Krønike) fandt et andet endeligt slag sted ved Manbjerg.
Eftermæle
Til minde om slaget og Niels Ebbesens død er der rejst en mindesten i Skanderborg nær Europavej E75. Den blev rejst få år efter den 2. slesvigske krig, hvor antitysk stemning var på sit højeste i Danmark. Derudover udgav N. F. S. Grundtvig i 1839 en salme om Ebbesens oprør og fald kaldet "Niels Ebbesen".
Se også
Referencer
- ↑ Pajung 2024.
- 1 2 Dzeko 2011.
- ↑ Flaskager 2023.
- 1 2 3 Reinhardt 1880, s. 99.
- ↑ Suhm 1826, s. 52.
- 1 2 3 4 5 Reinhardt 1880, s. 100.
- 1 2 3 4 5 Havsteen & Olling 2018, s. 100.
- ↑ Niels Ebbesen. xn--grundtvigsvrker-7lb.dk. Hentet 29/8-2029
Litteratur
- Dzeko, Nedim (2011). "Niels Ebbesen, ca. 1300-1340". Danmarkshistorien.
- Flaskager, Elmo (2023). "Lundenæs Slot". Skjern Udviklingsforum. Hentet 2024-06-08.
- Havsteen, Hans Erik; Olling, Anders Asbjørn (2018). Kongerækken: Valdemar Atterdag. Lindhardt og Ringhof. ISBN 978-87-11-91557-8.
- Pajung, Stefan (2024). "Valdemar Atterdag". Den Store Danske.
- Reinhardt, Christian (1880). Valdemar Atterdag og hans Kongegjerning. Gad.
- Olsen, Rikke Agnete (2014). Danish Medieval Castles (engelsk). Aarhus Universitetsforlag. ISBN 978-87-7184-007-0.
- Suhm, Peter Frederik (1826). Historie af Danmark: Fra Aar 1340 til 1375. Jens Hostrup Schulz.