Southampton bymur er en række forsvarsværker, der blev opført omkring byen i det sydlige England. Selvom tidligere romerske og angelsaksiske bosættelser omkring Southampton var befæstet med mure eller voldgrave, stammer de senere bymure fra flytningen af byen til dens nuværende placering i 900-tallet. Den nye by blev beskyttet af volde, voldgrave samt flodens og kystlinjens naturlige forløb. Normannerne opførte et slot i Southampton, men gjorde ingen forsøg på at forbedre byens øvrige forsvar før begyndelsen af 1200-tallet, hvor Southamptons voksende velstand som handelsby og konflikterne med Frankrig førte til opførelsen af en række portbygninger, heriblandt Bargate og stenmure langs bebyggelsens nordlige og østlige sider.
I 1338 blev Southampton angrebet af franske styrker, og byens forsvar viste sig utilstrækkeligt, især langs kajerne på byens vestlige og sydlige side. Edward 3. beordrede straks forbedringer af Southamptons bymure, men det var først i 1360'erne, at et omfattende byggearbejde gik i gang. I løbet af de følgende årtier blev byen fuldstændig omgivet af en 2 km lang stenmur med 29 tårne og otte porte. Med fremkomsten af krudtvåben i 1360'erne og 1370'erne blev Southampton en af de første byer i England til at integrere den nye teknologi i sine eksisterende befæstninger og opføre nye tårne specielt beregnet til kanoner.
Southamptons bymure forblev et vigtigt forsvarsanlæg gennem 1400-tallet, og portbygningerne blev undertiden anvendt til vigtige kommunale formål, blandt andet som byens rådhus og som fængsel. Fra slutningen af 1600-tallet mistede murene gradvist deres betydning, og de blev langsomt nedrevet eller ombygget til andre formål gennem 1700- og 1800-tallet. Denne udvikling fortsatte ind i begyndelsen af 1900-tallet, indtil murene efter anden verdenskrig blev anerkendt som et vigtigt historisk monument i Southampton. Siden da er der gennemført flere bevaringsprojekter, og murene markedsføres i dag som en turistattraktion.
