Stanisław Przybyszewski

Stanisław Przybyszewski
Personlig information
Født7. maj 1868 Rediger på Wikidata
Łojewo, Polen Rediger på Wikidata
Død23. november 1927 (59 år) Rediger på Wikidata
Jaronty, Polen Rediger på Wikidata
GravstedGóra Rediger på Wikidata
ÆgtefællerDagny Juel (fra 1893),
Jadwiga Przybyszewska Rediger på Wikidata
BørnIwa Dahlin,
Stanisława Przybyszewska,
Zenon P. Westrup,
Bolesław Przybyszewski Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHumboldt-Universität zu Berlin Rediger på Wikidata
BeskæftigelseEssayist, journalist, dramatiker, oversætter, forfatter, digter Rediger på Wikidata
FagområdeSkønlitteratur Rediger på Wikidata
ArbejdsstedBerlin Rediger på Wikidata
Kendte værkerHomo sapiens, Confiteor, Snow Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserOfficer af Polonia Restituta,
kommandørkors af Ordenen Polonia Restituta Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Stanisław Przybyszewski (født 7. maj 1868 i Łojewo, død 23. november 1927 i Jaronty) var en tysk-polsk forfatter som både skrev på tysk og polsk.

Han var en af de første ekspressionister inden for litteraturen. Han er også anset som en vigtig formidler mellem tysk og slavisk litteratur. Stanisław Przybyszewski blev født den 7. maj 1868 i landsbyen Lojewo, hvor faderen var lærer. Lojewo ligger en halv snes km sydsydvest for byen Inowrazlaw (Hohensalza) i den del af Polen, som i 1772 blev annekteret af Prøjsen som "Vestpreussen" i forbindelse med Polens såkaldte 1. deling. Efter Wienerkongressen i 1815 blev dette område indlemmet i kongeriget Prøjsen som en del af provinsen Posen. Stanislaw Przybyszewski blev altså født som prøjsisk statsborger og blev ved samlingen af Tyskland i 1871 borger i Det tyske Rige.

I april 1889 rejste Przybyszewski til Berlin for at studere arkitektur, men han skiftede allerede i maj 1890 til medicinstudiet. Dog afsluttede han aldrig dette studium, da han blev bortvist fra universitetet. Ifølge egne oplysninger pga. socialistisk agitation, da han var redaktør af den polske arbejderavis "Gazeta Robotnicza", men ifølge officielle optegnelser pga. forsømmelser fra undervisningen. Som en reminiscens af hans medicinstudium forekommer den naturvidenskabelige terminologi og de "kliniske" beskrivelser af nærmest patologiske sindstilstande, som præger hans litterære værker. Desuden inspirerede nogle af Przybyszewskis notater den senere så berømte kirurg Carl Ludwig Schleich på en sådan måde, at denne blev ledt frem til opdagelsen af lokalbedøvelsen (lokalanæstesien).

Przybyszewskis skarpe og provokerende udfald mod den Katolske Kirke samt hans interesse for dæmonologi og heksevæsen gav ham i nogle kredse prædikatet "satanist". Przybyszewski færdedes i den såkaldte "Friedrichshagener Kreis" med dens boheme-forfattere, der var fulde af begejstring for den nye strømning: Naturalismen fra Skandinavien. Da August Strindberg i 1892 nærmest flygtede til Berlin, opstod snart en skandinavisk kunstnerkoloni omkring den vinstue på Neue Wilhelmstraße, som Strindberg kaldte "Zum schwarzen Ferkel". Her færdedes bl.a. Holger Drachmann, Edvard Munch og mange andre kunstnere og intellektuelle fra Skandinavien, Tyskland og andre europæiske lande. Da Strindberg i forbindelse med sit ægteskab med Friederike Uhl i marts 1893 forlod Berlin, fortsatte kredsen omkring Przybyszewski.

Przybyszewski var en meget nær ven af Edvard Munch, og han var den første, som skrev noget positivt om Munchs ellers meget forkætrede billeder. I 1893 blev Przybyszewski gift med den legendariske Dagny Juel fra Kongsvinger i Norge, og indtil 1898 var parret i perioder også bosat i Norge.

I 1898 blev Przybyszewski redaktør af det polsksprogede tidsskrift "Życie" (Livet), som blev udgivet i Krakau (Kraków), der dengang hørte til Østrig, og Przybyszewski blev midtpunktet i kunstnerkredsen "Det unge Polen". Dagny Juel blev i 1901 skudt af en ung mand, Władysław Emeryk, på et hotelværelse i Tiflis (Tbilisi) i Georgien. Przybyszewski bosatte sig derefter i det russiskkontrollerede Warszawa og giftede sig i 1905 med sin elskerinde, fru Jadwiga Kasprowicz. I perioden 1906-1919 var parret bosat i München, og under Første Verdenskrig arbejdede Przybyszewski for en polsk-tysk forståelse. Efter krigen flyttede parret tilbage til Polen, bl.a. til Warszawa, der var blevet hovedstad i den nyoprettede polske republik, og Stanisław Przybyszewski døde den 23. november 1927.

Przybyszewski skrev og udgav sine værker på tysk i perioden 1892-1897. Efter 1898 skrev og udgav han sine værker på polsk og han oversatte selv sine værker mellem de to sprog. Oversættelserne er dog så frie, at der nærmere er tale om to forskellige varianter af værket. De tyske originaludgaver anses for at være de mest vellykkede, og Przybyszewskis hovedværk anses for at være romantrilogien "Homo Sapiens". Før Den russiske Revolution var Przybyszewski en af de mest spillede dramatikere i Rusland.

Værker på tysk

Denne oversigt viser forfatterens værker, som han selv har udgivet på tysk. Erindringerne udkom dog først på tysk efter hand død, men da de er meget vigtige for forfatterskabet, er de medtaget her. Værkerne står i kronologisk rækkefølge.

Værker på skandinavisk

Denne oversigt viser forfatterens værker, der er udgivet på dansk, norsk eller svensk.

Litteratur

Denne oversigt viser sekundærlitteratur. Det drejer sig først og fremmest om nyere Ph.d.-afhandlinger o.lign., artikler, som giver nyttig information om forfatterskabet samt om tekster, der har en vis historisk betydning (Herman og Vedel). Den førende specialist inden for forfatterskabet anses for at være den nu afdøde Stanislaw Helsztynski, som dog mest skrev på polsk. Klims meget centrale biografi er i følge Niemirowski baseret på Helsztynskis arbejde.

Noter

  1. ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ↑ Przybyszewski: Ferne komm ich her, side 82
  4. ↑ Niemirowski, side 254
  5. ↑ Niemirowski, side 255.
  6. ↑ Przybyszewski: Ferne komm ich her, side 84-85
  7. ↑ Przybyszewski: Ferne komm ich her, side 82. Klim, side 47-51.
  8. ↑ Niemirowski, side 259.
  9. ↑ Carl Ludwig Schleich: Besonnte Vergangenheit.Lebenserinnerungen 1859-1919, Stuttgart 1921, side 239f.
  10. ↑ Klim, side 55-59.
  11. ↑ Przybyszewski: Ferne komm ich her, side 199ff.
  12. ↑ Se: Przybyszewski (ed): "Das Werk des Edvard Munch" Berlin 1894 og artiklen "Psychischer Naturalismus" i Freie Bühne 1894
  13. ↑ Klim, side 59-66.
  14. ↑ Przybyszewski: Ferne komm ich her, side 388ff.
  15. ↑ Klim, side 120-122.
  16. ↑ Se: Przybyszewski: "Polen und der Heilige Krieg", München 1916.
  17. ↑ Klim, side 122ff.