Generalstaterne

Binnenhof i Haag, Generalstaternes historiske hjemsted. Fotografiet er fra 2006, før den nuværende renovering. Begge kamre holder midlertidigt møder andre steder.

Generalstaterne (nederlandsk: Staten-Generaal) er Nederlandenes parlament. Det består af to kamre, det direkte valgte Andetkammer (Tweede Kamer) med 150 medlemmer og det indirekte valgte Førstekammer (Eerste Kamer) med 75 medlemmer. De to kamre behandler lovforslag og kontrollerer regeringen, men har forskellige beføjelser.

Generalstaterne har historisk hjemsted i Binnenhof i Haag. Mens bygningskomplekset renoveres, holder kamrene møder i midlertidige lokaler. Andetkammeret flyttede i 2021 til Bezuidenhoutseweg 67.

Betegnelsen Staten-Generaal går tilbage til de stænderforsamlinger, som repræsenterede provinser og samfundsgrupper i de historiske Nederlande. Det nederlandske staten er beslægtet med det danske stænder.

Sammensætning og valg

Uddybende Uddybende artikler: Tweede Kamer og Eerste Kamer

Andetkammerets 150 medlemmer vælges direkte ved forholdstalsvalg. Førstekammerets 75 medlemmer vælges indirekte af medlemmer af provinsernes folkevalgte forsamlinger og af særlige valgkollegier for Bonaire, Sint Eustatius og Saba samt nederlandske statsborgere bosat i udlandet. Begge kamre vælges som udgangspunkt for fire år.

Andetkammeret er det politisk mest indflydelsesrige kammer. Det har ret til selv at fremsætte lovforslag og til at foreslå ændringer i dem, mens Førstekammeret som udgangspunkt kun kan vedtage eller forkaste et allerede vedtaget lovforslag.

Opgaver

Lovgivning og kontrol

Lovforslag behandles først i Andetkammeret og derefter i Førstekammeret. Begge kamre skal vedtage et lovforslag, før det kan stadfæstes af monarken og blive til lov. Førstekammeret kan ikke vedtage ændringsforslag til lovteksten, men kan forkaste forslaget.

Generalstaterne fører desuden kontrol med regeringen. Medlemmerne kan stille spørgsmål til ministrene og debattere regeringens politik. Den løbende parlamentariske kontrol foregår især i Andetkammeret, mens Førstekammeret navnlig foretager en fornyet vurdering af lovforslagenes kvalitet og gennemførlighed.

Fællesmøder

De to kamre mødes normalt hver for sig. Ved særlige lejligheder afholdes et fællesmøde (Verenigde Vergadering), som ledes af Førstekammerets formand. Det sker blandt andet på Prinsjesdag, den tredje tirsdag i september, hvor monarken holder trontale, ved indsættelse af en ny monark og ved visse forfatningsretlige spørgsmål om regentskab og medlemmer af kongehusets ægteskaber.

Indsættelsen af en ny monark finder sted i Nieuwe Kerk i Amsterdam. Fællesmøderne på Prinsjesdag har traditionelt været forbundet med riddersalen (Ridderzaal) i Binnenhof, men der anvendes andre lokaler under renoveringen.

Historie

Stænderforsamlinger i de burgundiske Nederlande

Generalstaternes oprindelse går tilbage til de provinsielle stænderforsamlinger i de Burgundiske Nederlande. Den 9. januar 1464 blev repræsentanter for flere nederlandske områder indkaldt til en fælles forsamling i Brügge på foranledning af hertug Filip den Gode. Senere blev der også holdt møder i blandt andet Bruxelles.

Republikken De Forenede Nederlande

Under det nederlandske oprør mod Spanien udviklede Generalstaterne sig til et fælles politisk organ for de oprørske provinser. I 1581 opsagde provinserne formelt troskaben til den spanske konge. Fra slutningen af 1500-tallet fungerede de som central institution i Republikken De Syv Forenede Nederlande, hvor provinserne samtidig bevarede omfattende selvstyre.

De syv provinser var Holland, Zeeland, Utrecht, Gelderland, Overijssel, Friesland og Groningen. Hver provins havde én stemme i Generalstaterne, uanset hvor mange repræsentanter den sendte. Væsentlige spørgsmål om krig, fred, alliancer og beskatning krævede enighed mellem provinserne.

De såkaldte generalitetslande var territorier, som stod under Generalstaternes direkte myndighed frem for at være repræsenteret som en af de syv provinser. De havde derfor ikke selvstændig stemmeret i Generalstaterne. Generalstaterne havde desuden indflydelse på kolonipolitikken og førte tilsyn med Nederlandske Ostindiske Kompagni og Nederlandske Vestindiske Kompagni.

Navnet på Staten Island i New York City stammer fra betegnelsen Staten-Generaal. Øen fik i 1600-tallet det nederlandske navn Staaten Eylandt.

I de sydlige Nederlande fandtes ligeledes stænderforsamlinger med betegnelsen generalstater, blandt andet i Bruxelles. Den nordlige republik og de sydlige Nederlande udviklede sig herefter som forskellige politiske områder.

Fra republik til konstitutionelt monarki

Efter den franske invasion og omvæltningerne i 1795 ophørte republikken med at eksistere i sin hidtidige form, og Den Bataviske Republik blev oprettet. Generalstaterne fortsatte imidlertid som overgangsinstitution i 1795 og besluttede i december samme år at tilslutte sig valget af en nationalforsamling. Først den 1. marts 1796 blev Generalstaterne afløst af den nye nationalforsamling. De sydlige Nederlandes stænderinstitutioner ophørte ligeledes i forbindelse med de franske omvæltninger.

Betegnelsen Staten-Generaal blev genindført i 1814. Forsamlingen havde først ét kammer, men blev i 1815 opdelt i Førstekammeret og Andetkammeret i forbindelse med dannelsen af Det Forenede Kongerige Nederlandene.

Grundloven af 1814 fastslog, at Generalstaterne repræsenterede hele det nederlandske folk. Med forfatningsreformen i 1848 fik Andetkammeret direkte valg og stærkere lovgivnings- og kontrolbeføjelser. Reformen styrkede også ministrenes parlamentariske ansvar. I 1917 blev almindelig mandlig valgret indført, og forholdstalsvalg blev taget i brug ved valget i 1918. Kvinder opnåede valgret i 1919.

Anden Verdenskrig og efterkrigstiden

Andetkammeret holdt sit sidste møde den 10. maj 1940, da Tyskland invaderede Nederlandene, og Generalstaterne blev derefter sat ud af funktion under besættelsen. Parlamentet blev delvist genetableret i september 1945, og det første valg efter krigen blev afholdt i maj 1946.

I 1956 blev medlemstallet udvidet til de nuværende 150 medlemmer i Andetkammeret og 75 i Førstekammeret.