Den svenske kongefamilie

Den svenske kongefamilie består af et antal personer i slægten Bernadotte, som er berettiget til kongelige titler og udfører officielle og ceremonielle opgaver for landet Sverige. P.t. har kongefamilien disse medlemmer:

Det svenske kongehus

Kongen og dronningen

Hans Majestæt Kongen Carl XVI Gustaf Folke Hubertus, Sveriges konge (siden 15. september 1973). Født den 30. april 1946.
Hendes Majestæt Dronningen Silvia Renate Sommerlath, Sveriges dronning (siden 19. juni 1976). Født den 23. december 1943.

Deres børn

-Hendes Kongelige Højhed Victoria Ingrid Alice Désirée, kronprinsesse til Sverige, hertuginde af Västergötland. Født den 14. juli 1977. Gift 19. juni 2010 med Daniel Westling, nu Hans Kongelige Højhed Prins Daniel af Sverige.
-Hans Kongelige Højhed Carl Philip Edmund Bertil, prins af Sverige, hertug af Värmland. Født den 13. maj 1979. Gift den 13. juni 2015 med Sofia Hellquist, nu Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Sofia af Sverige.
-Hendes Kongelige Højhed Madeleine Thérèse Amelie Josephine, prinsesse af Sverige, hertuginde af Hälsingland og Gästrikland. Født den 10. juni 1982. Gift den 8. juni 2013 med engelsk-amerikaneren Christopher O'Neill.

Den øvrige kongefamilie – kongens øvrige søstre

Kongens resterende søstre regnes ikke med til kongehuset, men er blot medlemmer af slægten Bernadotte. Disse søstre giftede sig alle (undtaget Prinsesse Birgitta) med ikke-kongelige personer, og mistede derfor deres kongelige titler. De har dog alle fået personlige, ikke-arvelige, prinsessetitler.

-Margaretha Désirée Victoria, prinsesse Margaretha, Fru Ambler. Født den 31. oktober 1934.
-Christina Louise Helena, prinsesse Christina, fru Magnuson. Født den 3. august 1943.

Se også