Tangtag

Tangtækket hus på Læsø.

Et tangtag er et tag fremstillet med tang, nærmere betegnet ålegræs som tækkemateriale. Tangtage kendes især fra Læsø i Danmark, men findes også på Endelave i det sydlige Kattegat Hjarnø i Horsens Fjord og i Halland. Traditionen opstod på Læsø fordi jordforholdene på øen gjorde det vanskeligt at dyrke korn og andre lignende tækkematerialer var sparsomme.

Ålegræsset indsamles og bliver tørret, så det ikke rådninger. Inden tækning bliver det vandet for at blodgøre det. Ålegrasset bliver snoet til såkaldte "vaskere", der var lange pølser på nogle meter med en hale på ca. 2 m i enden. Halen bliver bundet om taglægterne, og vaskeren hænger således i lægten. Andre vaskere bliver monteret på højereliggende lægter, og hele tagkonstruktionen bliver således dækket af et tyk lag af vaskere, der gør det tæt. Et færdigt tangtag har en tykkelse på 1-1,5 m. Afslutningvist blev der placeret tørv på rygningen af huset som afslutning.

Tangtage har gode isoleringsegenskaber, og ekstremt lang holdbarhed, der er langt bedre end alle andre kendte materialer; nogle tage på Læsø er fra 1600-tallet.

På Læsø fandtes tidligere flere hundrede tængede gårde og huse; i dag er der 36 tilbage, deraf flere i dårlig stand. Et lokalt initiativ har de senere år forsøgt at genoptage tænge-teknikken; initiativet og renoveringsarbejdet blev i 2012 tildelt Europa Nostra-prisen. Et projekt med at genetableret håndværket og bevarede tangtagene på øen fik Europa Nostra-prisen i 2012.

De eksisterende gårde med tangtag, som er åbne for offentligheden, tæller Læsø Museum på Læsø og Gård fra Læsø på Frilandsmuseet i Kgs. Lyngby.

Galleri

Se også

Referencer

Eksterne henvisninger