Telefonkiosk

Historie

De første telefonkiosker i Danmark blev opstillet på Kongens Nytorv, Rådhuspladsen, Gammeltorv og Nørre Boulevard (nu Nørre Voldgade) i København i 1895. På dette tidspunkt var der kun 4.000 abonnenter på private telefoner i hovedstaden. Kiosken på Kongens Nytorv åbnede som den første d. 1. juni 1896. Telefonkioskerne blev opstillet og drevet af aktieselskabet Kjøbenhavns Telefonkiosker (KTK), som den 3. september 1895 af Københavns Magistrat fik koncession til drift og anlæg af telefonkiosker i København. KTK's koncessionen skulle gælde i 15 år, for op til 15 kiosker. Efter åbningen af de første fire telefonkiosker fra 1896 kom yderligere seks til i Gyldenløvesgade, på Grønningen, Vesterbros Torv, Sølvtorvet, ved Dronning Louises Bro og på Sankt Annæ Plads. I efteråret 1898 suppleredes med endnu en på Lille Triangel.

I foråret 1915 blev et Frederiksbergsk selskab, A/S Frederiksberg Telefonkiosker oprettet til drift og anlæg af telefonkiosker i Frederiksberg Kommune, og selskabet opførte i 1916 tre telefonkiosker på Frederiksberg. Selskabet stoppede drift af kioskbygningerne, der nu var omdannet til almindelige kiosker, i 1974.

Kjøbenhavns Telefonkiosker eksisterede i princippet helt frem til marts 1980, hvor KTK-koncernen trådte i likvidation, og selskabets bo derefter blev taget under konkursbehandling af Sø- og Handelsrettens skifteretsafdeling.

Funktion

Telefonkioskernes hovedfunktion var at levere telefonforbindelse mod betaling, men kiosken solgte bl.a. også telegrambudtjenester, aviser, blade, teaterbilletter, frimærker og postkort. Kunder henvente sig ved ekspedienten og blev dernæst lukket ind i telefonrummet hvorfra de kunne betale prisen på 10 øre pr. samtale, og dernæst benytte telefonen. Der blev afregenet direkte med ekspedienten. Telefonkioskerne kunne også "videresende" beskeder for folk der ringede ind. Kunder kunne ringe til kiosken med en besked, og ekspedienten ville derefter sende et bud afsted med kundens besked. Telefonkioskerne havde åbent fra kl. 7.00 til 23.00 om sommeren og kl. 8.00 til 22.00 om vinteren.

Arkitektur

Arkitekten Fritz Koch blev valgt til at designe kioskerne. Kochs kiosk er sekskantet og opført i fyrretræ på en sokkel af granit. De er ni meter høje^{[kilde mangler]}, med kobbertag og øverst lanterner med urskiver. På træfrisen under taget i ædeltræ såsom teak eller mahogni ses de 12 stjernetegn, og pavillonen prydes af motiver som vikingeskibe, værktøj og telefonerende herrer.

Indendørs var de sekskantede kiosker (på ca. seks gange 1,5 meter, dvs. 5,43 m²) delt op i en kundehalvdel og en betjeningshalvdel. Kundehalvdelen havde en smal midtergang, hvorfra to skydedøre førte ind til de to bokse, hvor telefonerne var ophængt og hvor der fandtes tilhørende telefonbøger. I betjeningshalvdelen sad ekspedienten med pengekassen og lager af kioskvarer. Der var fra udsalgslokalet to luger ind til telefonboksene, hvorigennem ekspedienten kunne afregne med kunderne.

Koch fik megen ros af samtiden for sine kiosker. De slanke og rigt detaljerede telefonkiosker var endnu mere "tiltalende for Øjet" end tilsvarende bygninger i udenlandske storbyer. Ja, selv Paris kunne ikke være med, skrev tidsskriftet Architekten.

I 1905 døde Koch, og hvervet blev i 1913 overtaget af arkitekt Martin Nielsen (ikke Martin Jensen, som der ofte refereres til på nettet). Martin Nielsen tegnede bl.a. en ny model, som var noget større end den oprindelige model og mere tung i det nybarokke udtryk. Nielsens kiosk faldt ikke i bystyrets smag, og kommunen krævede, at man opførte nye kiosker magen til de oprindelige, da der på ny i 1929 blev ansøgt om tilladelse til at udvide antallet kiosker. De blev i 1932 afløst af en funkismodel tegnet af stadsarkitektens medarbejder Curt Bie. I alt blev der gennem årene opstillet 27 telefonkiosker i København.^{[kilde mangler]}

Telefonkiosker i andre danske kommuner

Telefonkioskerne fandtes primært i København, men der blev i 1916 også opstillet tre telefonkiosker på Frederiksberg. De var kobberbeklædte i art deco-stil med korinthiske søjler, og var tegnet af Therkel Hjejle og Niels Rosenkjær. De to blev senere revet ned, mens den tredje, der stod på hjørnet af Frederiksberg Allé og Kingosgade, blev taget ned af Sporvejshistorisk Selskab i 1973. Den blev i løbet af 1985-1993 genopført på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

I Aarhus var der allerede i 1894 snak om at etablere en telefonkiosk i byen, men først d. 26. maj 1900 åbnede den første telefonkiosk i Aarhus på Skt. Clemens Torv. Den var tegnet af Thorkel Møller. Den blev i 1931 flyttet til Tordenskjoldsgade, og en ny større kiosk blev etableret på den gamle placering. I 1901 blev der opført yderligere to; først en på Banegårdspladsen ved Ryesgade, og dernæst en på hjørnet af Nørregade og Nørrebrogade.

Den oprindelige aarhusianske telefonkiosk blev i 1973 flyttet til indgangen ved Den Gamle By. I 2009-2010 blev den flyttet til det nyanlagte 1927-kvarters Telefontorvet, og er med tilkoblingen til Den Gamle Bys egen telefoncentral, Danmarks eneste telefonkiosk der stadigt er i drift.^{[kilde mangler]}

I 2016 opsatte Riddersalen en telefonkiosk-lignende bygningen i haven foran teatret ved Allégade. Den er inspireret af Fritz Kochs klassiske telefonkiosk men er mindre og har andre dekorationer. Når vejret er til det, bliver der afholdt teaterforestillinger ved Kiosken, som den kaldes.

Eftermæle

Der findes en aparte lille julefortælling, Lille Jubbers Jul af Finn Gerdes, som foregår i kiosken på Lille Triangel. Første afsnit af historien var at finde den 9. december 1942 i At Tænke Sig i Politiken. En lille forældreløs dreng, Jubber, får lov at bo i den ene boks i kiosken af telefondamen, frk. Møller. Hele historien ender på mystisk vis med at faren er politimanden, som kommer og flirter med frk. Møller; og selveste frk. Møller er moren. Hvordan hun så end har glemt det selv?^{[kilde mangler]}

Kiosken på Torvet, af Ib Spang Olsen, 1964. En illustreret fortælling om den mystiske kioskdame, der fortæller den sande historie om relieffernes indhold for en flok børn.^{[kilde mangler]}

I dag anvendes ingen af kioskerne i København til deres oprindelige formål. De fleste fungerer som kaffebarer og udskænkningssteder. En enkelt er fredet.^{[kilde mangler]}

København

Denne liste er ufuldstændig; du kan hjælpe ved at udvide den.

1. Kongens Nytorv, ved Magasin / Café à Porta. Kom fra plads nr 10. Flyttet hertil efter kort tid på grund af manglende indtjening (Koch 1896, nedrevet) Udskiftet med (Nielsen 1913) fra Rådhuspladsen
2. Nytorv (Koch 1896, nedrevet)
3. Rådhuspladsen (Koch 1896, to positioner, flyttet til Kultorvet 1913). Ny Nielsen opført maj 1913, to positioner, siden flyttet til Magasin / Café à Porta
4. Nørre Boulevard (nu Nørre Voldgade), i midterrabatten ved Frederiksborggade (Koch 1896, findes, flyttet til Æggetorvet på hjørnet af Fiolstræde)
5. Gyldenløvesgade, ved Klampenborgstationen (Koch 1896, nedrevet)
6. Grønningen (Koch 1896, nedrevet)
7. Vesterbros Torv (Koch 1896, nedrevet)
8. Sølvtorvet (Koch 1896, findes, flyttet til Sporvejsmuseet 2025)
9. På Nørrebrosiden af Dronning Louises Bro (Koch 1896, nedrevet)
10. Sankt Annæ Plads Flyttet til plads nr 1 måske 1897 (Koch 1896, nedrevet)
11. Østerbrogade (Lille Triangel) (Koch 1898, findes, flyttet til Nordjyllands Kunstmuseum 1973, flyttet til Gabels Torv i Aalborg 2010)
12. I Tivoli? (Koch)
13. Blågårds Plads (Koch 1896, nedrevet)
14. Sankt Hans Torv (Koch 1896, først opstillet 1928, eksisterer)
15. Nørrebros Runddel (Nielsen 1913, Kom fra Magasin. Flyttet til Nytorv)
16. Nørrebro Station (Koch 1896, fjernet)
17. Jagtvej 226 (ved Poul Henningsens Plads) (Koch, fredet 1994, eksisterer)
18. Enghave Plads (Koch nedrevet – flyttet til Tivoli?)
19. Kultorvet (Koch 1896, stod oprindelig på Rådhuspladsen til 1913)
20. Christianshavns Torv (Koch 1896, eksisterer)
21. Nytorv (Nielsen 1913, eksisterer)
22. Kongens Nytorv, ved nordvest for Krinsen (Nielsen 1913, eksisterer)
23. På Dyrehavsbakken (Koch 1896, findes, ombygget til iskiosk, flyttet fra Store Kongensgade ved Gernersgade)
24. Vesterbrogade ved Frederiksberg Alles afgrening (Koch 1896, fjernet)
25. Sankt Jacobs Plads (Koch 1896, fjernet)
26. Toftegårds Plads (Koch 1896, fjernet)
27. Vesterbrogade v. Helgolandsgade (Koch 1896)

Frederiksberg

1. Ved hjørnet Alhambravej og Frederiksberg Allés nordside (Tempelmodel fra 1916, nedrevet i 1973, genopført i 1993 på Sporvejsmuseet)
2. Ved Allégadekrydset (Tempelmodel fra 1916, nedlagt endegyldigt som kiosk i 1978, lejet til Frederiksberg Plakatsøjler A/S indtil 1988 og nu fjernet)
3. På en lille ø i Sindshvilevejs udløb i Falkonér Allé (Tempelmodel fra 1916, nedlagt i 1970)
4. Sporvognssløjfen ved P.G. Ramms Allé og Peter Bangs Vej (Funkistype fra 1947, fjernet i 1974)
5. Ved Forum (Funkistype fra 1947, omdannet til plakatsøjle i 1965, fjernet i 1974)

Kilder

Litteratur

• Vejledning for Kjøbenhavns Telefon Kiosker, u.å.
• Christian Stampen, Københavns Telefonkiosker 1895-1945, Politiken 1945.
• Karsten Skytte Jensen, "Telefoniens templer", Nørrebro Lokalhistoriske Forening. Årsskrift 2004.
• Gunner Rasmussen, "En Århusbygning, der kom på museum: Århus' ældste telefonkiosk", Århus-Årbog, 1974, s. 119-125.
• Kiosken på Jagtvej, Selskabet for Københavns Historie Arkiveret 3. juli 2007 hos Wayback Machine
• Det kloge Nordjylland Arkiveret 5. januar 2012 hos Wayback Machine
• Originaltegning af Martin Nielsens telefonkiosk fra 1. oktober 1912 http://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=3&item=2590