The Day of Revolution

The Day of Revolution
革命の日
(Kakumei no Hi)
GenreKomedie, Drama
Manga
ForfatterMikiyo Tsuda
UdgiverJapan Shinshokan
Engelsk udgiverUSA Digital Manga Publishing
DemografiShoujo
MagasinJapan Wings
Original udgivelseMarts 1999 – Januar 2001
Bind2

The Day of Revolution (革命の日 Kakumei no Hi) er en japansk mangaserie skrevet og tegnet af Mikiyo Tsuda. Den blev første gang offentliggjort i det japanske mangamagasin Wings marts 1999 – januar 2001 og siden samlet i to bind. Serien er ikke oversat til dansk men til gengæld til tysk og engelsk.

Plot

Gymnasieeleven Kei falder en dag uventet om blandt sine kammerater. Da han efterfølgende bliver undersøgt af en læge, har denne en overraskende meddelelse, nemlig at Kei genetisk er en pige. Efter at have vægtet frem og tilbage ender han med at gennemgå seks måneders behandlinger af kroppen for derefter at starte forfra i gymnasiet som pigen Megumi. Her får hun hjælp af lægens datter Makoto i at begå sig, men det forhindrer ikke de gamle venner i at komme på sporet af hendes hemmelighed. Men Megumi kan ikke se dem som andet end de gamle venner og er bestemt ikke interesseret i deres tilnærmelser.

Tilfældet fører imidlertid Megumi i armene på Makotos lillebror Mikoto, en sky dreng der også har problemer med tilnærmelser. Det varer ikke længe før kærligheden spirer mellem de to, men de gamle venner har stadig ikke i sinde at lade dem være i fred.

Personer

Manga

Det var egentlig ikke tanken, at der skulle have været et bind 2, men som Mikiyo Tsudas kollega og veninde Eiki Eiki påpegede, var det første bind hverken halvt eller helt, for det var endt uden egentlig konklusion, og læserne var af samme mening. Men hvordan videre? Hvem skulle Megumi vælge? Løsningen blev en ny person i form af Makotos lillebror Mikoto.

Det nye bind fik sat 続 (Zoku = fortsættelse) foran titlen. I oversættelsen hedder de to bind imidlertid The Day of Revolution 1 og 2.

Historien stopper imidlertid ikke her, for i Mikiyo Tsudas efterfølgende mangaserie Princess Princess havde hun brug for en tredje "prinsesse" udover hovedpersonerne Tooru og Juujirou, og her passede Mikoto perfekt. Og selvom han i Mikiyo Tsudas øjne stadig var en bifigur, blev han alligevel særligt populær blandt læserne og blandt seerne af den i foråret 2006 udsendte animeserie. Megumi selv og Makoto kommer også på besøg under skolefestivallen i bind 4 og det tilsvarende animeafsnit 10 Lovers' Time, ligesom de alle tre også er med i visual novel-spillet Princess Princess: Himetachi no Abunai Houkago. Mikoto er desuden med i tv-serien Princess Princess D og enbindsmangaen Princess Princess +.

Bind Titel Udgivet i Japan Japansk ISBN-nummer
1 The Day of Revolution 1 (革命の日 Kakumei no Hi) 25. marts 1999 ISBN 4-403-61536-8
Hovedpersonen Kei er en normal dreng og medlem af en beundret gruppe på sit gymnasium. Men en dag falder han pludselig om, og efter den efterfølgende undersøgelse har lægen en overraskende meddelelse: selv om Kei måske nok fysisk er en dreng, er han genetisk en pige. Dette vender op og ned på Keis liv, og enden bliver, at han begynder et nyt liv som pigen Megumi. For at lette hendes nye liv starter hun hemmeligt forfra i gymnasiet i en ny klasse og med lægens datter Makoto som træner og beskytter. Men det forhindrer ikke Kei/Megumis gamle venner i at komme på sporet af hemmeligheden. Og var drengen Kei tiltrækkende, så er pigen Megumi det i endnu højere grad.
  • "The Day of Revolution" (革命の日 "Kakumei no Hi")
  • "The Day of Rebirth" (再生の日 "Saisei no Hi")
  • "The Day of Battle" (決戦の日 "Kessen no Hi")
2 The Day of Revolution 2 (続・革命の日 Zoku Kakumei no Hi) 25. maj 2001 ISBN 4-403-61633-X
Alle på skolen kender nu Megumis hemmelighed, og de gamle venner har sat sig for at vinde hende. Men det er mod Megumis vilje, så hun flygter til stadighed over til Makoto. Her render hun bogstavelig talt på Makotos lillebror Mikoto der også mod sin vilje bliver eftertagtet af drenge. Og selv om Megumi og Mikoto ikke rigtig vil indrømme det, så spirer forståelsen og kærligheden mellem dem. Men de gamle venner har ikke i sinde at afgive Megumi så let.
  • "The Day of Revolution Continued" (続・革命の日 "Zoku Kakumei no Hi")
  • "The Day of Fate" (運命の日 "Unmei no Hi")
  • "365-Step March" (365歩のマーチ "365-ho no Maachi")

Drama-cd'er

Titel Udgivet Kodenr. Type Indhold og bemærkninger
The Day of Revolution
ドラマCD「革命の日」 (Drama CD Kakumei no Hi)
28. juli 2001 SWCD-002 Drama-cd Drama-cd baseret på bind 1.
The Day of Revolution 2
「続・革命の日」 (Zoku Kakumei no Hi)
15. marts 2002 SWCD-003 Drama-cd Drama-cd baseret på bind 2.

Stemmer

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ↑ Efterord til The Day of Revolution, bind 2.
  2. ↑ Efterord til Princess Princess, bind 1.
  3. ↑ Efterord til Princess Princess, bind 2 og 3, hhv. Princess Princess +.