| Theresa Rex | |
|---|---|
| Født | Theresa Schæfer Hansen 9. oktober 1989 Padborg |
| Statsborger | Kongeriget Danmark |
| Genre | Pop, scandi-pop, jazz |
| Beskæftigelse | Sanger, sangskriver og musiker |
| Information med symbolet | |
Theresa Rex (født Theresa Schæfer Hansen 9. oktober 1989) er en dansk sanger og sangskriver. Hun har både udgivet sin egen musik og lagt vokal til flere store internationale hits. Hun er blevet streamet mere end en 1,5 milliard gange, er blevet spillet i rotation på BBC1, KISS FM og flere store radiostationer verden rundt, og har flere gange chartet billboardlisterne.
Theresa Rex har skrevet og udgivet flere numre i eget navn. Mange af hendes egne udgivelser har flere millioner afspilninger.
På trods af at Theresa Rex er en af de mest streamede danske artister, er hun fortsat relativt ukendt i Danmark.
Theresa Rex har lavet musik igennem hele hendes liv. Hun blev tilfældigt opdaget af en producer, imens hun spillede med sit jazzband på Klostertorvet i Aarhus. Kort efter lagde hun i 2016 anonymt stemme til Martin Jensens multi-platin-hit Solo Dance.
Theresa Rex har også lagt vokal til Jonas Blues nummer What I like about you (en), og lavet flere samarbejder med Afrojack (en), blandt andet Let Me Go og Speechless, hvor Let Me Go lå nummer 1 på de amerikanske charts.
Hun har også sunget og skrevet sange for og med flere internationale kunstnere så som:
Derudover var Theresa Rex med til at skrive My System (sv) til den svenske artist Felicia (sv), som vandt Melodifestivalen i Sverige og efterfølgende deltog i Eurovision. Dermed var hun den første dansker siden til at vinde Melodifestivalen.
Theresa Rex har platincertificering og guldcertificering for sine samarbejder med bl.a. Martin Jensen og Jonas Blue.
Theresa Rex har udgivet flere numre i eget navn. Nogle af hendes udgivelser er numrene Wild Ones , Like I Love You, Ugly Cry, Breaking up the band, Run boy run og Scream..
Hun har også lavet liveoptrædender på blandt andet Smukfest, til Danish Music Awards, til finalen i EM håndhold 2026 og til Artic Sounds. Theresa Rex har også lavet sync for Coca-Cola og tv-serien Shrinking (en) på Apple TV.
I 2026 skrev og sang Theresa Rex den officielle håndboldsang, Run boy Run til EM i herrernes håndbold.