| Thomas Chr. Birch Kadziola | |
|---|---|
| Født | 1962 |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Billedhugger |
| Eksterne henvisninger | |
| Thomas Chr. Birch Kadziolas hjemmeside | |
| Information med symbolet | |

Thomas Chr. Birch Kadziola (født 1962) er en dansk autodidakt billedhugger, der er bosat på Lolland. Hans mest omfattende værk er de 12 stenstatuer i kunstværket Dodekalitten på Lolland.
Kadziola arbejder fortrinsvis traditionelt med blandt andet granit, jern og træ. Han har dog også lavet flere konceptuelle værker. Thomas Kadziola debuterede i 1989 på Kunstnernes Efterårsudstilling. Han er medlem af kunstnersammenslutningen "Stokrosebanden" og fotogruppen Brothers in corduroy. Har nu flere udsmykninger i det offentlige rum f.eks. Borup Skulpturpark, Nykøbing Falster Kommune, Nakskov Kommune, Vordingborg Statsseminarium samt Dronninglund Kunstcenter.
I år 2010 påbegyndte han udformningen af de 12 stenstatuer i kunstværket Dodekalitten, der blev opstillet på Lolland ved Kragenæs. Det består af tolv store stenskulpturer, hvoraf de fleste er 7-8 meter høje, og blev efter 16 års arbejde færdiggjort i juni 2026.
Kadziola har desuden udført fire stenstatuer ved Nykøbing Falster Teater i Nykøbing Falster, opstillet i 2006, og tre stenstatuer på havnefronten i Nakskov, hvoraf den ene er kendt som "Ham med ørerne".