| Thomas Partey | |||
|---|---|---|---|
|
Partey med Atlético Madrid i 2019 | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Thomas Teye Partey | ||
| Født |
13. juni 1993 (33 år) Krobo Odumase, Ghana | ||
| Højde | 185 cm | ||
| Position | Midtbanespiller | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Villarreal | ||
| Ungdom | |||
| 2011–2012 | Odometah | ||
| 2012 | Leganés | ||
| 2012–2013 | Atlético Madrid | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2013–2015 | Atlético Madrid B | 28 | (3) |
| 2013–2014 | → Mallorca (leje) | 37 | (5) |
| 2014–2015 | → Almería (leje) | 31 | (4) |
| 2015–2020 | Atlético Madrid | 132 | (12) |
| 2020–2025 | Arsenal | 130 | (9) |
| 2025– | Villarreal | 25 | (0) |
| Landshold‡ | |||
| 2016– | Ghana | 58 | (16) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 17. maj 2026. † Kampe (mål). | |||
Thomas Teye Partey (født 13. juni 1993) er en ghanesisk professionel fodboldspiller, der spiller som midtbanespiller for La Liga-klubben Villarreal og Ghanas landshold.
Partey begyndte sin karriere hos Atlético Madrid, hvor han gjorde sin debut for reserveholdet i 2012.
Partey blev i juli 2013 udlejet til RCD Mallorca, hvor han gjorde sin professionelle debut. Efter sæson i Mallorca blev han i 2014 igen udlejet, denne gang til Almería.
Partey fik sin debut for Atléticos førstehold den 28. november 2015. Han spillede i de næste to sæsoner hovedsageligt som rotationspiller, før han i løbet af 2017-18 sæsonen etablerede sin plads på førsteholdet. Han var i 2018 med til at vinde Europa League med Atlético.
Partey forlod Atlético i oktober 2020, men nåede at spille nok kampe for klubben i 2020-21 sæsonen, til at han fik en medalje, da Atlético vandt den spanske liga i sæsonen.
Partey skiftede i oktober 2020 til Arsenal, efter at klubben havde betalt hans frikøbsklausul.
Partey debuterede for Ghanas landshold den 5. juni 2016. Han har været del af Ghanas trupper til VM i 2022 og til Africa Cup of Nations i 2017, 2019 og 2021.
Partey er blev kåret til årets spiller i Ghana to gange, i 2018 og i 2019.
Partey blev i juli 2025, efter flere års politiefterforskning, sigtet af den engelsk-walesiske anklagemyndighed for fem tilfælde af voldtægt og et tilfælde af seksuelt overgreb begået mod tre forskellige kvinder i London mellem 2021 og 2022. I februar 2026 blev han sigtet for yderligere to tilfælde af voldtægt begået mod en fjerde kvinde i London i 2020. Retssagen er berammet til november 2026.
Atlético Madrid
Individuelle