Thomas Thorhauge

Thomas Thorhauge
Født17. maj 1973 (53 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet (til 2000) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTegneserietegner, illustrator Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Thomas Thorhauge (født 17. maj 1973) er en dansk tegneseriekunstner og illustrator. Han har blandt andet skrevet flere grafiske romaner og været formand for Dansk Tegneserieråd i 2009-2014.

Levnedsløb

Thomas Thorhauge er født i 1973 og opvokset i et 68'er-bofællesskab. Han blev uddannet som bachelor i film- og medievidenskab på Københavns Universitet i 2000. Han voksede efter eget udsagn op som en tegneserienørd. Han er selvlært tegner og stribemager og forfatter til flere grafiske romaner. Han har spillet en lang række roller på den danske tegneseriescene som udøvende kunstner, forfatter, redaktør, formand, skribent og kommentator. Udover tegneseriearbejdet ernærer han sig som illustrator til bøger mv. Han er tilknyttet dagbladet Politiken som tegner.

Han var medstifter af Dansk Tegneserieråd i 2009 og formand for foreningen i dets første fem år, indtil han trak sig tilbage fra posten i 2014.

I efteråret 2025 vikarierede Thorhauge med striben Vikaren for Politikens faste serietegner Maren Uthaugs Ting jeg gjorde.

Privatliv

Thorhauge er sammen med sin kone Fie far til tre børn.

Kilder

Eksterne henvisninger