| Tine Johansen | |
|---|---|
| Formand for Dansk Journalistforbund | |
| Embedsperiode 30. juni 2019 – 28. april 2025 | |
| Foregående | Lars Werge Andersen |
| Næstformand for Dansk Journalistforbund | |
| Embedsperiode 29. april 2015 – 30. juni 2019 | |
| Foregående | Lars Werge Andersen |
| Personlige detaljer | |
| Født | 9. juni 1975 (51 år) |
| Uddannelse | Journalist |
| Uddannelsessted | Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Nyborg Gymnasium |
Tine Johansen (født 9. juni 1975) er en dansk journalist og tidl. formand for Dansk Journalistforbund. Hun var næstformand og overtog formandsposten, da Lars Werge Andersen trak sig fra posten i juni 2019. Hun blev valgt som næstformand i april 2015, og var før dette i en årrække journalist og tillidsrepræsentant på Ekstra Bladet.
Johansen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, hvor hun startede i 1997. Under studiet kom hun i praktik på Ekstra Bladet i februar 1999 og startede som nyuddannet på avisen i 2001. Ekstra Bladets medarbejdere valgte hende i 2011 som tillidsrepræsentant og formand for medarbejderforeningen. Ved udgangen af 2013 forlod hun avisen som led i en sparerunde, hvor hun forhandlede 14 frivillige fratrædelsesaftaler igennem for sine kolleger. Den 14. fratrædelsesordning tog hun selv . Herefter arbejdede hun som journalist, debatvært og praktikantvejleder på DR, indtil hun i 2015 blev valgt som næstformand i DJ .