Tintins Eventyr

Tintins Eventyr
Information
OriginaltitelThe Adventures of Tintin
GenreAnimationsserie
Skabt afHergé
SpilletidCa. 22 min.
SprogFransk, engelsk
Sæsoner og afsnit
Antal sæsoner3
Antal afsnit39
Produktion
Produktionsår1991-1992
ProduktionslandFrankrig, Canada
Udsendelse
Oprindelig kanalFR3/France 3, France 5 & M6 (France)
Global, TVOKids & Treehouse TV (Canada)
CITV, CBBC, Playhouse Disney & Channel 4 (Storbritannien)
Nickelodeon, Nick Jr., Nicktoons, TeenNick & Qubo (USA)
NHK (Japan)
Først sendt2. oktober 1991 (1991-10-02)
Sidst sendt28. september 1992

Tintins Eventyr (originaltitel The Adventures of Tintin) er en animeret tv-serie, der er produceret i Frankrig og Canada, baseret på tegneserien Tintins oplevelser af den belgiske tegner Georges Prosper Remi, der er mere kendt under forfatternavnet Hergé.

Serien blev sendt første gang i 1991 og består af 39 episoder af knap ½ time fordelt på tre sæsoner.

Serien er en filmatisering af de originale Tintin-album, men i en anden rækkefølge. Tre af Hergés album blev ikke filmatiseret, de to første, Tintin i Sovjetunionen pga. deres lidet flatterende portræt af russerne, Tintin i Congo pga. problemer med dyremishandling og attituden over for de indfødte i Belgisk Congo; og det sidste ufærdige album Tintin og alfa-kunsten.

Produktion

Serien anvendte traditionelle animationsteknikker og følger originalbøgerne tæt, helt ned til at nogle billeder er direkte overført fra tegneserierne til skærmen. I episoderne "Månen tur-retur, 1. del" og "Månen tur-retur, 2. del" blev der anvendt 3D-animation til måneraketten – hvilket var usædvanligt i 1991. Hver enkelt animationsramme blev derefter printet og kopieret over på celluloid, håndmalet med gouache og derefter lagt oven på en malet baggrund.

Kunstnerisk valgte serien en ensartet stil, i modsætning til bøgerne. I bøgerne blev illustrationerne skabt over en periode på 47 år, hvor Hergés stil udviklede sig betydeligt. Dog viser senere tv-episoder, såsom “Månen tur retur” og "Tintin i Amerika", tydeligt kunstnernes udvikling gennem produktionen af tv-serien. Seriensen oprindelige produktionssprog var engelsk, men alle visuelle elementer (vejskilte, plakater og omgivelser) forblev på fransk. Baggrundene i serien var mere detaljerede, og der blev anvendt mere filmiske kameravinkler end i de originale bøger.

Modtagelse

Sammen med fans har kritikere rost serien for at være “generelt tro mod” originalerne, idet kompositioner faktisk er taget direkte fra panelerne i de originale tegneserier.

Hergés cameo-optrædener

Hergé, skaberen af Tintin, optræder i små cameo-roller, der minder om Stan Lee og Alfred Hitchcock i hvert afsnit af tegnefilmserien, ligesom han ofte gjorde i de originale bøger. Oftest optræder han blot som en forbipasserende på gaden, eksempelvis som en mand, der kigger på sit ur i "Den Blå Lotus", som reporter i "Det knuste øre" eller som tekniker i "Månen Tur-Retur". Hans postkasse kan ses ved siden af Tintin i "Krabben med de gyldne klosakse". Han optræder også som gangster i "Tintin i Amerika" og som patient på en sindssygeanstalt i "Faraos Cigarer", sammen med sin medkunstner og samarbejdspartner Edgar P. Jacobs.

Danske stemmer

Episoder

Rækkefølgen på tv-serien i den oprindelige sendeorden.

Sæson 1

  1. "Krabben med de gyldne klosakse": Episode 1
  2. "Krabben med de gyldne klosakse": Episode 2
  3. "Enhjørningens hemmelighed": Episode 1
  4. "Enhjørningens hemmelighed": Episode 2
  5. "Rackham den Rødes skat"
  6. "Faraos cigarer": Episode 1
  7. "Faraos cigarer": Episode 2
  8. "Den Blå Lotus": Episode 1
  9. "Den Blå Lotus": Episode 2
  10. "Den sorte ø": Episode 1
  11. "Den sorte ø": Episode 2
  12. "Tournesolmysteriet": Episode 1
  13. "Tournesolmysteriet": Episode 2

Sæson 2 (1992)

  1. "Den mystiske stjerne"
  2. "Det knuste øre": Episode 1
  3. "Det knuste øre": Episode 2
  4. "Ottokars scepter": Episode 1
  5. "Ottokars scepter": Episode 2
  6. "Tintin i Tibet": Episode 1
  7. "Tintin i Tibet": Episode 2
  8. "Tintin og picaroerne": Episode 1
  9. "Tintin og picaroerne": Episode 2
  10. "Landet med det sorte guld": Episode 1
  11. "Landet med det sorte guld": Episode 2
  12. "Rute 714 til Sydney": Episode 1
  13. "Rute 714 til Sydney": Episode 2

Sæson 3

  1. "Koks i lasten": Episode 1
  2. "Koks i lasten": Episode 2
  3. "De 7 krystalkugler": Episode 1
  4. "De 7 krystalkugler": Episode 2
  5. "Soltemplet": Episode 1
  6. Soltemplet": Episode 2
  7. "Castafiores juveler": Episode 1
  8. "Castafiores juveler": Episode 2
  9. "Mission til Månen": Episode 1
  10. "Mission til Månen": Episode 2
  11. "De første skridt på Månen": Episode 1
  12. "De første skridt på Månen": Episode 2
  13. "Tintin i Amerika"

Referencer

  1. ↑ "Tintin finds his way to America's Nickelodeon". Baltimore Sun. Arkiveret fra originalen 24. december 2013. Hentet 25. august 2010.
  2. ↑ Elsworth, Peter C. T. (24. december 1991). "Tintin Searches for a U.S. Audience". The New York Times. Hentet 25. august 2010.
  3. ↑ "Popular Belgian comic-strip character 'Tintin' to get mega-boost on U.S. cable TV". The Baltimore Sun. Hentet 25. august 2010.
  4. ↑ Erickson, Hal (2005). Television Cartoon Shows: An Illustrated Encyclopedia, 1949 Through 2003 (2nd udgave). McFarland & Co. s. 851-852. ISBN 978-1-4766-6599-3.
  5. ↑ Lofficier, Jean-Marc; Lofficier, Randy (2002). The Pocket Essential Tintin. Pocket Essentials. s. 90. ISBN 1-904048-17-X.
  6. ↑ "Hergé's cameo appearances". Tintinologist.org. 2009-03-27. Hentet 2016-09-11.

Eksterne henvisninger