| Tisza | |
|---|---|
Tisza i Szeged i Ungarn | |
| Overblik | |
| Lande | Ukraine, Slovakiet, Rumænien, Ungarn, Serbien |
| Geografi | |
| Udspring | Østkarpaterne i Ukraine nær Rakhiv 48°4′29″N 24°14′40″Ø / 48.07472°N 24.24444°Ø |
- højde | 2.020 m.o.h. |
| Udmunding | Donau ved Stari Slankamen i Serbien 45°8′9″N 20°16′20″Ø / 45.13583°N 20.27222°Ø |
- højde | 80 m.o.h. |
| Fysiske kendetegn | |
| Længde | 965 km |
| Middelvandføring | 813 m³/s |
| Afvandingsareal | 157.183 km² |
| Afvandingsområde | |
| Kort over Tisza og de nedre dele af Donau. | |
Tisza (på tysk Theiß) er en af Centraleuropas store floder og en af Donaus større bifloder fra venstre. Den har sit udspring i Ukraine med Hvide Tisza i Khornohora og Sorte Tisza i Gorganijbjergene. Den løber på en strækning langs grænsen til Rumænien og gennem Ungarn, hvor den næsten løber langs grænsen til Slovakiet. Den munder ud i Donau i Vojvodina i Serbien. Den danner grænse mellem regionerne Bačka og Banat. Tisza har et afvandingsareal på cirka 157.183 km². Floden er for en stor del sejlbar.
Navnet på floden i de forskellige lande den løber igennem er:
I antikken blev den kaldt Tisia og de latinske navne på den var Tissus, Tisia, Pathissus (Plinius den Ældre, Naturalis Historia, 4.25). På tysk hedder den Theiß.
Tisza var i Ungarn oprindelig 1.419 km. Den slyngede sig over Den store ungarske slette, som er en af de største sletter i Centraleuropa. Sådanne sletter kan føre til store oversvømmelser.
Efter flere mindre forsøg, organiserede István Széchenyi «kontrollen af Tisza» (ungarsk a Tisza szabályozása), en regulering som påbegyndtes 27. august 1846 og var færdig i 1880. Den nye længde i Ungarn blev derefter 966 km, med 589 km «døde kanaler» og 136 km nye flodlejer.
I 1970'erne startede opførelsen af Kisköre-reservoiret for at kontrollere oversvømmelser og lagre vand til tørre perioder af året. Resultatet, Tiszasøen, blev en af de mest populære turistdestinationer i Ungarn.
