Andengradspolynomium
Symmetri
Andengradspolynomiet er symmetrisk omkring ét enkelt punkt
givet ved:

Bevis for symmetri
Det kan vises ved at teste, om der findes et punkt, der opfylder symmetribetingelsen:

hvor
er en konstant. Forskriften skrives ud og forsimples så vidt muligt:

Kun nul kan være lig med minus sig selv. Da
er større end nul, må udtrykket i parentesen være nul:

Det ses, at der altså er et punkt, som polynomiet er symmetrisk omkring. Dette er også polynomiets ekstremum, da funktionen enten er stigende på begge sider af punktet eller faldende på begge sider af punktet.
Ekstremum
Et andengradspolynomium har altid ét ekstremum
, og koordinaterne for dette er bestemt ved følgende formel:

Det vil enten være et minimum eller et maksimum afhængigt af, om konstanten
er positiv eller negativ.
Udledning af ekstremum
Da
-værdien for polynomiet allerede er fundet under Symmetri, kan den indsættes i funktionsforskriften for at finde
-værdien:

hvilket er det ønskede udtryk.
Udledning ved differentiation
Hvis
-værdien ikke allerede kendes fra symmetrien, kan den findes ved at differentiere andengradspolynomiet, da hældningen i et ekstremum er nul. Hældningen er givet ved:

Dette sættes til nul, så
kan findes:

Det ses, at ekstremum er det samme som symmetripunktet.
Omskrivninger
Forskriften for et andengradspolynomium kan omskrives, så forskellige aspekter ved polynomiet bliver tydeligere. Herunder præsenteres faktorisering og toppunktsnotation.
Faktorisering
For at gøre rødderne tydelige kan et andengradspolynomium skrives som:

Bevis for faktorisering
At polynomiet kan udtrykkes med rødderne, kan vises. Først ganges parenteserne sammen:

Generelt er rødderne:

Dette indsættes:

Udtrykket for diskriminanten indsættes nu:

Hvilket er det oprindelige udtryk.
Toppunktsnotation
For at gøre polynomiets ekstremum tydeligt, kan forskriften skrives som:

Bevis for toppunktsnotation
Ligesom faktorisering kan denne notation vises ved at indsætte udtrykkene for ekstremum:

Udtrykket for diskriminanten indsættes:

Hvilket er det oprindelige udtryk.
Litteratur
- Karush, William (1962): Matematisk opslagsbog, Politikens Forlag (2. udg., 4. opl. 2000); ISBN 87-567-5511-2.