| Toyota Aygo | |
|---|---|
Toyota Aygo femdørs (2005−2009) | |
| Produktion | |
| Producent | TPCA |
| Model | Toyota Aygo |
| Produktionsår | 2005− |
| Produktionssted | Kolín, Tjekkiet |
| Karrosseri og platform | |
| Type | Mikrobil |
| Karrosseriformer | 3- og 5-dørs hatchback |
| Teknik | Tværliggende frontmotor, forhjulstræk |
| Beslægtede | Citroën C1 Peugeot 107 |
| Drivlinje | |
| Motorer | Benzin: 1,0 liter (50 kW) Diesel: 1,4 liter (40 kW) |
| Gearkasse | Manuel og automatisk |
| Dimensioner og vægt | |
| Akselafstand | 2340 mm |
| Længde | 3410 mm |
| Bredde | 1615 mm |
| Højde | 1465 mm |
| Kronologi | |
| Forgænger | Ingen |
Toyota Aygo er en mikrobil fra Toyota med fire siddepladser og enten tre eller fem døre, primært tilegnet det europæiske marked.
Ved introduktionen i juli 2005 var modellen frem til introduktionen af den mindre Toyota iQ den mindste personbilsmodel fra Toyota. Aygo henvender sig til en ung køberkreds. Navnet Aygo betyder I go (engelsk for jeg kører).
Aygo bygges sammen med søstermodellerne Citroën C1 og Peugeot 107 på Toyota Peugeot Citroën Automobile (TPCA)s fabrik i Kolín i Tjekkiet. Alle tre modeller drives af den samme trecylindrede VVT-i-benzinmotor på 1,0 liter med 50 kW (68 hk) fra Daihatsu Sirion. Af besparelsesgrunde er i modsætning til de fleste andre biler fører- og passagersædet identisk; indtrækket er klæbet direkte på polstringen. De bageste sideruder på femdørsmodellen er trækruder, hvorved rudeføring og -optræk kan spares. Det fra fabrikken tilgængelige ekstraudstyr omfatter kun fem positioner, hvilket forenkler produktionsforløb og lagerbeholdning.
Samarbejdet mellem PSA og Toyota omkring trillinge-bilerne ophører fra 2021.
Ved konceptionen lagde Toyota vægt på sikkerhed. Bilen fik i Euro NCAPs kollisionstest en karakter på fire stjerner (26 point) for personsikkerhed og tre stjerner (36 point) for børnesikkerhed. Også temaet fodgængersikkerhed havde under udviklingen høj prioritet. Senere i 2012 er karakteren på tre stjerner (25 point).
I september 2004 fremkom de første billeder af prototypen. Den 1. marts 2005 kom Aygo på markedet som tre- og femdørs, og samtidig startede serieproduktionen hos TPCA i Kolin, Tjekkiet. I maj offentliggjordes resultatet af Euro NCAPs kollisionstest for den identiske Citroën C1: Fire stjerner (af fem mulige). I august fik Aygo et sportsligt udseende med TTE-logo.
På Frankfurt Motor Show præsenteredes i september 2005 en Aygo med dieselmotor. Fra januar 2006 kunne modellen mod merpris fås med automatgear, som med tipfunktion også kan skifte manuelt.
I juni 2006 præsenterede Toyota en køreklar prototype med 200 hk på British Motor Show i London.
Fra marts 2007 blev ESP standardudstyr i udstyrsvarianten "Club", og kunne til "Aygo" og "City" samt alle specialmodeller fås som ekstraudstyr mod merpris.
I slutningen af 2008 gennemgik Aygo et lille facelift. Den faceliftede Aygo kom på markedet den 24. januar 2009.
Ved faceliftet blev luftindtagene i frontpartiet modificeret og en ny sidelinie introduceret. Samtidig blev baglygterne forsynet med kromringe, og femdørsmodellen fik sorte i stedet for i bilens farve lakerede B-søjler. Brændstofforbruget blev gennem brugen af "Toyota Optimal Drive"-konceptet nedsat yderligere, så bilen nu udleder 106 g/km CO2 mod før 109. Dette blev opnået gennem benyttelsen af en friktionsnedsættende motorolie.
Et yderligere facelift fulgte i foråret 2012, hvor frontskørterne blev modificeret og bilen fik LED-dagkørelys. Motoren blev også modificeret, så den med uændret effekt nu forbruger 4,4 liter benzin pr. 100 km og kun udleder 102 g/km CO2
Den i starten af 2006 introducerede 1,4-liters dieselmotor med 40 kW/54 hk (firecylinder fra PSA Peugeot Citroën) kunne kun fås på visse markeder som f.eks. Schweiz, Belgien, Danmark og Frankrig, og blev senere taget af modelprogrammet. Aygo findes i følgende udstyrsvarianter:
Siden januar 2011:
Bilen findes både med femtrins manuel gearkasse eller med den semiautomatiske femtrins MultiMode-gearkasse. Aygo har en vendediameter på 9,46 m og er ikke egnet til anhængerkørsel. Brændstoftanken kan rumme 35 liter.
| Model | Cylindre | Ventiler | Slagvolume cm³ | Max. effekt kW (hk) / omdr. | Max. drejningsmoment Nm / omdr. | Motorkode | 0-100 km/t sek. | Topfart km/t | Byggeår |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Benzinmotor | |||||||||
| 1.0 | 3 | 12 | 998 | 50 (68) / 6000 | 93 / 3600 | 1KR-FE | 14,2 | 157 | 2005 − |
| Dieselmotor | |||||||||
| 1.4 D-4D1 | 4 | 8 | 1398 | 40 (54) / 4000 | 130 / 1750 | 2WZ-TV | 16,8 | 154 | 2006 − 2008 |
1 Kun for visse eksportlande
| Spire Denne bilrelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |