Trangia

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Trangia model 27-4 med teflonpande
Trangia 27-4 sammenpakket

Trangia er et varemærke for en række grydesæt, også kaldet stormkøkkener, traditionelt med spritbrænder, produceret af det svenske firma Trangia AB. De blev lanceret i 1951 af svenskeren John E. Jonsson. Sættet er designet til friluftsliv, hvor letvægt og simpelt design er vigtigt.

Design

Fordelen ved Trangiasættet er brugervenligheden. Designet er indrettet sådan at alle dele passer sammen til en lukket, kompakt enhed, når sættet er pakket sammen. Det er let at samle og skille ad. Det er let at bruge og er dermed egnet til alle brugere, fra nybegynderen og den trænede til voksne og børn. Da vi har med ild at gøre, bør små børn kun bruge den under vejledning og opsyn af en kyndig voksen.

Bestanddele

Standardsættet består af:

Alle løsdele kan købes separat af velassorterede forhandlere. Når man bruger stegepanden eller en såkaldt "lejrgryde" vil vindskærmen bare kunde beskytte flammen i brænderen.

Modeller og tilbehør

Det findes i 3 størrelser:

En model rummer også en kogekedel. Dertil kommer diverse ekstraudstyr såsom bålgryder, brændstofflasker, spiseservice og beholdere til opbevaring af mad. Der fås også en spritbaseret vinterbrænder, en gasbrænder, en gelbrænder og en multifuel-brænder som kan bruge dieselolie, benzin, fyringspetroleum, rapsolie og sprit.

Materialer

Der findes flere udførelser af gryder/pander; aluminium, aluminium med teflon, aluminium med indvendig stål (Duosal) og titanium, men alle udgaver har spritbrænder som standard. Sidst i 2007 kom de nye lettere Trangia UL (Ultralight) og Ultra Light Hard Anodized Aluminium, som vejer 22-25 % mindre og er op til 50 % stærkere end den foregående type. Brænderen er af messing og opbevares i en pose for at undgå galvanisk tæring når sættet er pakket sammen.

Eksterne henvisninger