Tuxen & Hammerich

Langes Jernstøberi

Carl P. Lange grundlagde et kombineret jernstøberi og maskinfabrik på Østre Boulevard 20 i Nakskov i 1847 under navnet "Godthaab, Maskinfabrik og Jernstøberi". Den var også kendt som "Langes Maskinfabrik". Fra begyndelsen var det meningen, at virksomheden skulle fremstille landbrugsmaskiner og almindeligt støbejern. Allerede fra 1850'erne fokuserede man imidlertid på at fremstille dampmaskiner op til 200 hestekræfter samt kedler. Kunderne til maskinerne var spredt på mange brancher som savværker, bryggerier, malterier, udtørringsanlæg, dampbagerier, mejerier, teglværker, samt kloak- og vandværker. Virksomheden voksede hurtigt - allerede i 1849 havde den 30 mand ansat.

Tuxen og Hammerich

I 1871 blev I.P.E. Tuxen ansat på virksomheden. Han var søn af Nicolai Elias Tuxen, havde oprindelig været i flåden og deltaget i 2. Slesvigske Krig i 1864, men var siden gået i land og havde uddannet sig hos Burmeister & Wain og bagefter ved maskinfabrikker og skibsværfter i Skotland. I 1871 døde også Langes eneste søn, hvilket medførte, at han tabte lysten til at drive virksomheden videre. I 1876 trak han sig ud og gik i stedet ind i sin fætter Lars Langes virksomhed L. Lange & Co. i Svendborg. Tuxen overtog Nakskov-firmaet sammen med ingeniør Holger Hammerich, og det skiftede navn til Tuxen & Hammerichs Maskinfabrik.

Nakskov gennemgik en usædvanlig kraftig industrialiseringsproces fra 1880'erne til første verdenskrig, domineret af dels store virksomheder, der forarbejdede landbrugsvarer med Nakskov Sukkerfabrik og senere OTA-fabrikkerne som fremtrædende eksempler, og dels flere maskinfabrikker og jernstøberier. Blandt disse ragede Tuxen & Hammerichs Maskinfabrik op over alle de andre.

Tuxen havde dog en ret speciel personlighed, som gav ham vanskeligheder med at samarbejde med andre. Hammerich forlod af den grund virksomheden i 1881. På dette tidspunkt var der ca. 200 ansatte i virksomheden. Hammerich blev efterfulgt af Carl Winsløw, som imidlertid forlod virksomheden igen fem år senere af samme årsag.

I 1883 var Tuxen modstræbende gået med til, at virksomheden blev omdannet til et aktieselskab. Han kom selv til at eje en tredjedel af aktierne og desuden bygningerne og maskinerne, som han lejede ud til virksomheden. Trods hans personlige ejendommeligheder var der vedvarende mange dygtige medarbejdere på virksomheden, og den ekspanderede fortsat. Henimod slutningen af århundredet var der 250 ansatte på fabrikken i Nakskov. I 1886 havde virksomheden bygget det første danske fryseanlæg, og i 1892 oprettede den en filial i København, hvor der var et mindre kontor med en tegnestue. I dette årti begyndte den også at beskæftige sig med kølemaskiner. Tuxen ønskede imidlertid modsat andre tilknyttede ikke at udvide virksomheden for meget, og i 1897 medførte det under en del tumult, at den oprindelige virksomhed blev likvideret. Med udgangspunkt i filialen i København oprettede en kreds af den tidligere virksomheds initiativrige medarbejdere et nyt firma, der blev til den store danske køleproducent Atlas. Fra starten var de tre ledende personer her Hans Henrik Schou, Emil Vöhtz og Oscar Madsen, der alle havde været driftsbestyrere under Tuxen.

Efter 1897

Tuxen selv startede 1. januar 1899 et nyt firma i Nakskov med navnet I. P. E. Tuxen og Hammerichs Maskinfabrik. Det fik imidlertid økonomiske vanskeligheder, og efter en brand i 1905, som ødelagde alle bygningerne, måtte den indstille sin virksomhed. De fagkyndige medarbejdere gik videre til andre virksomheder. Udover Atlas var det blandt andet ingeniørfirmaet ABC Hansen og det nye Tuxham. Et nyt firma, De forenede Maskinfabrikker (senere Nakskov Maskinfabrik), der blev grundlagt i 1906, købte de ubeskadigede maskiner og svingkranen, der blev tilbage efter branden.