Vejle Fjord

Kystskove og skrænter

Et karakteristisk træk ved Vejle Fjord er de skovklædte skrænter, hvor løvskoven mange steder når tæt ned til kysten. På nordsiden ligger flere gamle fjordskove i et kuperet morænelandskab med stejle skrænter og dybe slugter. Grund Skov, Bankehave, Staksrode Skov og flere mindre arealer indgår i Natura 2000-området ‘‘Skove langs nordsiden af Vejle Fjord’’.

Skovene er hovedsageligt præget af bøg, men rummer også blandt andet eg, ask og ær. Det kuperede terræn og de mange våde skovbiotoper bidrager til en stor biologisk variation.

Særligt markant er Staksrode Skov, hvor kystskrænterne flere steder består af plastisk ler. Udskridninger i leret har skabt de såkaldte bjergfald og et dynamisk kystlandskab med særlige levesteder for dyr og planter. Området er blandt andet kendt for en stor mangfoldighed af orkidéer.

På sydsiden ligger Munkebjerg Strandskov, der udgør sit eget Natura 2000-område. Det stærkt kuperede skovområde har stejle, nordvendte skrænter mod fjorden og gennemskæres af dybe, snævre smeltevandsslugter. Området har national betydning for sine artsrige kløft- og skræntsamfund og forekomsten af plastisk ler.

Livet i fjorden

Vejle Fjord har historisk haft omfattende forekomster af ålegræs, makroalger og blåmuslinger og et betydeligt fiskeliv. Blåmuslingerne har gennem lang tid dannet grundlag for fiskeri. Landinger fra Vejle Fjord er registreret tilbage til 1885, og i 1939 og 1940 blev der desuden dyrket blåmuslinger på pæle i fjorden.

Muslingefiskeriet voksede senere betydeligt. Alene i perioden 2005–2007 blev der landet 4.152 ton blåmuslinger fra inderfjorden, og i 2007 yderligere 1.147 ton fra yderfjorden. Fiskeriet har siden 2012 været væsentligt mindre end tidligere.

Fjorden har ligeledes været levested for blandt andet skrubbe, rødspætte, ising, torsk og ål. Historiske fiskeridata viser, at forekomsten af flere bundlevende fisk tidligere var væsentligt større end i dag.

Hvaler

Hvaler er flere gange blevet observeret i Vejle Fjord. I juni 2010 strandede en finhval i fjorden, der døde efter få dage. Hvalen blev efterfølgende aldersbestemt til omkring 135–140 år. I 1923 blev en finhval påsejlet og efterfølgende jaget og dræbt ud for Bredballe, og i 1905 blev en anden finhval observeret og jaget i fjorden.

En kaskelothval blev desuden observeret i Vejle Fjord den 31. maj 2016.^{[kilde mangler]}

Miljømæssig tilbagegang

Fjordens marine miljø er gennem længere tid blevet påvirket af en stor tilførsel af næringsstoffer, algevækst og perioder med iltsvind. Udbredelsen af ålegræs er reduceret, bundlevende fisk er gået kraftigt tilbage, og fjordens økosystem har haft vanskeligt ved at genetablere sig på egen hånd.

Tilbagegangen ses blandt andet i bestanden af skrubber. En undersøgelse fra DTU Aqua, der sammenlignede fiskeridata fra begyndelsen af 1900-tallet med nyere fangster, indikerede, at forekomsten af skrubber i Vejle Fjord i den undersøgte periode var faldet til under 15 procent af niveauet i begyndelsen af 1900-tallet.

Ud over næringsstofbelastningen er fjordens levesteder gennem tiden blevet påvirket af blandt andet fjernelse af sten og fiskeri efter blåmuslinger med bundslæbende redskaber. Tilbagegangen i ålegræs, stenrev og muslingebanker har samtidig reduceret levestederne for fisk og andre marine organismer.

Naturgenopretning

Siden 2020 har Vejle Kommune og Syddansk Universitet gennem projektet ‘‘Sund Vejle Fjord’’ arbejdet med at genoprette fjordens marine økosystem. Indsatsen omfatter blandt andet udplantning af ålegræs, etablering af blåmuslingebanker og stenrev samt opfiskning af strandkrabber.

Blåmuslingerne spiller en central rolle i genopretningen. Muslinger dyrkes blandt andet på liner og udlægges efterfølgende på fjordbunden, hvor de kan danne nye banker. I 2020 blev 465 ton blåmuslinger udlagt ved Bybæk, Tirsbæk, Andkær Vig og Brejning. Muslingebankerne fungerer samtidig som levesteder for andre organismer.

Frem til 2024 var der som led i naturgenopretningen udplantet over 100.000 ålegræsskud på godt seks hektar, udlagt godt 35 hektar nye blåmuslingebanker og etableret otte hektar stenrev. Desuden var der opfisket 34 ton strandkrabber.

Projektet er siden videreført i en ny fase, hvor naturgenopretningen kombineres med indsatser rettet mod årsagerne til fjordens dårlige miljøtilstand, herunder tilførslen af kvælstof fra oplandet.