Vejle Havn er en havn ved bunden af Vejle Fjord i Vejle. Havnen blev anlagt i 1820'erne og fik stor betydning for byens udvikling som handels- og industriby. Sammen med jernbanens åbning i 1868 var havnen en væsentlig forudsætning for Vejles industrialisering i anden halvdel af 1800-tallet.
Havnen har gennem tiden fungeret som gods-, industri- og passagerhavn med blandt andet rutetrafik til København og lokale fjordbåde på Vejle Fjord. I dag omfatter Vejle Havn både en aktiv erhvervshavn og områder, der siden begyndelsen af 2000-tallet er blevet omdannet til boliger, rekreative områder og ny arkitektur. Omdannelsen fortsætter på Nordkajen, mens erhvervshavnens aktiviteter koncentreres på Sydkajen.
Historie
Havnens anlæggelse og industrialiseringen
Vejles placering inderst i den lavvandede Vejle Fjord vanskeliggjorde tidligere søfarten til byen. Gennem 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet blev der gjort flere forsøg på at etablere en brugbar havn, men først i 1820'erne blev planerne realiseret. Havneinspektør Henne udarbejdede i 1823 forslag til et nyt havneanlæg, og blandt de lokale drivkræfter var rebslager Jeppe Jensen, der ledede opmudringsarbejdet. I 1826 stod det nye havneanlæg færdigt.
Havnen gav bedre muligheder for indførsel af blandt andet korn, kul og råvarer og for udførsel af varer fra Vejle og oplandet. Omkring havnen opstod pakhuse, handelsvirksomheder og andre havnerelaterede erhverv, og Havnegade blev anlagt som den direkte forbindelse mellem havnen og den ældre by.
Havnen blev løbende udbygget i takt med den stigende trafik. I 1887 blev havnebassinet omtrent fordoblet og forsynet med granitkajer, og i 1890'erne blev sejlløbet uddybet og havnen forbundet med statsbanegården med jernbanespor. Kombinationen af sø- og jernbanetransport var med til at skabe grundlaget for Vejles kraftige industrialisering. Blandt de større industrivirksomheder omkring havneområdet var Vejle Bomuldsspinderi, der blev etableret ved Havnegade i 1892.
Fjordbåde og København-ruten
Passagersejlads blev en karakteristisk del af livet på havnen. Den første paketfart mellem Vejle og København blev etableret i 1863 af skipper Otto Hansen. Dampskibet Veile, der var bygget på Burmeister & Wain i 1865, kom året efter i Vejle-eje og sejlede med gods og passagerer mellem København, Vejle og Kolding. I 1872 blev både skibet og ruten overtaget af DFDS.
Dampskibet Veile, der sejlede med gods og passagerer mellem København, Vejle og Kolding.
DFDS stod herefter gennem en lang periode for skibsforbindelsen mellem Vejle og København. I det 20. århundrede blev ruten blandt andet besejlet af Koldinghus og senere Riberhus. Passagererne kunne gå om bord i Vejle om aftenen og ankomme til København den følgende morgen.
Sideløbende udviklede der sig lokal passagersejlads på Vejle Fjord. Et tidligt forsøg begyndte i 1863 med dampskibet Orla Lehmann, men den faste fjordsejlads tog for alvor form i 1880, da en kreds af lokale erhvervsfolk stiftede Vejle Dampbådsselskab. Selskabets første båd, Delfinen, blev samme år indsat mellem Vejle og Munkebjerg. Senere sejlede en række fjordbåde mellem Vejle og udflugtsmål langs fjorden.
Fjordbådene blev en del af det voksende fritids- og turistliv omkring fjorden, mens København-ruten gradvist mistede betydning i takt med forbedrede landforbindelser. Riberhus blev indsat i 1950, men på dette tidspunkt havde jernbanen allerede overtaget en stigende del af passagertrafikken. DFDS forsøgte fra 1967 at videreføre forbindelsen med et roll-on/roll-off-skib, men i 1970 ophørte den mere end hundrede år gamle skibsforbindelse mellem Vejle og København.
Havnegade og det gamle havnemiljø
Havnegade blev anlagt som forbindelsen mellem den nye havn og Vejles gamle bykerne. Den daværende Havneveien udviklede sig hurtigt til både færdselsåre og promenade, og langs gaden bosatte sig blandt andre velhavere og embedsmænd. Senere satte jernbanen og industrialiseringen et tydeligere præg på området; Vejle Bomuldsspinderi blev etableret ved Havnegade i 1892, og i gaden fandtes blandt andet et sømandshjem. Ved havnen blev Det Kongelige Toldkammer opført i 1907.
Havnegade, den historiske forbindelse mellem bymidten og havnen.
Havnegade udviklede sig samtidig fra promenade og boligstrøg til et mere udpræget handels- og havnemiljø med blandt andet hoteller, caféer, værtshuse og et sømandshjem. Dele af dette miljø er bevaret omkring den nedre del af gaden, blandt andet med værtshuset Lumskebugten og Havnens Vin & Tobakshus.
Erhvervshavnen
Vejle Havn udviklede sig gennem 1800- og 1900-tallet til en gods- og industrihavn. Omkring kajerne etablerede sig virksomheder med behov for søtransport af blandt andet korn, foderstoffer, kul og andre bulkvarer, mens jernbanespor gjorde det muligt at omlade gods mellem skib og bane.
Efter 2. verdenskrig oplevede havnen en storhedstid, især som følge af eksporten af brunkul. Aktiviteten faldt senere, men fra midten af 1970'erne gav olieleverancer til Haahr Benzins tankanlæg på havnen en periode med fornyet trafik. Havnen er fortsat en aktiv erhvervshavn med transport-, handels- og produktionsvirksomheder og forbindelse til vej- og jernbanenettet.
I forbindelse med omdannelsen af Nordkajen skal de havnerelaterede erhvervsaktiviteter fremover koncentreres på Sydkajen.
Et markant industrianlæg er Lantmännen Cerealias Havnemølle. Der har været møllerivirksomhed på havnen siden omkring 1920, mens den nuværende mølle blev taget i brug i 2008. Her produceres mel og gryn af nordisk korn til blandt andet bagerier og fødevareindustrien.
Lantmännen Cerealias Havnemølle på erhvervshavnen.
Fra industrihavn til havneby
I begyndelsen af 2000-tallet tog omdannelsen af dele af Vejle Havn fart. Vejle Byråd vedtog i 2004 en helhedsplan for havneområdet, som i 2009 blev fulgt af en masterplan for området ved lystbådehavnen. Udviklingen skulle åbne byen mod fjorden og give tidligere havnearealer nye funktioner.
Omdannelsen har blandt andet omfattet boliger, havnepromenade, en ny lystbådehavn og rekreative faciliteter. Samtidig er kunst og arkitektur blevet et markant element i den nye havnefront.
Havneøen og havnefronten
Blandt de mest markante byggerier er Bølgen, der med sine fem bølgeformede boligblokke ligger langs fjorden, og Havneøen, der er anlagt i havnebassinet med boliger, kanaler og offentlige opholdsarealer. Fra Havneøen fører en bro til Fjordenhus, tegnet af Olafur Eliasson og indviet i 2018 som hovedsæde for Kirk Kapital.
Havneøen i Vejle.
Bølgen, Havneøen og Fjordenhus har sammen med lystbådehavnen ændret den tidligere industrielt prægede havnefront til et område med boliger, byrum og rekreative funktioner, samtidig med at den aktive erhvervshavn ligger umiddelbart ved siden af.
Nordkajen
Nordkajen udgør næste etape i omdannelsen af Vejle Havn. Området er den nordlige del af erhvervshavnen og skal udvikles til en ny bydel med blandt andet uddannelse, erhverv, boliger og opholdssteder ved vandet.
Et centralt element bliver den permanente campus for Syddansk Universitet i Vejle. SDU Vejle åbnede den 1. september 2026 med 178 studerende og har i de første år til huse i Spinderihallerne. Den permanente campus på Nordkajen forventes at åbne ved studiestart i september 2030.
I 2026 blev Team ADEPT udpeget til at videreudvikle planen for universitetet og den nye bydel. Planen skal skabe sammenhæng mellem Nordkajen, midtbyen og den allerede udviklede del af havnefronten.
Udviklingen af Nordkajen indgår samtidig i Vejles arbejde med at beskytte byen mod stormflod fra Vejle Fjord. Klimasikringen skal integreres i udviklingen af havneområdet og kombineres med nye byrum og forbindelser langs vandet.
