Victor Brockdorff

Victor Brockdorff
Født11. oktober 1911 Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark
Død25. februar 1992 (80 år) Rediger på Wikidata
Gentofte, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedOrdrup Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev afErnst Zeuthen, Aksel Jørgensen Rediger på Wikidata
Medlem afOdsherredsmalerne Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Arthur Victor Schack von Brockdorff (født 11. oktober 1911 på Frederiksberg, død 25. februar 1992 i Gentofte) var en dansk maler. Han var produktiv og arbejdede hen mod en farverig og lysfyldt stil med store ambitioner, som gav sig udslag i valg af formater og en motivkreds, der omfattede portrætter, bybilleder, sociale agitationsbilleder og skildringer af miljøer på de store arbejdspladser i industrien. Han var kendt som en socialrealistisk malende kunstner. Ud over at være maler var Victor Brockdorff også grafiker.

Uddannelse

Tidligt i livet arbejdede Victor Brockdorff på at blive maler. Sammen med en skolekammerat, maleren Sven Havsteen-Mikkelsen, besøgte han i læretiden museer og fulgte foredragsrækker på Glyptoteket, samtidig med at de tog ud på ture for at tegne. De besøgte ældre kunstnere, herunder maleren Ernst Zeuthen, for at modtage kritik og råd.:11 Også hos malerne Olivia Holm-Møller og Fritz Syberg modtog de i perioden 1926 til 1929 privat undervisning. I 1931-34 og forårssemestrene 1939, 1941 og 1943 studerede han grafik på Kunstakademiets grafiske skole hos professor Aksel Jørgensen, hvor han mødte Karl Bovin, Kaj Ejstrup og Alfred Simonsen.:14

Han debuterede i 1930 med fem malerier på Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie. Maleriernes motiver var fra parker og byer og derudover portrætter

Kunstnerlivet

Victor Brockdorff boede fra 1930 til 1934 i Odsherred, hvor han skildrede egnens landskaber sammen med de øvrige malere på egnen. Decideret odsherredmaler blev han imidlertid aldrig; hans motivverden fandt han i byerne. I 1932 gik han sammen med Karl Bovin og andre kammerater fra Grafisk Skole om at stifte kunstnersammenslutningen Corner. Navnet var inspireret af udstillingens adresse: lokaler i ejendommen på hjørnet af Vester Voldgade og Studiestræde i København. Lokalerne i ejendommen var indrettet i forbindelse med en planlagt funktion, et hotel ved navn Corner. Hotelplanen blev dog aldrig gennemført. Corner blev den platform, hvorfra Victor Brockdorff engagerede sig som maler og udstiller og som organisator for sammenslutningens sammenhold og udvikling.:14,17,18

Han interesserede sig fortsat for portrætmaling og skildring af byer, specielt København og ikke mindst Nørrebro. Hans stil vekslede mellem modernisme og realisme. Typiske motiver inkluderede legende børn, ventende ved busstoppestedet og regnvejrsbilleder fra de københavnske gader.

Victor Brockdorff var 1948 til 1951 bosat i Frankrig, hvor han blev interesseret i socialrealismen som muligt nyt billedsprog for malere i efterkrigstiden.:16 Fra Frankrig sendte han skrevne og tegnede reportager hjem til Nationaltidende og Land og Folk. Han blev engageret i det internationale kunstliv i Paris og den idéudveksling mellem kunstnere, som fandt sted. Enkelte af hans kontakter blev senere inviteret som gæster på Corner og siden medlemmer: malerne Jean Atlan og Édouard Pignon.

Hjemkommet til Danmark indledte Victor Brockdorff arbejdet med maleri, inspireret af studieårene i Paris. Han malede farverige motiver, som Eremitagesletten og Fluepapiret ved Charlottenlund i 1974 og opnåede pæn succes ved både salg til private og til Statens Museum for Kunst og Ny Carlsbergfondet.:17 Brockdorff malede i 1979 et portræt af dronning Margrethe for Søofficers-Foreningen.

Udstillinger

Udstillinger, Separat

Udsmykninger

Museumsrepræsentation

Victor Brockdorffs værker er erhvervet af Statens Museum for Kunst, Kobberstiksamlingen, Vejle Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum og ARoS.

Han er begravet på Ordrup Kirkegård.

Se også

Referencer

  1. 1 2 3 Merete Harding; Henrik Bramsen. "Victor Brockdorff". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 2026-06-07.
  2. 1 2 Kjeld Heltoft Corner Classic. Katalogredaktion i bogværket, udgivet 2006 i forb. m. udstillingen Corner Classic på Sophienholm og Johannes Larsen Museet. ISBN 87-92079-00-8 ISBN 978-87-92079-00-8
  3. 1 2 3 4 Hanne Abildgaard Victor Brockdorff. Forord til bogen Victor Brockdorff. Udgivet af Cathrinesminde Teglværksmuseum og Arbejdermuseet 2001. ISBN 87 89984 13 7
  4. ↑ Jan Garff Corner-Bogen, S. 38. Udgivet 1973 af kunstnersammenslutningen Corner. ISBN 87 997050 3 6
  5. ↑ "Victor Brockdorff". Gravsted.dk.

Eksterne henvisninger