Victoria er en australskdelstat, beliggende i det sydøstlige Australien. Delstaten er opkaldt efter Dronning Victoria af Storbritannien i forbindelse med, at den blev udskilt fra New South Wales i 1851. Victoria har et areal på 227.444km2og en befolkning på over 7 millioner. Delstaten er Australiens næstmindste og tættest befolkede delstat. Victorias økonomi er højt diversificeret med fokus på servicesektoren og er Australiens næststørste.
Victoria grænser til delstaterne New South Wales i nord, South Australia i vest og mod syd (på den anden side af Bassstrædet) ligger Tasmanien. Mod øst ligger det Tasmanske Hav. Delstaten har flere forskellige klimatyper fra de temperede områder langs kysten og i det centrale, til de Victorianske Alper i nordøst og de tørre steppeområder i nordvest.
Melbourne er Australiens næststørste by med en rig kultur og en meget blandet befolkning (41,2% af indbyggerne er indvandrere). Victoria har 4 af Australiens 20 største byer: Melbourne, Geelong, Ballarat og Bendigo.
Historie
Før europæerne
Det nuværende Victoria var hjemsted for mange aboriginske stammer i titusinder af år før den europæiske bosættelse. Ifølge den australske arkæolog Gary Presland, har der levet aboriginere i Victoria i omkring 40.000 år. De har levet som halvnomader af fiskeri, jagt og indsamling af spiselige planter. Nogle har også opdrættet ål.
Ved Keilor i udkanten af Melbourne blev der i 1971 udgravet et ildsted, som er blevet kulstof-14-dateret til at være 31.000 år gammelt. Det er et af de ældste dokumenterede tegn på menneskelig beboelse i Australien. Et kranium, som blev fundet på stedet, er blevet dateret til at være mellem 12.000 og 14.700 år gamle.
Arkæologiske lokationer i Tasmanien og på øerne i Bassstrædet er blevet dateret til at være mellem 20.000 og 35.000 år gamle. På den tid var havniveauet 130 meter lavere end i dag, og aboriginerne kunne gå fra det sydlige Victoria over en landbro til Tasmanien.
Under istiden for omkring 20.000 år siden var bugten Port Phillip tørlagt. Floderne Yarra og Werribee løb sammen her og derefter over sletten, som nu er Bassstrædet, til havet nær Tasmanien. Tasmanien og øerne i Bassstrædet blev adskilt fra det australske fastland for omkring 12.000 år siden, da havets niveau var omkring 50 meter lavere end i dag. Port Phillip blev oversvømmet, da havniveauet steg efter istiden for 6 - 8.000 år siden.
Mundlige overleveringer i sprogene wada wurrung, woiwurrung og bun wurrung beskriver en oversvømmelse af bugten. Hobsons Bay, en del af Port Phillip, var en gang et jagtområde for kænguruer. Skabelsesberetninger fortæller, hvordan Bunjil skabte bugten, mens andre beretter at bugten blev fyldt med vand, da floden Yarra blev skabt.
Britisk kolonialisering
Aflæggelse af troskabsed til Southern Cross ved Eureka-fæstningen 1. december 1854 – akvarel af Charles Doudiet
Victoria er ligesom Queensland opkaldt efter Dronning Victoria, som havde været dronning i Storbritannien i 14 år, da kolonien blev grundlagt i 1851. Da New South Wales blev grundlagt i 1788 som den første britiske koloni i Australien, omfattede den hele den østlige halvdel af Australien og dermed også det nuværende Victoria.
Den første britiske bosættelse i det senere Victoria blev grundlagt i oktober 1803 af viceguvernør David Collins ved Sullivan Bay i Port Phillip. Den bestod af omkring 400 indbyggere, hvoraf de 300 var straffefanger og 50 soldater fra marinen). De havde sejlet fra England med skibet HMS Calcutta ført af kaptajn Daniel Woodriff. Det var først og fremmest fordi, Storbritannien frygtede at Frankrig, som havde udforsket området, ville anlægge en bosættelse her og dermed udfordre de britiske krav på kontinentet. Bosættelsen fik kun en kort levetid. Mangel på drikkevand, dårlig jord og stridigheder med de indfødte gjorde, at Collins ønskede af flytte bosættelsen. Da han fik tilladelsen af guvernør King, flyttede han bosættelsen til River Derwent i Tasmanien. Dette skete med to skibsladninger 30. januar og 20. maj 1804.
Først i 1826 blev der gjort et nyt forsøg på at oprette en bosættelse i det sydøstligste Australien. Skibet HMS Fly ført af kaptajn Wetherall og briggerneDragon og Amity sejlede med oberst Stewart, kaptajn Samuel Wright og løjtnant Burchell, en lille gruppe soldater fra 3. og 93. regiment og et antal straffefanger til Settlement Point i bugten Western Port øst for Port Phillip. Den lille bosættelse blev forladt et år senere efter ordre fra guvernør Ralph Darling. Victorias næste bosættelse var ved Portland i den vestligste del af Victoria, hvor Edward Henty grundlagde en bosættelse i 1834.
Batmans Traktat
Melbourne blev grundlagt i 1835 af John Batman, som slog lejr ved Indented Head, og hans rival John Pascoe Fawkner. Begge kom fra Tasmanien med hver deres gruppe af bosættere og så nye indtægtsmuligheder ved Port Phillip, til trods for at de ikke havde koloniregeringens tilladelse.
6. juni 1835, mindre end to år før Melbourne officielt blev anerkendt som en bosættelse, lavede John Batman, som leder af Port Phillip Association, en aftale med ældre fra den lokale Wurundjeri-stamme om brug af landet. Aftalen blev senere erklæret ugyldig af regeringen i New South Wales, da Batman ikke havde fået tilladelse til at oprette en bosættelse. Det udfærdigede dokument blev senere givet til den britiske regering, som brugte det til at argumentere for, at de lokale indfødte selv havde afstået landet mod betaling i form af varer.
Dokumentet, som nu kaldes Batman's Treaty (Batmans traktat), er i dag stadig omstridt. Nogle mener det bare blev brugt som en undskyldning for at overtage store landområder fra de indfødte, mens andre mener det er vigtigt, fordi det anerkendte de indfødtes rettigheder til landet.
Geelong
Området, hvor Geelong nu ligger, blev opmålt af landmåleren W. H. Smythe, kun tre uger efter Melbourne. I 1838 blev Geelong officielt en by.
Kolonien Victoria
Port Phillip District i 1839.
Da flere og flere bosatte sig i det sydlige New South Wales, blev der september 1836 oprettet et ny administrativt distrikt i kolonien under navnet Port Phillip District. Som distriktet voksede, opstod ønsket om at blive en selvstændig koloni. Det skete 1. juli 1851, hvor Victorias lovgivende forsamling blev oprettet. Victoria blev dermed den 4. britiske koloni i Australien efter New South Wales (1788), Tasmanien (1825) og South Australia (1836).
Kort efter oprettelsen af den nye koloni, stadig i 1851, blev der fundet guld nær Ballarat og derefter ved Bendigo. Senere igen blev der gjort guldfund flere steder andre steder i Victoria. Fundene førte til et af de største tilfælde af guldfeber nogensinde. Kolonien voksede hurtigt både i befolkning og økonomisk betydning. På 10 år steg befolkningen i Victoria fra 76.000 til 540.000. Flere guldrekorder blev slået, bl.a. "rigeste tynde alluviale guldfelt i verden" og verdens største guldklump. I årtiet 1851–1860 blev der udvundet mere end 600 tons guld i Victoria, en tredjedel af verdens samlede produktion.
Indvandrere fra hele verden ankom for at søge efter guld, især fra Irland og Kina. I 1859 boede der 46.000 kinesere i Victoria, som var kommet for at søge guld. De udgjorde på dette tidspunkt en femtedel af alle de mandlige indbyggere i minebyerne. Sporene efter dem er især tydelige i Bendigo og omegn.
I 1854 var der i Ballarat et væbnet oprør mod regeringen i Victoria. Minearbejdere protesterede mod mineskatter i det, der blev kaldt "Eureka Stockade". Selv om britiske militærstyrker fik nedkæmpet oprøret, tvang det kolonistyret til at reformere administrationen af minekoncessioner, så minelicenserne blev nedsat betydeligt.
Året efter blev den midlertidige lovgivende forsamling erstattet af et parlament, da det britiske parlament vedtog Colony of Victoria Act 1855. Nogle af lederne fra Eureka-oprøret blev senere medlemmer af det Victorianske Parlament.
Det stigende antal irske katolske indvandrere afspejledes i valgresultaterne. I 1857 blev irske John O'Shanassy koloniens anden premierminister og den tidligere Young Irelander, Charles Gavan Duffy vicepremierminister. Det chokerede Melbournes protestantiske etablissement. I 1858–59 forbandt satiriske tegninger i Melbourne Punch Duffy og O'Shanassy med terror under den Franske Revolution.
I 1862 prøvede Duffy med nye jordreformer forgæves at bryde det monopollignende greb om al jord som den gamle klasse af jordejere havde. I 1871 anførte han, på vegne af mindre bønder, modstanden mod premierminister Sir James McCullochs jordskatter, og Duffy blev selv kortvarigt premierminister.
I 1893 var en række bankkrak afslutningen på en lang periode med vedvarende vækst og med vild spekulation i jord og byggeri. Melbourne bevarede dog sin status som Australiens finanscentrum og største by, som den havde haft siden guldfeberen.
Delstat
I 1901 blev Victoria en delstat i den nydannede Commonwealth of Australia. Melbourne blev Australiens første hovedstad indtil Canberra var klar til at tage over i 1927. De økonomiske problemer forsatte, og Melbourne blev i 1905 overhalet af Sydney som Australiens største by. Bedre blev det ikke under 1. verdenskrig. Mange victorianere meldte sig frivilligt og mere end 110.000 var i militærtjeneste under 1. verdenskrig ud af en befolkning på lidt over 1,3 millioner.
Victoria havde givet kvinder (indfødte undtaget) stemmeret i november 1908 som den sidste af de australske delstater, og i 1924 fik de også lov at stille op til parlamentet. Stemmepligt blev indført i 1926.
Efter 1. verdenskrig fik økonomien en opblomstring, men det gik igen ned af bakke efter Wall Street-krakket i 1929. Under 2. verdenskrig blev den australske krigsindsats styret fra Victoria Barracks i Melbourne til trods for at Canberra var blevet Australiens hovedstad.
Efter 2. verdenskrig kom der igen økonomisk fremgang. Samtidig kom der mange indvandrere fra især Syd- og Østeuropa. Melbourne og Victoria kom for alvor på verdenskortet, da Melbourne afholdt Sommer-OL 1956.
Geografi
Victorias vejnetværk og de vigtigste byer.
Victorias nordlige grænse følger en lige linje (Black–Allan–linjen) fra Cape Howe i øst til Murray Rivers udspring og derfra følger den Murray River. Ved Murray River følger grænsen flodens sydlige bred. Denne præcise definition blev først fastslået i 1980, da en højesteretsdom afgjorde, i hvilken delstats jurisdiktion, en mands død på en lille ø midt i floden, skulle behandles. Dommen gjorde det klart, at ingen del af floden hører til Victoria. Mod vest grænser delstaten op til South Australia og mod syd deler den Australiens korteste landegrænse med Tasmanien. Den officielle grænse mellem Victoria og Tasmanien er breddegradden 39°12' S, som passerer 85 meter gennem den lille ø Boundary Islet i Bassstrædet.
Victorias kyststrækning ligger ud mod den Australske Bugt i vest og det Tasmanske Hav i øst. Størstedelen ligger dog ud mod Bassstrædet, som skiller det australske fastland fra Tasmanien. Central på kysten ligger den næsten lukkede bugt, Port Phillip, hvor de to største byer Melbourne og Geelong ligger. Umiddelbart mod øst ligger en anden bugt Western Port, som domineres af de to øer French Island og Phillip Island.
Victoria har mange topografisk, geologisk og klimatisk forskellige områder. I sydøst ligger Gippsland, et regnfyldt område med tempereret klima, mod nordøst de Victorianske Alper, som er snedækkede om vinteren med Mount Bogong på 1.986 meter som det højeste punkt. Bjergene udgør den sydligste del af Great Dividing Range. Mod vest og nordvest er der udstrakte stepper. Der er også flere flodsystemer i Victoria med Murray River-systemet som det største.
Victoria har et varieret klima, der strækker sig fra tørt steppeklima med varme somre i nordvest til temperet kystklima. I det centrale Victoria giver bjergkæden Great Dividing Range et køligere bjergklima. Langs kysten, især omkring Melbourne, er vinteren relativ mild.
Kystsletten syd for Great Dividing Range har Victorias mildeste klima. Luften fra det Sydlige Ishav reducerer varmer om sommeren og kulden om vinteren. Melbourne og flere andre store byer ligger i denne region.
Mallee og det øvre Wimmera er Victorias varmeste regioner med varme vinde fra de nærtliggende ørkenområder. Gennemsnitstemperaturen overstiger 32°C om sommeren og 15°C om vinteren. Bjergområder undtaget er de månedlige temperaturer inde i landet 2 – 7°C varmere end omkring Melbourne. Den højeste temperatur målt i Victoria er 48,9°C, som blev registreret i Walepup/Hopetoun 27. januar 2026, under en hedebølge, som ramte hele delstaten.
De Victorianske Alper i nordøst er den koldeste del af Victoria. Alperne er en del af Great Dividing Range og strækker sig øst-vest gennem det centrale Victoria. De gennemsnitlige maksimumtemperaturer er under 9°C om vinteren og under 0°C i de højeste bjergområder. Den laveste registrerede temperatur er -11.7°C, som blev målt i Omeo 15. juni 1965 og igen i Falls Creek 3. juli 1970.
Vejr for Victoria
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
År
Højest målte °C
48,9
48,8
44,4
39,3
32,2
25,7
27,1
29,9
37,7
40,2
45,8
46,6
48,9
Lavest målte °C
−3,9
−3,9
−4,3
−8,2
−8,3
−11,7
−11,7
−10,5
−9,4
−8,4
−7
−5,2
−11,7
Kilde: Bureau of Meteorology
Nedbør
Nedbørsmængderne i Victoria er stigende fra syd mod nordøst med højere gennemsnit i højt beliggende områder. Det årlige gennemsnit overstiger 1.800 mm i nogle områder i nordøst, men er mindre end 280 mm i Mallee i nordvest. Snefald forekommer normalt kun i de højtbeliggende områder i det centrale af delstaten. Der er mest nedbør om vinteren, men de kraftigste regnfald finder sted om sommeren. Regnen er mest regelmæssig i Gippsland og Western District, som også er de bedste landbrugsområder. Det højest registrerede daglige regnfald er 377,8 mm ved Tidal River i Wilsons Promontory National Park 23. marts 2011.
Gennemsnitstemperaturer og nedbør i Victoria
Gennemsnitlige maks.-temperaturer i januar: Det nordlige Victoria er næsten altid varmere en kyst- og bjergområder.
Gennemsnitlige maks.-temperaturer i juli: Victorias bjerg- og bakkeområder er koldest om vinteren.
Gennemsnitlig årlig nedbør: Victorias nedbør er højest i bjerg- og bakkeområderne.
Kilde: Bureau of Meteorology, Department of Primary Industries, Australian Natural Resources Atlas
Demografi
Befolkningsudvikling siden 1981
Prognose for befolkningsvækst i Victoria
År
Indbyggere
2031
7.756.852
2041
8.781.916
2051
9.704.783
2061
10.513.973
2071
11.245.065
Melbourne, Victorias hovedstad, er hjemby for mere end 3 ud af 4 Victorianere.Chinatown, Melbourne. 2,6% af Victorias indbyggere er født i Kina, 6,6% er af kinesisk oprindelse, og 3,2% taler Mandarin hjemme.
Victoria havde 30. juni 2025 en estimeret befolkning på 7.074.468 indbyggere. Australian Bureau of Statistics har lavet en prognose, der siger at befolkningstallet vil stige til 11,2millioner i 2071.
Da Victoria blev grundlagt var det med en en overvejende engelsk og irsk befolkning, som siden er blevet suppleret af flere bølger af indvandrere fra Syd- og Østeuropa, Asien og senest Afrika og Mellemøsten.
Omkring 65% af Victorias indbyggere er født i Australien. Det dækker over 58,8% i Melbourne men mere end 85% i nogle af landdistrikterne i den nordvestlige del af delstaten. 1% af indbyggerne identificerer sig selv som oprindelige australiere.
Victoria er Australiens mest urbaniserede delstat, og næsten 90% af indbyggerne bor i byer. Victorias regering har prøvet at decentralisere befolkningen og har haft officielle kampagner, der forsøger at få folk til at bosætte sig uden for Melbourne, men Melbourne vokser fortsat langt hurtigere end resten af delstaten.
Oprindelse og indvandring
Ved folketællingen i 2021 var de hyppigste svar på oprindelse:
1,0% af befolkningen, 65.646 indbyggere, identificerede sig som indfødte australiere (aboriginere og Torresstræde-øboere) i 2021.
Ved folketællingen i 2021 var 65,0% af de fastboende født i Australien. De andre hyppigst forekommende fødelande var Indien (4,0%), England (2,7%), Fastlandskina (2,6%), New Zealand (1,5%) og Vietnam (1,4%).
Sprog
I 2021 talte 67,2% af alle victorianere kun engelsk hjemme. Andre udbredte sprog var mandarin (3,4%), vietnamesisk (1,8%), græsk (1,6%), punjabi (1,6%) og italiensk (1,4%).
Religion
Ved folketællingen i 2021 beskrev 40,9% af victorianerne sig som kristne (i 1971 var det 85,6%), 13,1% angav at de fulgte andre religioner, og 39,3% erklærede, at de ikke var religiøse eller havde andre sekulære eller spirituelle overbevisninger. Blandt de kristne var der 20,5% romerskatolske og 6,5% anglikanere. I 2017 var 77,3% af alle indgåede ægteskaber i Victoria borgerlige, og 22,7% blev gift i en religiøs ceremoni.
Alderssammensætning og fertilitet
Folketællingen i 2021 viste, at den australske medianalder var steget fra 27 til 38 år siden 1971. I 2024 havde Victoria en samlet fertilitet på 1,521, lidt over landsgennemsnittet.
Regering
Victorias Parliament House blev bygget i 1856 og ligger i Spring Street, Melbourne. Oprindeligt var det meningen, bygningen skulle have en kuppel, men den blev af økonomiske årsager aldrig bygget.Det Lovgivende Råds sal, fotograferet i 1878Hovedsædet for lokalregeringen i Geelong, Geelong Town Hall
Parlament
Victoria har en parlamentarisk styreform, der er baseret på Westminster-modellen. Den lovgivende magt ligger i parlamentet, som består af en guvernør (repræsentanten for den australske monark), regeringen, og to lovgivende kamre. De to kamre i parlamentet er underhuset, den Lovgivende Forsamling (Legislative Assembly) og overhuset, det Lovgivende Råd (Legislative Council). De 88 medlemmer af den Lovgivende Forsamling vælges for 4 år i enkeltmandskredse.
I november 2006 blev valget til det Lovgivende Råd som noget nyt afviklet efter et proportionalt valgsystem med flere medlemmer fra hver valgkreds. Victoria var inddelt i 8 valgkredse, hvor der i hver valgtes 5 repræsentanter med enkelt overførbar stemme. Det samlede antal medlemmer i overhuset blev reduceret fra 44 til 40, og de blev nu valgt for fire år ligesom medlemmerne af underhuset mod tidligere 8 år. Valg til Victorias parlament finder sted i november hvert fjerde år.
Premierminister og kabinettet
Victorias premierminister er lederen af det politiske parti eller den koalition, som får flest stemmer i underhuset, den Lovgivende Forsamling. Premierministeren er regeringens frontfigur og sammen med kabinettet sætter denne den lovgivende og politiske agenda. Kabinettet består af medlemmer fra et af parlamentets to kamre. Det har ansvaret for at styre de områder, der ikke hører under den føderale regering. Det er for eksempel uddannelse, sundhed og ordensmagten.
Guvernør
Den udøvende magt ligger hos Victorias guvernør, som repræsenterer og er udpeget af monarken. Posten udfyldes normalt af en tidligere prominent politiker fra Victoria. Guvernøren udfører sit hverv efter råd fra premierministeren og kabinettet.
Forfatning
Victorias nuværende forfatning trådte i kraft 1975, men den er baseret på koloniforfatningen fra 1855, som blev vedtaget af det Britiske Parlament som Victoria Constitution Act 1855. Den fastlægger, at parlamentet er delstatens lovgivende organ for de områder, som delstaten har ansvaret for. Victorias forfatning kan ændres af parlamentet med undtagelse af visse 'grundfæstede' bestemmelser, som kræver absolut flertal i begge kamre, tre femtedeles flertal i begge kamre eller en folkeafstemning i delstaten. Indtil videre har der dog ikke været afholdt nogen folkeafstemning i Victoria for at ændre forfatningen.
Politik
Victoria er af nogle analytikere regnet som værende den mest progressive delstat i Australien. Victoria havde den højeste andel af ja-stemmer i afstemningen om Australien skulle være en republik i 1999, undersøgelsen om homosexuelle ægteskaber i 2017 og afstemningen om indfødtes rettigheder i 2023. Victorianerene anses for at være "generelt socialt progressive, støtter af multikulturalisme, opmærksomme på ekstremisme af enhver slags". Labor har været ved magten siden november 2014, og siden 1982 har der kun været 11 år, hvor premierministeren ikke var fra Labor.
Det centrum-venstre-orienterede Australian Labor Party (ALP), det centrum-højre-orienterede Liberal Party of Australia, det i landdistrikterne baserede National Party of Australia og det venstreorienterede miljøparti Australian Greens er Victorias største politiske partier. Traditionelt er Labor stærkest i Melbournes vestlige, nordlige og indre forstæder, som overvejende bebos af folk fra arbejder- og middelklassen, samt i byerne Ballarat, Bendigo og Geelong. De Liberale er stærkest i Melbournes mere velhavende østlige og ydre forstæder, men også lokalt i nogle områder udenfor hovedstaden. De Nationale er stærkest i landområderne i de nordvestlige og østlige Victoria. Australian Greens, som første gang kom i underhuset i 2014, er stærkest i det indre Melbourne.
Føderale regering
Victoria vælger 50 repræsentanter til Australiens parlament, fordelt på 38 medlemmer af Repræsentanternes Hus og 12 medlemmer af Senatet. Siden 1. april 2023 har Labor haft 27 medlemmer i Repræsentanternes Hus, de Liberale 6, de Nationale 3 og uafhængige 2. Labor har 5 medlemmer af Senatet, de Liberale 3 mens de Nationale, Greens, United Australia Party har 1 medlem hver.
Lokalregeringer
Victoria er opdelt i 79 lokalregeringsområder. Heraf er 39 'shires', 32 byer, 7 'landbyer' og 1 'borough'. Lokalregeringsrådene er ansvarlige for de områder, de har fået ansvaret for af Victorias parlament. Det drejer sig om byplanlægning, vejnet og renovation. Lokalregeringernes arbejde finansieres primært af ejendomsskatter og tilskud fra delstatsregeringen.
Uddannelse
Primær og sekundær
Camberwell High School, en offentlig sekundær skole i en forstad til Melbourne.University of Melbourne, der er rangeret som et af de bedste universiteter i Australien og på den sydlige halvkugle, er Victorias ældste universitet.Deakin UniversityState Library of Victoria er verdens fjerdemest besøgte bibliotek i verden.
Victorias offentlige skolesystem går tilbage til 1872, hvor koloniregeringen vedtog at gøre skolerne gratis, sekulære og tvungne. Delstatens offentlige sekundære skolesystem startede i 1905. Før da fandtes der kun private skoler. I dag er grundskolen på syv år (børnehaveklasse + 1.-6. klasse) og den sekundære skole seks år (7.-12. klasse).
De sidste år af den sekundære skole er frivillige for børn over 17 år. Normalt starter børn i skole, når de er fem eller seks. Når de afslutter den sekundære skole får eleverne et Victorian Certificate of Education (VCE) eller Victorian Certificate of Education - Vocational Major (VCE-VM). Elever, som afslutter med et VCE, får også en ATAR, som er en vurdering, der benyttes ved ansøgning til optagelse på et universitet.
Victorias skoler er enten offentligt eller privat finansierede. Offentlige skoler finansieres og administreres direkte af Victorian Department of Education. Skolegang er gratis, men der opkræves beløb i forbindelse med ekstraomkostninger. Private skoler opkræver betaling. Private skoler kan være drevet af den romersk-katolske kirke eller være uafhængige. De fleste uafhængige skoler har forbindelser til kristne kirker. Victoria har også flere jødiske og muslimske skoler. Private skoler får også offentlig støtte. Alle skoler skal følge et pensum fastlagt af delstaten. Derudover har Victoria også seks skoler med specialoptagelse, Melbourne High School for drenge, MacRobertson Girls' High School for piger, John Monash Science School, Nossal High School, Suzanne Cory High School og Victorian College of the Arts Secondary School. For at blive optaget på disse skoler, skal eleverne bestå en optagelsesprøve. Victoria tilbyder også online undervisning, kaldet Virtual School Victoria eller VSV.
I februar 2026 havde Victoria had 1.593 offentlige skoler, 494 katolske skoler og 233 uafhængige skoler. De offentlige skole havde mere end 665.000 elever og de private næsten 405.000 elever. Mere end 54% af eleverne på privatskole går på en katolsk skole. Mere end 566.200 elever gik i grundskole og næsten 479.000 i sekundær skole. Victoria har omkring 54.000 lærere på fuld tid.
Videregående uddannelse
Victoria har ni universiteter. Det ældste, University of Melbourne, indskrev den første studerende i 1855. Det største, Monash University, har mere end 93.000 studerende—mere end noget andet universitet i Australien. Andre store universiteter er RMIT University, Deakin University, Swinburne University of Technology, La Trobe University og Victoria University.
I alt havde Victorias universiteter mere end 435.000 studerende i 2024, hvoraf internationale studerende udgjorde 40%. Der var flest studerende, 23%, indenfor økonomi og ledelse efterfulgt af 17% indenfor samfundsvidenskab.
Victoria har en række offentlige erhvervsskoler (TAFE), som udbyder erhvervsuddannelser og -kurser på mere end 90 forskellige lokationer fordelt over hele delstaten. I 2024 var der mere end 280.000 indskrivninger på TAFE-uddannelserne.
Biblioteker
State Library Victoria er et delstatsbibliotek, der også fungerer som forskningsbibliotek. Det har ansvaret for at indsamle og opbevare Victorias kulturarv og gøre den tilgængelig for offentligheden. I samlingen indgår bøger, aviser, magasiner, journaler, manuskripter, kort, fotos, lyd- og videooptagelser samt databaser.
Victoria har offentlige biblioteker i de fleste lokalregeringsområder, akademiske biblioteker på universiteterne og også nogle specialbiblioteker.
Økonomi
Victorias produktion og beskæftigede pr. økonomisk sektor
Økonomisk sektor
Andel af
BVT
Beskæftigede
Andel af beskæftigede
Sundhed, sociale ydelser
10,9%
585.000
15,3%
Finans, forsikringer, serviceydelser
10,8%
161.000
4,2%
Erhvervsservice
10,0%
394.000
10,3%
Bygge og anlæg
9,2%
353.000
9,3%
Industri
7,3%
289.000
7,6%
Uddannelse
6,4%
359.000
9,4%
Offentlig Administration
6,0%
210.000
5,5%
Detailhandel
5,9%
359.000
9,4%
Engroshandel
5,9%
104.000
2,6%
Transport
5,7%
195.000
5,1%
Administrative serviceydelser
4,6%
117.000
3,1%
Kommunikation og IT
2,9%
45.000
1,2%
Ejendomme
2,7%
58.000
1,5%
Forsyningsvirksomhed
2,7%
46.000
1,2%
Hoteller og restauranter
2,6%
238.000
6,2%
Landbrug, skovdrift og fiskeri
2,5%
65.000
1,7%
Anden service
1,8%
145.000
3,8%
Kultur og fritid
1,2%
76.000
2,0%
Råstofindvinding
0,8%
14.000
0,4%
Source: Australian Bureau of Statistics. BNP fra juni 2025. Beskæftigelse fra nov 2024.
Victoria har den næststørste økonomi i Australien efter New South Wales. Delstaten står for omkring 23% af Australiens bruttonationalprodukt. Victorias andel var 637milliarder AUD i juni 2025 svarende til 90.918 AUD pr. indbygger.
Landbrug
Victorias stand med uldballer ved udstillingen Exhibition Universal i Paris 1867.
Victoria er Australiens næststørste producent af landbrugsprodukter og står for omkring 25% af Australiens samlede fødevareproduktion. De største eksportmarkeder er Kina, USA, Japan, Indonesien og New Zealand.
Der er omkring 21.300 gårde med tilsammen 11 millioner hektar jord, ca. halvdelen af al jord i Victoria. 40% af landbrugsjorden bruges til afgrøder og 50% til græsning.
Der er mere end 14millioner får og 5millioner lam fordelt på 10% af landbrugene, primært i den nordlige og vestlige del af delstaten. I 2004 blev næsten 10millioner lam og får slagtet til lokalt forbrug og eksport. Victoria eksporterer også levende får til Mellemøsten til slagtning og som avlsdyr. Der blev også produceret mere end 108.000 tons uld - en femtedel af den samlede produktion i Australien.
Victoria er centrum for Australiens mejeriproduktion. Delstaten har 60% af Australiens 3millioner malkekvæg og producerer 6,4 milliarder liter mælk, næsten to tredjedele af Australiens samlede produktion. Victoria har også 2,4millioner kødkvæg og mere end 2,2 millioner stykker kvæg slagtes hvert år.
I 2003–04 producerede den victorianske fiskeriflåde og akvakulturindustrien 11.634 tons fisk og andre havdyr til en værdi af 109millioner AUD. Den vigtigste fangst var abalone, der indbragte 46 millioner AUD, og hummere i familien Palinuridae, der indbragte 13,7millioner AUD. Fangsten af abalone og hummer eksporteres især til Asien.
Industri
Victoria har mange forskellige slags produktionsvirksomheder, og Melbourne regnes for at være Australiens vigtigste industriby. Efter 2. verdenskrig var der et boom i industriproduktionen, da internationale investorer blev tiltrukket af billige grunde tæt på byen og billig energi fra Latrobe Valley. Victoria stod for 27,4% af Australiens samlede industriproduktion i 2025, kun efter New South Wales med 31,9%.
Industrien står for 7,3% af Victorias økonomi, hvilket er større end i nogen af de andre australske delstater. Tallet har dog været faldende siden 1990, hvor det var 20,3%. Industriproduktionen toppede i absolutte størrelser i 2008, hvor den nåede 30,4milliarder AUD, og faldt derefter langsomt til 227,9milliarder AUD i 2013. Siden er den dog steget og var i 2025 38,7 milliarder AUD. Siden 1990 er antallet af beskæftigede i industrien faldet i absolutte tal (fra 367.700 til 289.000 beskæftigede) såvel som relativt (fra 17,8% til 7,6%).
Industriens største sektorer er maskiner og udstyr, fødevarer, petrokemiske og kemiske produkter. De største fabrikker i delstaten er aluminiumssmelteværker i Portland og Point Henry, olieraffinaderier i Geelong og Altona og et petrokemisk anlæg i Laverton. Den globale biotekvirksomhed CSL, der producerer vacciner og plasmaprodukter, har sit hovedkvarter i Melbourne. Victoria har også mange leverandører til forsvarsindustrien.
Historisk har Victoria været centrum for fabrikker tilhørende de største bilmærker Ford, Toyota og Holden, men fabrikkerne lukkede i 2010'erne. Ford lukkede deres fabrikker i Broadmeadows og Geelong i oktober 2016. Holdens fabrik i Melbourne lukkede også i 2016, og året efter lukkede Toyota sin fabrik i Melbourne.
Råvareindvinding
Yallourn Power Station i Latrobe Valley
Råvareindvinding bidrog med omkring 4 milliarder AUD til Victorias bruttoværditilvækst i 2025, og udgør kun en beskeden del af de 290 milliarder AUD som var Australiens samlede bruttoværditilvækst fra råvareindvinding. De vigtigste råvarer er brunkul, olie og gas står for næsten 90% af udvindingen. Olie- og gasindustrien er koncentreret ved kysten ud for Gippsland i den østlige del af delstaten, mens udvinding af brunkul er koncentreret i Latrobe Valley.
Olieproduktionen ud for Gippsland kulminerede i 1985 med 450.000 tønder (72.000 m3) om dagen. I 2005–2006 var produktionen faldet til 83.000 tønder (13.200 m3) om dagen, men Victoria producerer stadig næsten 19,5% af Australiens råolie. I finansåret 2005–06 var den gennemsnitlige gasproduktion over 20 m3 om dagen og stod 18% af det samlede salg af gas i Australien. I 2014 forbød Victoria eftersøgning og udvinding af gas og olie på land. Dette forbud blev delvist hævet i 2021, men der er stadig et forbud mod fracking.
Der udvindes 66 millioner tons brunkul hvert år, som bruges af elkraftværker i Latrobe Valley i Gippsland. Regionen har verdens største reserver af brunkul.
Selv om delstaten er det historiske centrum for guldfeberen i Australien, producerer den i dag kun omkring 1% af Australiens samlede produktion. Størstedelen af guldudvindingen kommer fra guldminerne ved Fosterville og Stawell Gold Minees. Victoria udvinder også begrænsede mængder gips og kaolin.
Turisme
Turisme har stor økonomisk betydning i Victoria. Melbourne blev besøgt af 2,7 millioner internationale overnattende gæster og 13,5 millioner australske gæster i 2025. Melbourne blev kåret til verdens mest 'liveable city' fra 2011 til 2017 og igen i 2026 af Economist Intelligence Unit. Melbournes kultur og livsstil er i stigende grad blevet promoveret internationalt, hvilket har ført til stadig flere internationale gæster. I 2025 var væksten på 4,4%.
Nogle af de vigtigste turistmål i Victoria er:
Melbourne
Guldfelterne med de historiske byer Ballarat, Beechworth, Bendigo, Castlemaine, Maldon og Daylesford
Byer langs Murray River og i Riverina, heriblandt Echuca og Mildura
Surf Coast med strande som Bells Beach, Torquay og Lorne
Mornington Peninsula med vingårde i Red Hill og afsides strande i Mount Eliza og Mornington.
Great Ocean Road med Twelve Apostles, de historiske byer Port Fairy og Portland, klipper og hvalsafari.
Store årlige arrangementer er en stor del af Victorias turisme: Formel 1 Grand Prix in Albert Park, V8 Supercars og Australian Motorcycle Grand Prix på Phillip Island, Grand Annual Steeplechase i Warrnambool, Australian International Airshow ved Avalon og talrige lokale festivaller som Port Fairy Folk Festival, Queenscliff Music Festival, Pako Festa i Geelong West, Bells Beach Surf Classic og Bright Autumn Festival.
Melbourne skyline om natten
Badehuse på Brighton Beach
Mornington Mills Beach
Efterår i Dandenong Ranges
Ballarat Town Hall
Jan Juc, Torquay
Transport
To E-Class sporvogne på Bourke Street i Melbourne
Victoria har den højeste befolkningstæthed af de australske delstater, og der er byer spredt ud over hele delstaten med undtagelse af det nordvestligste hjørne og de Victorianske Alper.
Victorias vejnet dækker hele delstaten. Hovedveje udgår fra alle de store byer. Mange af disse er bygget som motorveje. Mindre veje forbinder hovedvejene. Som oftest er de asfalterede og i rimelig god stand.
Et V/Line VLocity dieseltog på Ballarat station
Delstaten ejer jernbanenettet, men driften er udliciteret til både private og offentlige selskaber. De største er det private Metro Trains Melbourne, som står for togdriften i Melbourne og forstæder, V/Line, som nu er ejet af delstaten, har driften af de regionale linjer, Pacific National og Rail First Asset Management har driften af godstog, Great Southern Rail har driften af Melbourne—Adelaide (The Overland) og NSW TrainLink har driften af linjen Melbourne—Sydney. Der er også flere mindre godstogsoperatører og adskillige turisttog, som kører på nedlagte baner.
Melbourne har verdens største netværk af sporvogne, som bliver drevet af Yarra Trams. Udover at være en populær offentlig transportform er sporvognene i de seneste årtier også blevet en af byens største turistattraktioner. Der er også sporvogne for turister, som kører på dele af de gamle sporvognsnetværk i Ballarat og Bendigo. Der er sporvognsmuseer i Bylands, Haddon og Hawthorn.
Melbourne Airport er Victorias største lufthavn. Avalon Airport er den næststørste og derudover har Melbourne de to mindre lufthavne Essendon og Moorabbin Airports. Udenfor Melbourne har Hamilton Airport, Mildura Airport, Mount Hotham og Portland Airport ruteflyvninger. Derudover er der 27 små flyvepladser rundt omkring i delstaten uden ruteflyvninger.
Port of Melbourne er Australiens største havn for containere og stykgods. Havnen ligger i Melbourne ved udmundingen af Yarra River i bunden af Port Phillip. Derudover er der der havne i Westernport, Geelong og Portland. Geelong har færgeforbindelse til Devonport i Tasmanien.
Tog tilhørende Metro Trains Melbourne.
Et V/Line VLocity tog på Hawksburn station.
Forsyning
Energi
Victorias største elværker har traditionelt anvendt brunkul og ligger især i Latrobe Valley. Victoria har dog en målsætning om at skifte til vedvarende energi. Som følge heraf blev Hazelwood Power Station, som var nummer 1 i verden på listen over de mindst CO2-effektive kraftværker, lukket i 2017.
I 2024/25 kom 42,4% af elproduktionen i Victoria fra vedvarende energi, og målsætningen er at nå 65% i 2030 og 95% i 2035.
Vand
Victorias vandforsyning kommer primært fra en række vandreservoirer i det centrale Victoria. Vandet er af høj kvalitet og kræver kun begrænset klortilsætning. I nogle områder, som i den vestlige del af delstaten, er klorindholdet dog væsentligt højere. Victoria har et netværk af nye vandrør og forbindelser, som dækker store dele af delstaten og stadig er under udbygning. Det giver mulighed for at flytte vand til det sted, hvor der er størst behov, f.eks i tilfælde af lokale tørkeområder og skovbrande, som forventes at blive endnu hyppigere i fremtiden med den globale opvarmning. Nogle af de største projekter, som er færdiggjort er Wimmera Mallee Pipeline og Goldfields Superpipe.
Sport
Statue udenfor Melbourne Cricket Ground, som minde om australsk fodbolds oprindelsePanorama fra MCG under AFL Grand Final 30. September 2017
Tennisturneringen Australian Open, som er en af verdens fire Grand Slam-turneringer, bliver afholdt i Melbourne hvert år i januar. Ligeledes afholdes Formel 1-løbet Australian Grand Prix hvert år i Melbourne, som regel i marts eller april. Verdens ældste professionelle surfingkonkurrence, Rip Curl Pro, som er en del af WSL World Tour, afholdes på Bells Beach nær Torquay.
Australiens ældste og mest prestigefyldte stævne for kortdistanceløb, Stawell Gift, afholdes hvert år mere end 200 kilometer vest-nordvest for Melbourne.
De vigtigste hestevæddeløbsbaner i Victoria er Caulfield Racecourse, Flemington Racecourse og Sandown Racecourse. Melbourne Spring Racing Carnival er en verdens største hestesportsbegivenheder. Hovedløbet er Melbourne Cup med en præmiesum på 10 millioner AUD, og hele karnevallet har omkring 300.000 tilskuere.
↑Tallene er fra Australian Bureau of Statistics, som opererer med forskellige definitioner på byer. De viste tal er fra 'Urban Centres and Localities'.
↑Som en procendel af de 6.180.523 personer, som angav deres oprindelse i folketællingen i 2021.
↑Ifølge Australian Bureau of Statistics har flertallet af dem, der siger de er af "australsk" oprindelse, en engelsk-irsk oprindelse.
↑Af hvilken som helst oprindelse. Omfatter dem som identificer sig som australske aboriginere eller Torres Strait Øboere. I Folketællingen skelnes mellem oprindelse og om en person identificerer sig selv som indfødt.
↑Tallet er beregnet som en andel af "total Victoria Industry Gross Value Added" uden Ownership of dwellings
↑Broome, Richard (2005). Aboriginal Victorians: A History Since 1800. Allen & Unwin. s.xviii-xxii. ISBN978-1-74114-569-4.
↑Presland, Gary (1997). The First Residents of Melbourne's Western Region (Revideret udgave). Harriland Press. s.1. ISBN0-646-33150-7. There is some evidence to show that people were living in the Maribyrnong River valley, near present day Keilor, about 40,000 years ago
↑Presland, Gary (1985). Aboriginal Melbourne: The Lost Land of the Kulin People (2nd udgave). Harriland Press. s.1994. ISBN0-9577004-2-3. This book describes in some detail the archaeological evidence regarding aboriginal life, culture, food gathering and land management.
↑Brown, Peter. "The Keilor Cranium". Peter Brown's Australian and Asian Palaeoanthropology. Arkiveret fra originalen 17. december 2004. Hentet 3. november 2008.
↑Hunter, Ian (2005). "Yarra Creation Story". Wurundjeri Dreaming. Arkiveret fra originalen 4. november 2008. Hentet 3. november 2008– via freshwater.net.au.
↑"Attempted Colonisation at Western Port". Mornington Standard (Morning udgave). Victoria. 12. august 1905. s.5. Arkiveret fra originalen 14. maj 2022. Hentet 24. januar 2012– via National Library of Australia.
↑McCaughey, J. Davis; Perkins, Naomi; Trumble, Angus (1993). Victoria's Colonial Governors: 1839–1900. United States: Melbourne University Press at the Miegunyah Press. s.75.
↑"Regional population". abs.gov.au. Australian Bureau of Statistics. 26. marts 2024. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2023. Hentet 29. september 2024.
↑"About". provincialvictoria.vic.gov.au. Provincial Victoria. Arkiveret fra originalen 26. april 2010.
↑"Births, Australia". Australian Bureau of Statistics. 15. oktober 2025. Hentet 19. september 2026.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
↑"Constitution Act 1975". austlii.edu.au. Australasian Legal Information Institute. Arkiveret fra originalen 25. maj 2016. Hentet 17. juli 2016.
↑Cuthbertson, Debbie (17. november 2017). "Victoria's new age of enlightenment puts NSW in the shade". The Sydney Morning Herald. Arkiveret fra originalen 5. januar 2022. Hentet 30. november 2017. Sunny Sydneysiders might consider themselves much more open-minded and free thinking than their archetypal black-clad Melbourne cousins. But taking the political temperature of the two states shows that supposedly dour Victorians are loosening their corsets and becoming much more progressive.
↑"Profile of major commodities". Year Book Australia. Australian Bureau of Statistics. 27. februar 2004. Arkiveret fra originalen 27. juli 2011. Hentet 17. juli 2016– via abs.gov.au.
12"International research". djsir.vic.gov.au. Department of Jobs, Skills, Industry and Regions. 23. marts 2026. Hentet 27. maj 2026.
↑Victorian Government (23. marts 2026). "Research". djsir.vic.gov.au. Department of Jobs, Skills, Industry and Regions. Hentet 27. maj 2026.
↑"Expansion of the Water Grid". ourwater.vic.gov.au. Department of Sustainability & Environment. Arkiveret fra originalen 19. februar 2011. Hentet 27. januar 2011.
Jan Critchett (1990), A distant field of murder: Western district frontiers, 1834–1848, Melbourne University Press (Carlton, Vic. and Portland, Or.) ISBN0522843891.
Ian D Clark (1990), Aboriginal languages and clans: An historical atlas of western and central Victoria, 1800–1900, Dept. of Geography & Environmental Science, Monash University (Melbourne), ISBN0-909685-41-X.
Ian D Clark (1995), Scars in the landscape: A register of massacre sites in western Victoria, 1803–1859, Australian Institute of Aboriginal and Torres Strait Islander Studies (Canberra), ISBN0-85575-281-5.
Ian D Clark (2003), "That's my country belonging to me": Aboriginal land tenure and dispossession in nineteenth century Western Victoria, Ballarat Heritage Services, Ballarat.
.svg)
For alternative betydninger, se Victoria. (Se også artikler, som begynder med Victoria)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
_in_Bourke_St_on_route_96,_2013.JPG)
.jpg)
.jpg)
