Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2018) |
| Vilhelm Ahlmann | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 14. februar 1852 Skåne, Sverige |
| Død | 12. maj 1928 (76 år) |
| Far | Nicolai Ahlmann |
| Barn | Lis Ahlmann |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Kungliga Tekniska Högskolan |
| Beskæftigelse | Arkitekt |
| Kendte værker | Hulsig Kirke |
| Information med symbolet | |
Hans Vilhelm Ahlmann (født 14. februar 1852 på Fogdarp i Skåne, død 12. maj 1928 i Hillerød) var en dansk/svensk arkitekt, far til Marie Ahlmann.
Vilhelm Ahlmann kom i tømrerlære i København og var dimittent fra Teknisk Institut i 1869, blev optaget på Kunstakademiet i januar 1870 med afgang i marts 1876. Derefter virkede han som konduktør hos H.B. Storck (bl.a. ved restaureringen af Stubbekøbing Kirke) og hos J.D. Herholdt (ved restaureringen af Sankt Peders Kirke i Næstved). Ahlmann var medlem af Det særlige Kirkesyn fra 1905.
Som naturligt var i hans uddannelse tilhørte Ahlmann den fra Herholdt udgåede og bl.a. af H.B. Storck og Hans J. Holm fortsatte nationalromantiske retning. Ahlmanns arkitektur er nærmest i slægt med Storcks og vidner om en solid og ikke helt uselvstændig kunstnerisk kultur. Foruden i Ahlmannns praksis gav hans historiske sans i forbindelse med hans evne til at tegne sig udslag i bidrag til værkerne: Danske Tufstens-Kirker (1894), Grenaa Egnens Kridtstenskirker (1896), Jydske Granitkirker (1903) samt til opmålingsværket Ældre nordisk Architektur.
Han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1879 og Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888.
Ahlmann var også bygningskyndig direktør i Hypotekforeningen for Laan mod sekundær Prioritet i faste Ejendomme i Aarhus.
Ahlmann er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

I Århus bl.a.:
Desuden: