Vindemark

Vindemark
Godset Karlsborg / Gereby
Godset Karlsborg / Gereby
Godset Karlsborg / Gereby
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Vindemark
Coat of arms of Vindemark
Vindemark is located in Tyskland
Vindemark
Administration
Land  Tyskland
DelstatSlesvig-Holsten
Kreis Rendsburg-Eckernförde
AmtSlien-Østersø
BorgmesterWilhelm Fülling
Statistiske data
Areal9,58 km²
Højde14 m
Indbyggere526 (31/12/2018)
 - Tæthed55 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
NummerpladeRD
Postnr.24398
Tlf.-forvalg04644
Koordinater54°37′N 9°55′Ø / 54.617°N 9.917°Ø / 54.617; 9.917
Hjemmesidewww.amt-schlei-
ostsee.de
Beliggenhed af kommunen Vindemark i Landkreis Rendsburg-Eckernförde
Kort
Kort

Vindemark (dansk) eller Winnemark (tysk) er en landsby og kommune beliggende ved Slien på halvøen Svansø i det østlige Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Rendsborg-Egernførde kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Slien-Østersø kommunefællesskab (Amt Schlei-Ostsee). I kirkelig henseende hører Vindemark under Svans og delvis Siseby Sogn. De to sogne lå i Risby Herred (Svans godsdistrikt, Slesvig), da området var dansk.

Geografi

Kommunen ligger cirka 5 km syd for købstaden Kappel i et typisk østslesvigsk hhv. østjysk morænelandskab. Kommunen omfatter Amalienborg, Bogholt (Bockholz), Bogsrye (også Buksryd, Bocksrüde), Bøllemose (Böllermaas), Charlottenhof, Emers, Havrekobbel (Haberkoppel), Hestemaas, Köllnerfeld, Mølleskov (Mühlenholz), Nixenborg (Nixenburg), Scharfeck, Svaneborg (Schwonsburg), Stenerholt (Steinerholz), Sundsager og godset Gereby og samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Svans i Slien-Østersø Amt (Amt Schlei-Ostsee).

Historie

Vindemark er første gang nævnt 1462. Forleddet henføres til glda. windær i betydning vendere. Muligt er også en afledning af oldnordisk vinda (≈blæse, dreje) eller vindr (≈skæv).

Gereby er første gang nævnt 1352. Stednavnet henføres til oldnordisk gerð eller oldsaksisk/nedertysk ger for en stav. Landsbyen Gereby blev senere omdannet til Karlsborg gods, dens nuværende hovedbygning er fra 1721.

Kommunevåben viser i øverste felt tre grønne lindeblade, i nederste felt en svane. Farbverne blå og gul er hentet fra det slesvigske/sønderjyske våben.

På kommunens areal direkte ved Sliens sydlige bred, lå tidligere det danske borganlæg Svaneborg.

Eksterne henvisninger

Noter

  1. 1 2 M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 3. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 341
  2. ↑ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 701
  3. ↑ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 442+441
  4. ↑ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 269