Undervisningen finder typisk sted på en af tre typer uddannelsesinstitutioner: erhvervsakademier, der især tilbyder korte videregående uddannelser (KVU), professionshøjskoler, der tilbyder mellemlange videregående uddannelser (MVU), og universiteter, der tilbyder lange videregående uddannelser (LVU). Opdelingen mellem typen af uddannelsesinstitution og uddannelsens længde er dog ikke knivskarp.
For personer, der har flere års erhvervserfaring, findes der videregående erhvervsuddannelser, ofte med en vis egenbetaling, hvor man blandt andet kan tage en diplom- eller masteruddannelse.
Inddeling af de videregående uddannelser
De ordinære videregående uddannelser i Danmark inddeles traditionelt i korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, forkortet henholdsvis KVU, MVU og LVU. En kort videregående uddannelse tager typisk et til to år, en mellemlang to til fire år, og en lang videregående uddannelse typisk fem år, opdelt i en treårig bachelor- og en toårig kandidatuddannelse.
En anden form for opdeling tager udgangspunkt i, hvilken type uddannelsesinstitution den videregående uddannelse foregår på. De tre hovedgrupper af videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark er erhvervsakademier, der typisk udbyder toårige merkantile og tekniske professionsuddannelser, professionshøjskoler, der udbyder 3-4-årige professionsbacheloruddannelser, og universiteter, der udbyder 3-årige bacheloruddannelser, 2-årige kandidatuddannelser og 3-årige ph.d.-uddannelser.:110
Udover de ordinære videregående uddannelser, hvis målgruppe primært er unge med en relativt nygennemført gymnasial uddannelse, er der også et system af videregående voksenuddannelser, som primært er målrettet personer, der allerede har en betydelig erhvervserfaring. Disse uddannelser har typisk en vis deltagerbetaling.
Historisk baggrund
Historisk er erhvervsakademierne vokset ud af erhvervsskolerne. Først omkring 2000 blev de en selvstændig delsektor i det danske uddannelsessystem. Tidligere havde handelsskolerne udbudt overbygningsuddannelser i form af handelsakademiuddannelser, der blev udviklet sammen med det lokale erhvervsliv og ofte var vekseluddannelser, hvor halvdelen af uddannelsen foregik på en privat virksomhed. Erhvervsakademiernes uddannelser sigter typisk imod ansættelse i den private sektor. Erhvervsakademierne tilbyder også en række top-up-uddannelser af 1½ års varighed, hvormed de studerende indenfor mange erhvervsakademiuddannelser kan opnå et uddannelsesniveau som professionsbachelor.:111
De danske professionshøjskoler er sammenslutninger af tidligere selvstændige uddannelsesinstitutioner som sygeplejeskoler, lærer- og pædagogseminarier osv., som primært har været rettet imod den offentlige sektor.:111
Universiteterne i Danmark er den ældste videregående danske uddannelsesinstitution, idet universitetsundervisning har været udbudt siden 1479, da Københavns Universitet blev grundlagt. Siden er der dels grundlagt fire andre almene universiteter, og dels er der grundlagt nogle mere specialiserede uddannelsesinstitutioner, der siden har opnået officiel universitetsstatus som eksempelvis DTU og CBS.:19-27
Videregående voksenuddannelser (VVU) er på samme niveau som korte videregående uddannelser (KVU). Diplomuddannelser er på samme niveau som mellemlange videregående uddannelser (MVU). Masteruddannelser er på samme niveau som lange videregående uddannelser (LVU).
Forskeruddannelse
En afsluttet masteruddannelse eller kandidatuddannelse giver adgang til den højere postgraduateph.d.-forskeruddannelse, der er normeret til 3 år som fuldtidsstudium.
Størstedelen af de korte videregående uddannelser (KVU) og de videregående voksenuddannelser (VVU) foregår på erhvervsakademier. Mellemlange videregående uddannelser (MVU) og diplomuddannelser udbydes hovedsageligt af professionshøjskoler. Lange videregående uddannelser (LVU) og masteruddannelser læses på landets universiteter.
Danmark har pr. 2026 otte uddannelsesinstitutioner med universitetsstatus, seks professionshøjskoler og syv erhvervsakademier.
