Washington Matthews

Washington Matthews
Personlig information
Født17. juni 1843 Rediger på Wikidata
Killiney, Irland Rediger på Wikidata
Død2. marts 1905 (61 år) Rediger på Wikidata
Washington, D.C., District of Columbia, USA Rediger på Wikidata
GravstedArlington National Cemetery Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversity of Iowa Rediger på Wikidata
BeskæftigelseEtnograf, sprogforsker, antropolog Rediger på Wikidata
Andet
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Washington Matthews (født 17. juli 1843, død 29. april 1905):514 var en irsk-amerikansk miltær-kirurg og selvlært etnograf. Nutidens interesse for ham skyldes hans sidstnævnte bi-beskæftigelse. Han indsamlede bl.a. et omfattende materiale om hidatsaerne og navajoerne i ledige stunder, mens han var udstationeret i ellers ødebeliggende militær-stationer.

Født i Killiney, Irland. Efter moderens tidlige død fulgte han og en bror med deres lægeuddannede far til Dubuque, Iowa, omkring 1850.:514 Færdiguddannet læge i maj, 1864. Meldte sig som frivillig i borgerkrigen og tilså sydstatsfanger i statshospitalet i Rock Island, Illinois. Efter krigen gjorde han tjeneste som militærkirurg en række steder i USA fra North Dakota over New York til Californien.:515 Deltog i felten mod nez percés og bannocks i 1877-1878. Måtte trække sig tilbage fra tjeneste p.g.a. sygdom i 1895 og døde i Washington D.C..:176 Begravet på Arlington kirkegård.:518

I forbindelse med sit job i Fort Berthold (1865-1866), Fort Stevenson (1867-1868) og Fort Buford (1870-1872) i North Dakota fattede han (skønt præget af sin tid) en dyb interesse for områdets venligsindede hidatsaer i Like-a-Fishhook-Village. I 1873 blev hans ”Grammar and dictionary of the language of the Hidatsa (Minnetarees, Grosventres of the Missouri). With an introductory sketch of the tribe” trykt.:521 Nærmest alle efterfølgende forskere af stammens folk har på en eller anden måde brugt hans pioner-studie af deres sprog.:342 Senere, i 1877, fulgte den bredt beskrivende artikel om stammen ”Ethnography and philology of the Hidatsa Indians”. Værket ses som en vigtig, samtidig beskrivelse af forandringerne i stammen under indflydelse og pres fra det stadigt mere dominerende hvide samfund.:176 Angiveligt giftede Matthews sig med en hidatsa, der fødte parrets søn, inden hun døde af tuberkulose.:114

Stadig i North Dakota overværede militærlægen lidt af mandanernes okipa-ceremoni:6 og sørgede for at få høvding Four Bears søn, Bad Gun, foreviget på et ferrotypi i 1872.:7

Giftede sig med Caroline Wotherspoon, datter af militærlæge A. S. Wotherspoon, i 1877.:516 Parret fik tilsyneladende ingen børn.:518

Under sine to tjenesteperioder i Fort Wingate, New Mexico (1880-1884 og 1890-1894) beskæftigede Matthews sig med navajoerne. Fra 1883 til 1904 skrev han over 20 artikler og bøger om både deres ceremonier, sandmalerier, myter og håndarbejder som vævning og sølvsmede-kunst.:521-523 Med en fonograf optog han 28 navajo sange, hvis tekster og melodier indgår i hans bog ”Navaho Legends” fra 1897.:254 I Fort Wingate mødte han en anden amerikansk militærperson med irske forældre:1 og en interesse for indfødte amerikanere, John Gregory Bourke.:99 Denne skrev bl.a. om zunier og malede akvareller af dem i ceremoniudstyr:138 og fattede især interesse for nogle bestemte apacher efter først at have kæmpet imod dem under general George Crook.:7 Matthews og Bourke udvekslede erfaringer og ideer for fremtidige feltarbejder blandt Amerikas indfødte folk.:114

Matthews interesse for oprindelige amerikanere bragte ham i kontakt med ligesindede intellektuelle som bl.a. Franz Boas, Alice C. Fletcher og Carl Lumholtz:110 samt James A. Mooney og John W. Powell.:176

Referencer

  1. 1 2 3 4 5 6 7 8 J. M.: "In Memoriam: Washington Matthews". American Antropologist. New Series, vol. 7. 1905. Pp. 514-523.
  2. 1 2 3 Matthews, Washington: "Ethnography and philology of the Hidatsa Indians". Plains Anthropologist. Vol. 14. No. 45 (1969). Pp. 175-252.
  3. ↑ Gilman, Carolyn and Mary Jane Schneider: The Way to Independence. Memories of a Hidatsa Indian Family, 1840-1920. St. Paul, 1987.
  4. 1 2 3 4 5 6 Porter, Joseph C.: Paper Medicine Man. John Gregory Bourke and his American West. Norman and London. 1986.
  5. 1 2 Matthews, Washington: ”Two Mandan Chiefs.” Reprinted from The American Antiquarian (September, 1888). Ingen dato.
  6. ↑ Matthews, Washington: Navaho Legends. With Introduction, Notes, Illustrations, Text interlinear translations, and Melodies. Boston and New York. 1897.
  7. ↑ Jacknis, Ira: ”Franz Boas and the Music of the Northwest Coast Indians.” Kendall, Laurel and Igor Krupnik (Eds.): Constructing Cultures Then and Now. Celebrating Franz Boas and the Jesup North Pacific Expedition. Arctic Studies Center, National Museum of Natural History, Smithsonian Institution. Washington, D.C., 2003. Pp. 105-122.