

Navajo, navaho eller Dené/Dineh ("Folket") er en stamme af indfødte amerikanere i det nordøstlige Arizona, USA, hvis sprog tilhører den athapaskiske sprogfamilie. Deres sprog hedder Dené bizaad. Navajoerne er i tæt sproglig familie med Apache-folket, hvilket ikke altid forhindrede konflikter mellem dem. Navajoer hjalp ved lejlighed spanierne med hjælpetropper mod vestlige apacher. Navajoerne kom i konflikt med de spanske kolonister og senere hen mexicanerne sidst i den 18. århundrede og i starten af den 19. århundrede. Deres kontakt med spanierne var begrænset men vigtig, da spanierne introducerede heste, får og geder, som blev til en vital del af navajoernes økonomi. Siden slutningen af 1800-tallet har kunsthåndværk været en en vigtig indkomstkilde. Navajoene blev kendt for deres fornemme tæppevævning og sølvsmedearbejder støbt i sandform og smykket med turkiser.
Stammen lever i Navajo-reservatet, der dækker den nordøstlige del af Arizona, det sydøstligste Utah og nordvestlige New Mexico. Det oprindelige navn for deres land er Dinétah. I 2010 registrerede 332.129 personer sig som navajoer, evt. med rødder også til en anden etnisk gruppe. I USA er stammen kun talmæssigt overgået af cherokeerne.
Navajoerne stammer oprindeligt fra det sub-arktiske Canada. De bosatte de sig nok i sydvesten enten i det 14. - eller 15. århundrede. De skaffede sig fodfæste i det nordvestlige New Mexico og inddrog langsomt land mod syd og vest, hvor pueblo-folkene allerede levede efter at have beboet området gennem århundreder.
Senest i 1600-tallet skiftevis handlede og sloges navajoerne med hopierne lige syd for dem i Arizona. Spanierne flyttede muligvis deres første regeringssæde i New Mexico, San Gabriel, sydpå til Santa Fe i 1610, fordi San Gabriel lå faretruende tæt på ”apache navajoernes” territorium. (I starten opfattede spanierne navajoerne som apacher p.g.a. de to stammers tætliggende sprog). Navajo raids mod spanske bebyggelser og missionshuse med kristne indfødte senere i 1600-tallet. Samtidige spanske ekspeditioner og slavetogter mod navajoerne. Engang før 1680 debuterede stammens folk som fåreavlere, antageligt inspireret af pueblo-stammerne og de spanske missionshuses dyrehold. Nogle fåreflokke var krigsbytte; i sommeren 1669 siges navajoerne at have taget 800 får og geder tillige med heste og kvæg fra Acoma puebloen.

Sammenstød med spanske tropper igen i starten af 1700-tallet. Gennem perioder så både spanierne og visse indfødte folk navajoerne som den største trussel mod dem. Navajoerne selv led under raids fra områdets nytilkomne comancher nordfra, der bl.a. tog fanger for at sælge dem som slaver. Forbigående franciskanske resultater med at kristne navajoerne i 1740erne. Militært stærkere uter pressede tilsyneladende navajoerne mod sydvest midt i 1700-tallet. Knap 300 zunier deltog i spanske felttog mod navajoerne i 1780erne. Med kiowaernes ankomst til den sydlige prærie fik navajoerne endnu en fjende; enkelte af konflikterne er dokumenteret i kiowaernes vintertællinger.


Omkring 1805 led stammen et stort nederlag til spanierne og disses indfødte allierede. Under det mexikanske styre af New Mexico fra 1821 til 1848 var især navajo slaver efterspurgte og kvinder og piger indbragte fra 100 til 300 dollars på slavemarkederne. Flere kampe mellem navajoer og zunier i 1840erne. Traktat og fredsaftale mellem navajoerne og amerikansk New Mexico den 9. september 1849, underskrevet af bl.a. høvdingene Mariano Martinez og Chapitone. Slavejagt på navajoer i 1850erne af Albert Pfeiffer, indianeragent for capote uterne, efter at navajoer havde dræbt hans kone.
I januar 1860 førte et storstilet navajo angreb på militærstationen Fort Defiance i Arizona til amerikanske kampagner mod stammen. Samtidig fortsatte navajo krigsgrupper at tage får og heste fra bl.a. zunierne og angribe indfødte folk. Carson sikrede sig støtte fra både uter, zunier og hopier mod navajoerne i 1860erne. Efter de første allierede sejre og tilfangetagelser overgav endnu flere navajoer sig i Fort Wingate i 1866. I alt måtte over 6.000 krigsfanger vandre ”Den Lange Vej” til interneringsstedet Bosque Redondo ved Fort Sumner, New Mexico, og de vendte først tilbage til et nyoprettet reservat i 1868 efter at have accepteret en traktat med amerikanerne.
I 1882 begyndte en bitter, retslig strid mellem navajoer og hopier over stammeterritorier i Arizona. Mere end 100 år senere endte striden med flytningen af over 10.000 navajoer i hopi-land til det omkringliggende navajo reservat og vice-versa for 100 hopier. Militærlægen Matthews skrev om stammens myter, sandmalerier samt kunsthåndarbejder og optog 28 sange på en fonograf under sine ophold i Fort Wingate.
Densmore optog nogle navajo sange i 1933. Under 2. Verdenskrig udmærkede mindst 375 navajoer sig som hærens ”Kode-talere” under kampe med japanske styrker. Over tusinde minegange med uran blev brudt i navajo reservatet efter 1948 og gav arbejde til mange; men en stor andel af minearbejderne døde siden af lungekræft grundet utilstrækkelige beskyttelsesmidler.
Filmen ”Wind Talkers” (2002) af instruktøren John Woo med bl.a. Adam Beach, Roger Willie, Nicolas Cage og Christian Slater handler om Stillehavskrigens ”Kode-talere” fra navajo stammen. Disses indfødte, talte sprog fungerede som en sikker kode overfor japanerne, der forventede, at fjendens åbne radio-kommunikation var på engelsk.
Kriminalromaner af Tony Hillerman om mord og mysterier i det moderne navajo reservat er filmatiseret som en TV-serie med bl.a. Adam Beach som betjent Jim Chee i stamme-politiet.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
| Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |