Græsted Film & Fjernsyn

Græsted Film & Fjernsyn Aps er et dansk produktionsselskab ejet af Wikke & Rasmussen og lå, trods navnet, i Hvidovre, og ligger nu i Gilleleje.

De tidlige år

Michael Wikke og Steen Rasmussen underholdt igennem det meste af 80'erne med seersucceser som Robin Hat, Tonny Toupé-Show – tv, der dræber!, Sonny Soufflé Chok Show – gys for hele familien!, og sidst men ikke mindst, Ronnie Rosé siger helt godnat. En række tv-programmer sendt fra et parcelhus i kredsløb om jorden, hvor bl.a. Jørgen Leth læste egne digte, atomfysikeren Holger Bech Nielsen fortalt om Einsteins relativitetsteori blandt flere andre gæstestjerner. Serien indeholdt også en serie go'nat eventyr for voksne.

Efter Ronnie Rosé, der ikke var lige så stor en succes som Sonny Soufflé, sendtes Søren Kierkegaard Road Show, som samme år blev Danmarks Radios bidrag til den Internationale TV-festival i Montreux, hvor den vandt en pris. Wikke og Rasmussen skriver, instruerer, producerer og medvirker ofte i deres egne produktioner som oftest produceres af deres filmselskab Græsted Film & Fjernsyn. De har bl.a. lavet filmene Russian Pizza Blues, Hannibal og Jerry, Motello, Se dagens lys (tv-film), Flyvende farmor og Der var engang en dreng - som fik en lille søster med vinger.

Brødrene Bisp

Som et fast indslag i Sonny Soufflé Chok Show var Brødrene Bisp – to biskopper, der tager rundt og gør gode gerninger. Brødrene Bisp kørte i en matsort Volvo Amazon, og havde skæg og briller som klart var inspireret af bandet ZZ Top. Brøderne Bisp bærer også en vis lighed med en af Monty Pythons karakterer, kaldet "The Bishop" , en Biskop som kører i en sportsvogn og forsøger at forhindre uretfærdigheder.

Personerne bag

Wikke & Rasmussen (Michael Wikke og Steen Rasmussen) har siden 1980'erne arbejdet sammen som skuespillere, instruktører, manuskriptforfattere og producere i radio, på tv og film.

I 1983 mødte de hinanden i DR's B&U-afdeling, og allerede året efter dannede de produktionsselskabet Græsted Film & Fjernsyn ApS.

Produktioner

Radio

Alle radio-produktioner er sendt på DR.

TV

Alle tv-produktioner er vist på DR, med mindre andet er nævnt.

Film

Sange

Langt de fleste af Wikke & Rasmussens radio-, film, og tv-produktioner har indeholdt parrets egne sange. De har blandt andet skrevet: "Voldsom Volvo" (Musik: Billy Cross), "Ridder Lykke" (Musik: Jesper Winge Leisner), "Brug dit hjerte som telefon" (Musik: Stig Kreutzfeldt), "Jeg vil ha' en baby" (Musik: Poul Halberg) blandt mange andre.

Priser og hædersbevisninger

Eksterne henvisninger