Abdikation eller abdicering er en regents frivillige tilbagetræden fra tronen. Ordet kommer af latinabdicatio jf. abdicare, "frasige sig", og betegner i statsretlig forstand den handling, hvor en regerende fyrste opgiver retten til at udøve regeringsmyndigheden og bære kronen. Begrebet anvendes også bredere om frivillig fratræden fra et højt embede eller værdighed.
Selv om en fyrste som udgangspunkt beklæder sin stilling for livstid, kan han eller hun nedlægge kronen. I engelsk statsretlig teori har man dog traditionelt krævet en parlamentsakt for en sådan abdikation. På tilsvarende måde kan en præsident i en republik eller en indsat regent som regel frivilligt fratræde sit embede; det er en undtagelse, når en forfatning kræver samtykke fra en anden statsmyndighed, som efter Mexicos forfatning af 1857, hvor præsidentens fratræden krævede Kongressens samtykke.
Der findes ikke i dansk lovgivning særskilte regler om abdikation, idet det traditionelt har været forudsat, at regenten beklæder sin stilling på livstid. Ved abdikation vil tronfølgeren i praksis overtage regentens funktioner efter at være udråbt af statsministeren, på samme måde som ved en regents død. Indtil 2024 kendtes i Danmark historisk kun Erik 3. Lam, som var konge fra 1137 og som frasagde sig tronen i 1146, pga. en alvorlig febersygdom. Med dronning Margrethe II’s abdikation i 2024 foreligger der herefter et nyere dansk eksempel.
Margrethe 2. abdicerede formelt ved underskrivelsen af det såkaldte 'abdikationserklæring' (el. abdikationsdokument), hvori hun "herved [skal] meddele, at Vi med Vor underskrift på dette dokument frasiger Os tronen". Dokumentet blev udstedt i to enslydende eksemplarer og givet på Christiansborg Slot den 14. januar 2024. De to eksemplarer opbevares i hhv. Statsministeriets arkiv og et særligt magasin i Rigsarkivet for dokumenter "af enestående national betydning".
Internationale eksempler og forhold
I andre europæiske fyrstehuse har abdikation forekommet hyppigere. I Storbritannien forbindes begrebet i nyere tid især med Edvard 8.s abdikation i 1936, hvor han frasagde sig tronen for at kunne gifte sig med den amerikanskeWallis Simpson. I Storbritannien forudsætter en abdikation desuden parlamentets godkendelse. I Nederlandene er der tilmed en vedvarende tradition for abdikation. Således abdicerede dronning Vilhelmine i 1948 til fordel for sin datter dronning Juliana, som selv abdicerede i 1980 også til fordel for sin datter, dronning Beatrix, som i 2013, gjorde det samme til fordel for sin søn, kong Wilhelm-Alexander.
Abdikation kan også forekomme som led i interne politiske eller dynastiske konflikter. I Kuwait abdicerede Saad I al-Abdullah as-Salim as-Sabah i 2006 efter familiestridigheder i den regerende familie; samme år abdicerede Bhutans konge Jigme Singye Wangchuck og overlod tronen til sin søn. Der findes endvidere eksempler på midlertidig abdikation, som da Belgienskong Baudouin i 1990 kortvarigt frasagde sig tronen for at undgå at skulle stadfæste en vedtaget lov om fri abort, som han var imod.
Begrebet anvendes også om en paves fratræden; et nyere eksempel er pave Benedikt 16.s abdikation i 2013.
