Rigsarkivet

Denne artikel omhandler Rigsarkivet i Danmark. For lignende institutioner i andre nordiske lande, se Riksarkivet.
Rigsarkivet
Danish National Archives
Motto: Danmarks hukommelse
Rigsarkivets logo 2023
Overblik
ArbejdsområdeAt indsamle og opbevare originale historiske kilder og data og stille dem til rådighed for offentlige og private aktører.
TypeStatsinstitution med styrelseslignende opgaver
Etableret2014 Rediger på Wikidata
Foregående
Jurisdiktion Kongeriget Danmark
HovedkvarterKalvebod Brygge 34, 1560 København V
55°40′02.9″N 12°34′12.0″Ø / 55.667472°N 12.570000°Ø / 55.667472; 12.570000
Antal ansatte
250 (årsværk pr. 2023)
Hovedkonto på Finansloven21.32.01 Rigsarkivet (driftsbevilling)
21.32.02 Rigsarkivets magasiner i København (reservationsbevilling)
Ressort­ministeriumKulturministeriet
Ledelse
RigsarkivarMorten Ellegaard Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Myndighedens hjemmeside
CVR-nummer60208212 Rediger på Wikidata

Rigsarkivet (tidligere Statens Arkiver) er en statslig institution med styrelseslignende opgaver under Kulturministeriet og har til formål at indsamle og opbevare historiske kilder og at stille dem til rådighed for offentligheden. Rigsarkivet har over 250 medarbejdere fordelt over hele landet.

Rigsarkivets ledes af rigsarkivar Morten Ellegaard, der tiltrådte stillingen 1. marts 2023. Han kom da fra en stilling som afdelingschef i Københavns Kommune.

Lokationer

Som følge af organisatoriske ændringer omdannedes Statens Arkiver i 2014 til en enhedsorganisation kaldet Rigsarkivet med placering fem steder i landet:

Indtil d. 18. december 2015 fandtes også en læsesal i Aarhus kaldet Rigsarkivet, Aarhus (fra 1948 til 2014 dog kaldet Erhvervsarkivet).

Læsesale

Rigsarkivet har læsesale følgende steder:

Rigsarkivet, København

Det følgende omhandler Rigsarkivet, København, der siden 2020 har haft hovedsæde beliggende på Kalvebod Brygge 34.

Historie

I den tidlige middelalder førte kongerne arkivalierne med sig, når de rejste rundt i riget. Senere blev der oprettet faste arkiver ved domkirkerne i Roskilde og Lund. Margrethe 1. oprettede et fast arkiv i det store tårn Folen på Kalundborg Slot. Under Christoffer af Bayern blev der oprettet et administrationsarkiv på Københavns Slot, og i 1582 samledes alle arkiver i Hvælvingen på Københavns Slot. I 1720 ryk Gehejmearkivet, som det nu kaldtes, ud af slottet og fik sin egen bygning på Slotsholmen.

I 1889 blev Rigsarkivet dannet ved sammenslutning af Gehejmearkivet og Kongerigets arkiv.

Arkivets bygninger

Rigsarkivet, København havde indtil 2020 til huse på Slotsholmen i København i en række ældre bygninger: Gehejmearkivbygning (fra 1720), Frederik 3.s biblioteksbygning (fra 1673), Den Zuberske bygning (fra 1785), samt dele af Provianthuset (påbegyndt 1603).

Arkivet har nybyggede magasiner på Kalvebod Brygge i København med en offentlig tilgængelig taghave. De nye magasiner, der også rummer kontorer, opfylder moderne sikkerhedskrav og krav til klimastyring.

Organisation og opgaver

Rigsarkivet består af 11 enheder, der har hver deres ansvarsområder:

Rigsarkivet er desuden ansvarlig for offentlig heraldik i Danmark og har siden 1985 fungeret som Statens Heraldiske Konsulent, der behandler sager, som vedrører brug af rigsvåbenet og rådgiver offentlige myndigheder i spørgsmål om, hvordan offentlige våbener, segl og emblemer må bruges og udformes. Dermed sikres, at brugen af kongekronen og offentlige våbener er i overensstemmelse med de heraldiske principper.

Jf. Arkivloven kan statens myndigheder og institutioner, Folkekirken samt anerkendte trossamfund kun aflevere deres arkivalier til Rigsarkivet. Derudover indsamles arkiver fra private personer og organisationer, hvis deres indhold skønnes af blivende værdi. Samlingerne dokumenterer i ord og billeder vores fælles historie de sidste 800 år, det danske demokratis og retsvæsens udvikling, store begivenheder og personligheder der har haft historisk betydning, konger og dronninger og helt almindelige danskeres liv og levned gennem tiderne.

Søgemuligheder

I arkivdatabasen Daisy kan findes indholdsfortegnelser over de arkiver, der findes i Rigsarkivet.

I Arkivalieronline findes alle Rigsarkivets digitaliserede dokumenter. Ca. 2 % af samlingerne er digitaliseret.

Søg i Rigsarkivets samling af digitalt skabte data.

Se også

Litteratur

Referencer

Eksterne henvisninger