Kopulationsafgift, også kaldet kopulationsskat eller kopulationsgebyr, var en skat eller afgift på brudevielser, der blev indført i Danmark ved forordning af 18. november 1660 og opkrævet fra 1661. Afgiften, som tilfaldt staten, skulle betales af brudgommen.
Ved forordning af 12. september 1792 blev kopulationsafgiften ophævet i det øvrige land, men ikke i København, hvor den var blevet en afgift til magistraten. Dette førte til, at københavnske borgere søgte at undgå afgiften ved at skaffe sig attest på bopæl i et sogn uden for byen og derefter lade sig vie dér. I København blev afgiften først ophævet ved plakat af 18. februar 1869. Kopulationspengeregnskaberne, der indgår i amtsregnskaberne, udgør en vigtig personalhistorisk kilde. Uden for København er de dog kun nogenlunde bevaret fra 1761. I Landsarkivet for Sjælland m.m. i København fandtes en af H. Malling udarbejdet fortegnelse over vielser i danske landsogne 1660-1792, udarbejdet på grundlag af disse regnskaber. De københavnske kopulationsprotokoller, der går til 1868, findes i Københavns Stadsarkiv.
Kopulation er en forældet betegnelse for ægtevielse, og i ældre kirkebøger blev vielser derfor rubriceret under betegnelsen "copulerede". I nutidigt sprog anvendes ordet kopulation derimod om samleje.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)