Jordebog

Jordebog fra Tyrol fra 1288

En jordebog er en fortegnelse over de ejendomme, der hører til et gods eller en ejer.

Jordebøgers indhold

Jordebøger kan være uens indrettet fra gods til gods, men er i hovedreglen opbygget således:

  1. landsby for landsby angives
  2. de under godset hørende fæstegårde og -huse med angivelse af
  3. aktuel(le) bruger(e) (eller om ejendommen er ubesat – "ødegård")
  4. værdiansættelse i hartkorn og
  5. landgildeafgifter (rug, byg, havre, smør, får, gæs, høns, æg osv.).

Studiet af jordebøger

Jordebøger spiller en stor rolle for demografiske, godshistoriske, egnshistoriske, landbrugshistoriske og slægtshistoriske studier.

Danmark

Eksempler på jordebøger

De ældste jordebøger:

De ret enestående og enkeltstående kongelige jordebøger:

Nyere jordebøger

England

Domesday Book (dansk: Dommedagsbogen) ca. 1086, mindre kendt som Winchester-bogen (latin: Liber de Winlonia). Optegner normanner-kongen Wilhelm Erobrerens gods i England.

Norge

Også i Norge var jordebøger i tidligere tid stærkt i brug og kaldtes her fra først af jordeskråer. Det ældste opbevarede fragment af en sådan er fra ca. 1200 og oplyser om det gods, der tillå en vis kirke i Nidaros. Overhovedet var det de gejstlige stiftelser, bispestolene, kapitlerne, klostrene, som, følgende udlandets eksempel, først anvendte jordebøger. Af de til nutiden opbevarede er de bekendteste: Codex diplom. Munkalivensis fra 1427, tilhørende et bergensk kloster, og ærkebiskop Aslak Bolt’s Jordebog, fra ca. 1440, tilhørende ærkebispesædet i Nidaros.

Noter

  1. ↑ Frandsen, s. 18
  2. ↑ Lassen, s. 57 og 59
  3. ↑ Se fx Lassen, s. 55-78
  4. ↑ "Jordebog". Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XIII, s. 175

Litteratur

Se også