
En jordebog er en fortegnelse over de ejendomme, der hører til et gods eller en ejer.
Jordebøger kan være uens indrettet fra gods til gods, men er i hovedreglen opbygget således:
Jordebøger spiller en stor rolle for demografiske, godshistoriske, egnshistoriske, landbrugshistoriske og slægtshistoriske studier.
De ældste jordebøger:
De ret enestående og enkeltstående kongelige jordebøger:
Domesday Book (dansk: Dommedagsbogen) ca. 1086, mindre kendt som Winchester-bogen (latin: Liber de Winlonia). Optegner normanner-kongen Wilhelm Erobrerens gods i England.
Også i Norge var jordebøger i tidligere tid stærkt i brug og kaldtes her fra først af jordeskråer. Det ældste opbevarede fragment af en sådan er fra ca. 1200 og oplyser om det gods, der tillå en vis kirke i Nidaros. Overhovedet var det de gejstlige stiftelser, bispestolene, kapitlerne, klostrene, som, følgende udlandets eksempel, først anvendte jordebøger. Af de til nutiden opbevarede er de bekendteste: Codex diplom. Munkalivensis fra 1427, tilhørende et bergensk kloster, og ærkebiskop Aslak Bolt’s Jordebog, fra ca. 1440, tilhørende ærkebispesædet i Nidaros.