Akupunktur

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Denne artikel er en del af en serie om
Alternativ behandling og Pseudovidenskaber
Generelt Alternativ behandling Kvaksalveri Alternativ medicins historie Pseudovidenskab Skepticisme
Specifikt Akupressur Akupunktur Antroposofisk medicin Kiropraktik Healing Homøopati Kraniosakralterapi Mesmerisme Naturopati Osteopati Parapsykologi Frenologi Racelære
Konspirationsteorier Vaccineskepsis Vacciner giver autisme Chemtrails Oprindelsen af HIV/AIDS
Folkemedicin Apiterapi Ayurveda Middelalderlig Japansk Shamanisme Kinesisk Tibetansk Unani
v d r

Akupunktur er en alternativ behandlingsmetode med oprindelse i Kina og en af de traditionelt beskrevne ni grene af traditionel kinesisk medicin, hvor tynde nåle indføres gennem huden på bestemte punkter af legemet med henblik på at forebygge eller behandle sygdomme eller fremkalde smertelindring. Behandlingen kan udføres ved mekanisk eller elektrisk stimulation af nålene og har blandt andet været anvendt med henblik på analgesi ved kirurgiske indgreb.

Traditionel kinesisk medicin er historisk blevet præget af både konfucianisme og taoisme. Inden for konfucianismen blev kroppen betragtet som en hellig arv fra forfædrene, hvilket hæmmede indgribende procedurer og obduktioner, mens taoismens søgen efter udødelighed fremmede en bred vifte af eksperimenter. Ifølge den traditionelle kinesiske forklaringsmodel fungerer kroppen som en kanal, navnlig for livsenergien qi, og denne energi tænkes at bevæge sig gennem 12 såkaldte meridianer. Akupunkturnålene behøver derfor efter denne opfattelse ikke at indsættes i nærheden af det sted, hvor smerte eller sygdom opleves. Stimulationen antages i stedet at fremme kroppens egen evne til at behandle sig selv. De traditionelt kortlagte akupunkturpunkter, hvis antal varierer fra 350 til 450, forbindes således med kroppens formodede interne system for kommunikation og kontrol.

Videnskabelige undersøgelser har imidlertid ikke påvist histologisk eller fysiologisk evidens for eksistensen af traditionelle kinesiske begreber såsom qi, meridianer eller særlige akupunkturpunkter. Mange læger støtter heller ikke længere forestillingen om en livskraft i form af qi eller om meridianernes eksistens, selv om disse begreber udgjorde en central del af de tidlige forklaringer på akupunktur.

Der er endvidere ikke tilstrækkelig evidens til generelt at støtte anvendelsen af akupunktur frem for konventionel behandling, og metoden er på længere sigt ikke bedre end almindelig behandling. Behandlingen kan desuden medføre komplikationer. I Danmark advarede Styrelsen for Patientsikkerhed i efteråret 2017 mod brystakupunktur, efter at private behandlere havde punkteret begge lunger hos flere patienter.

Historie

Selvom akupunktur forbindes med en ældgammel kinesisk tradition, var det ikke muligt at lave nåle som dem der bruges til akupunktur, før i 1600-tallet. Desuden formoder historikere at akupunktur er bragt til Kina fra Grækenland.

Etymologi

Selve udtrykket akupunktur stammer fra to latinske ord: ”Acus”, der betyder nål eller spids, og ”punktur” der kommer af ”pungere”, der betyder at punktere eller stikke. Betegnelsen akupunktur er således en vestlig konstrueret term, selv om det i dag er blevet en international anvendt betegnelse for behandlingsmetoden. I Kina bruger de udtrykket ”Zhen”. Metoden er en central del af den traditionelle kinesiske medicin og har rødder i daoismen.

Former for akupunktur

Traditionel akupunktur, hvor nåle indsættes på bestemte punkter langs kroppens meridianbaner, har mange varianter og kan antage forskellige former. Det er op til akupunktøren at vælge, om han eller hun vil manipulere med akupunkturpunkterne med traditionel akupunktur, eller anvende en særlig udgave af akupunktur. Der findes dog ifølge klassisk akupunktur ingen standardbehandlinger, det er hver gang ifølge akupunkturens koncept en individuel behandling.

• Moxabrænding er en betegnelse for den akupunkturbehandling, hvor der afbrændes små tørrede bynkeblade enten direkte på huden eller fæstnet på nålens øverste ende. Ifølge traditionel kinesisk medicinlære hævdes det, at sygdommen trækkes ud gennem det lille efterladte brandsår.

• Knogleakupunktur er en behandling hvor der føres nåle helt ind til bestemte punkter på knoglehinden, som påvirkes i ca. 10-15 sekunder. Denne metode benyttes somme tider når den almindelige akupunktur ikke længere er tilstrækkelig. Metoden anvendes for eksempel ved kroniske smerter og kredsløbsforstyrrelser.

• Øreakupunktur (Auriculoterapi) er en behandling, hvor bestemte punkter på det ydre øre påvirkes. Øret opfattes som et mikrosystem, der afspejler hele kroppen. Til at lokalisere ørets akupunkturpunkter benyttes pulsdiagnose (VAS vakulære autonome signal) som indikerer hvilke punkter, som er modtagelige for behandling.

• Parallelakupunktur tager udgangspunkt i at holde organismens egne originale signalsystemer i naturlig balance. Behandlingen udføres parallelt (bilateralt) fortrinsvis via fod og håndpunkter og er smertefri.

• Posturologi er en metode hvor man undersøger de neurofysiologiske forstyrrelser, som aflæses i kropsholdningen^{[kilde mangler]}. Værktøjerne i posturologien er ASP ørenåle, nordpolsmagneter, neurostabs og proprioceptive sålindlæg.

• Skalpakupunktur er en behandlingsform, hvor der stikkes nåle i hovedbunden, da visse områder af kraniet ses som korresponderende med bestemte afsnit inden for centralnervesystemet. Denne metode anvendes gerne ved behandling af hjerneblødninger og lammelser.

• Elektroakupunktur er en behandling, hvor nålen tilføres en svag strøm. Oprindelig roterede akupunktørerne nålen mellem fingrene, og skabte dermed en bedøvende virkning. I dag forsøger akupunktøren at opnå denne virkning ved hjælp af elektrisk stimulation. Metoden anvendes især ved bedøvelser i forbindelse med mindre operationer.

Brug af akupunktur i Danmark

I 2010 havde 24,0 % af alle voksne danskere brugt akupunktur på et eller andet tidspunkt i livet og 7,1 % havde brugt det indenfor det seneste år

I 2005 havde 16,6% af alle voksne danskere brugt akupunktur på et eller andet tidspunkt i livet. Den typiske bruger af akupunktur var 1) kvinde, 25-44 år og bosat i Region Hovedstaden eller 2) kvinde, 45-64 år og bosat i Region Syddanmark.

Religiøse elementer i akupunktur

Akupunkturens religiøse udgangspunkt er daoismen og indeholder de religiøse ideer, der findes inden for denne religion.

Akupunktørene i Danmark tillægger ikke behandling nogen religiøs betydning.

Foreninger

I Danmark er der adskillige foreninger, som organiserer akupunktører og læger med akupunkturindsigt.

Akupunktørene er organiseret i Danske Akupunktører (DA) og Praktiserende Akupunktører(PA), begge disse organisationer er godkendt af sundhedsstyrelsen til at registere akupunktører, og må tildele deres medlemmer (som opfylder betingelserne i loven) titlen Registreret Akupunktør eller Registreret Alternativ Behandler med speciale i akupunktur. Både DA og PA organiserer sundhedspersonale og uddannede akupunktører, blot skal de akupunkturfaglige kvalifikationer naturligvis være iorden.

Læger, tandlæger og dyrlæger kan vælge at organisere sig i Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur (DMSA), denne organisation optager kun læger, tandlæger og dyrlæger. DMSA optager bl.a. medlemmer som har et mindre akupunktur kendskab, men efteruddaner også deres medlemmer til Diplomlæger i akupunktur. Diplomlæger har kendskab til akupunktur på lige vilkår som medlemmerne af DA og PA.

Derudover er der foreningen Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur.

Forskning

Der har været udført videnskabelig forsøg med akupunktur i punktet P6 i forbindelse med kvalme og opkastning efter operation, og en sammenligning af studierne synes at støtte at akupunktur i nogle tilfælde havde en positiv effekt.

I forbindelse med udgivelsen af lægen og journalisten Jerk W. Langers bog Alternativ behandling udtalte han til Ritzaus Bureau:

"Når det fx gælder akupunktur, som praktiseres af mange læger, så er der primært dokumentation for effekten på to områder: På kvalme og opkastninger efter operation samt på smerter efter tandbehandling, mens resten er mere tvivlsomt. For en lang række smertetyper samt også rygeafvænning findes der ikke veldokumenteret effekt af akupunktur"

Ifølge Cochrane Collaboration er der ved akupunktur fundet tendens til positiv effekt ved flere typer behandlinger. Resultaterne er dog så usikre, at de ikke giver grundlag for generelle anbefalinger.. Eksempler på symptomer hvor der ved behandling er observeret en mulig positiv effekt:

• Kvalme og opkast ifm. kejsersnit
• Bækken og rygsmerter under graviditet
• Kroniske nakkesmerter
• Migræne
• Menstruationsmerter
• Skulderstivhed eller blodprop i hjernen eller hjerneblødning
• Smerter i hånden ved leddegigt
• Akut kvalme efter kemoterapi
• Knæsmerter ved leddegigt

Der findes kun ganske lidt dansk forskning i akupunktur. Den danske forsker Maiken Nedergaard har ved University of Rochester Medical Center i USA, forsket i kroppens opfattelse af smerte. Hun og hendes kollegaer har fundet ud af, at stoffet adenosin virker smeretlindrende. Når en nål sættes i en mus 24-dobles mængden af adenosin, og to trejdedele af de testede mus havde færre smerter i benet efter akupunktur. 

Gert Karlson offentliggjorde i 2013 følgende projekt - PMID 23981368: Acupuncture in asthmatic children: Prospective, randomised, controlled clinical trial of efficacy

Se også

• Kategori:Spiritualitet
• Alternativ behandling

Noter

Referencer