En aventail eller camail er en type rustning, der blev brugt i middelalderens Europa. Det er et fleksibelt stykke af brynje, der er fastgjort til en krigshjelm og dækker nakken, og ofte også hals og skuldre. En del af eller hele ansigtet kunne også dækkes, med åbninger til øjnene. Nogle havde en ventail (en brynje ved munden), som kunne snøres eller hægtes op for at dække den nedre del af ansigtet, eller efterlades løs for lettere vejrtrækning eller tale.
Aventail af ringbrynje begyndte at optræde på hjelme i Nordeuropa så tidligt som i 500-tallet, hvilket ses på flere vendeltidens hjelme, især Valsgärde 8-hjelmen (580–630 e.v.t.) fra Uppsala, Sverige, men også den velbevarede Coppergatehjelm (ca. 750–800 e.v.t.) fra York, England. Disse tidlige eksempler varierede meget i udformning: Valsgärde 8-hjelmen havde en aventail, der omsluttede hele den nedre del af ansigtet, halsen og nakken, mens Coppergatehjelmen kombinerede hængende kindbeskyttere med en aventail til nakken (en type, der sandsynligvis også blev brugt på den lignende angelsaksiske Wollastonhjelm fra 600-tallet).
Byzantinske hjelme viser også til tider tegn på aventail af brynje. Et sjældent fund af en hjelm i Yasenovo i Bulgarien, dateret til 900-tallet, kan repræsentere et eksempel på en særskilt byzantinsk stil. Denne rundede hjelm har en panderem gennemboret til fastgørelse af stykke brynje der dækkede ansigtet.
Den lukkede aventail af vendeltypen blev den mest almindelige type i højmiddelalderen. Nogle konfigurationer fastgjorde den forreste aventail til et "brillevisir" (øvre ansigtsmaske) som på Vendel 8-hjelmen eller til en næsebeskytter, hvilket ses på flere højmiddelalderlige hjelme fra Rus og Kijevriget. Andre lod aventailen hænge løst foran eller under ansigtet som et slør, sandsynligvis med en indvendig foring mod slid eller polstring mod slag. En grund til ikke at forbinde den forreste brynje med et visir eller næsebeskytter kan have været muligheden for at indsætte en ventail, et stykke brynje, der kunne åbnes og lukkes over munden for større fleksibilitet. Arkæologiske fund af komplette aventailer fra den tidlige middelalder er dog sparsomme, og oftest findes kun enkelte perforerede fastgørelseshuller på hjelmestykker.
,_probably_Germany_-_Higgins_Armory_Museum_-_DSC05492.JPG)
Tidlige aventailer var nittet eller på anden måde fastgjort direkte til hjelmens kant, men fra 1320’erne blev en aftagelig version indført i stedet i Vesteuropa. Den aftagelige aventail blev fastgjort til et læderbånd, som igen blev sat på den nedre kant af hjelmen via en række gennemborede nitter, kaldet verveller. Huller i læderbåndet blev sat ned over vervellerne, og en vokset snor blev ført gennem hullerne i vervellerne for at fastgøre det.
Aventailer var almindelige på bascineter i 1300-tallet og fungerede som erstatning for en komplet brynjehætte. Nogle aventailer var dekoreret med kanter i messing- eller bronzeled (nogle gange forgyldt) eller med en takket underkant (vandyked). I midten af 1300-tallet havde aventailen helt erstattet ringbrynjehætten. Ved begyndelsen af 1400-tallet begyndte halsbeskytteren i pladepanser (gorget) på den store bascinet at erstatte aventailen.
