
Burt Castle er en borgruin nær landsbyerne Newtowncunningham og Burt i den østlige del af County Donegal i Ulster i Irland. Historisk blev navnet undertiden stavet Birt Castle. Borgen er også kendt under navnet O'Doherty's Castle og bør ikke forveksles med O'Doherty's Keep nær Buncrana.
Borgen blev opført i 1500-tallet under Henrik 8. af Englands regeringstid. Den var traditionelt et fæstningsværk tilhørende O'Doherty-slægten og beskyttede den sydlige grænse af deres herredømme i Inishowen. Borgens udformning var stærkt påvirket af samtidige skotske befæstninger med en Z-formet grundplan og foregreb den byggestil, som blev anvendt under koloniseringen af Ulster i det følgende århundrede.
Under en omstridt arvefølge i 1600 støttede kronens guvernør i Derry, Sir Henry Docwra, den kandidat, der endte med at sejre, den 15-årige Sir Cahir O'Doherty. O'Doherty ønskede at frigøre sig fra Red Hugh O'Donnells overherredømme og kæmpede på kronens side under Niårskrigen. Han blev slået til ridder for sit mod. Burt Castle var en vigtig fæstning, fordi den kontrollerede et strategisk område og gjorde det muligt for Docwra at indføre fødevareforsyninger og indlede en ny offensiv mod O'Donnell. En garnison på 100 mand under kaptajn John Vaughan var stationeret på borgen.

Efter krigen forblev O'Doherty loyal over for kronen, men efter en strid med Derrys nye guvernør gjorde han oprør i 1608 og benyttede borgen som sit hovedkvarter. Afbrændingen af Derry i april udløste det, der blev kendt som O'Dohertys oprør. Som reaktion sendte myndighederne i Dublin tropper for at indtage O'Dohertys kerneland i Inishowen. Efter en belejring erobrede de Burt Castle og befriede de fanger fra Derry, som blev holdt indespærret der. Kort efter blev O'Doherty dræbt i slaget ved Kilmacrennan, hvorefter oprøret brød sammen.
Under Vilhelminske Irlandskrige var borgen skueplads for en træfning mellem jakobitiske styrker og tropper under general Percy Kirkes overordnede kommando, som støttede Vilhelm 3.