C.N. Overgaard

C. N. Overgaard
Personlig information
Fulde navnChristen Nielsen Overgaard
Født19. maj 1851 Rediger på Wikidata
Stjær, Danmark Rediger på Wikidata
Død2. december 1929 (78 år) Rediger på Wikidata
Taastrup, Danmark Rediger på Wikidata
FarNiels Jensen Overgaard
MorAbelone Christensen
ÆgtefælleAne Margrethe Nielsen
BørnAbelone, Jens, Kirsten, Alfred, Svend
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKunstakademiet 1870-1879
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
EleverAnna E. Munch, Frederik Lange, Paul Bloch, Axel Hou, Christian Bonnesen Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Hædret forRidder af Dannebrogsordenen
Eksterne henvisninger
C. N. Overgaards hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christen Nielsen Overgaard (født 19. maj 1851 på gården Østergaard i Stjær i Skanderborg Kommune, død 2. december 1929 i Taastrup) var en dansk kunstmaler, glas- og dekorationskunstner, og han underviste blandt andet på Kunstakademiet.

Overgaards talent spændte vidt og i nutidig terminologi vil man nok betegne ham som multikunstner, og han fik især stor indflydelse på udbredelsen af glasmalerier i Danmark. Kunstnerisk bevægede han sig gennem årene fra historicisme over nationalromantikken for til sidst at ende med skønvirke som sin foretrukne udtryksform.

Blandt de særligt bemærkelsesværdige større arbejder, som Overgaard arbejdede med gennem årene, kan især nævnes Frederiksborg Slot, hvor han stod for en række større kunstneriske arbejder i årene 1879-1884 og hvor han tillige var ansat som kunstnerisk leder 1900-1928, Marmorkirken, hvor han i årene 1890-1894 stod for udsmykningen af kuplen samt en række andre dele af kirkens indre og Taastrup Nykirke, hvor Overgaard var medinitiativtager til kirkens opførelse og i årene 1907-1917 var kunstnerisk ansvarlig for kirkens indre udsmykning.

Nogle af de mest fremstående repræsentanter for Overgaards glasmalerikunst blandt danske kirker, vil være f.eks kirker som: Jesuskirken i Valby, Sundby Kirke og Svenska Gustafskyrkan i København, Sankt Nicolai Kirke i Vejle og Sankt Mikkels Kirke i Slagelse.

Foruden sit virke som kunstner, designer og kunsthåndværker så virkede C.N. Overgaard også i over 40 år som lærer ved flere forskellige skoler og institutioner indenfor det kunstneriske virke, foruden at han i perioder også underviste elever privat. Flere kendte kunstnere har gennem årene været elever hos Overgaard.

Karriere og hovedværker

Da Overgaard blev uddannet på Kunstakademiet, var det historicismen, der blev lagt vægt på. Ferdinand Meldahl var en af de førende indenfor historicismen og meget magtfuld indenfor kunsten og arkitekturen. Overgaards første opgave med Frederiksborg Slots genopbygning var en historicistisk opgave under ledelse af Meldahl. Men senere i sin karriere som kunstner, gik han mere og mere over til nationalromantikken og til senere at dyrke skønvirke kunsten i dens rene form. Det kan man tydelig se i Taastrup Nykirke, hvor vægdekorationerne, møblerne, glasmalerierne og udsmykningen er gennemført i ren skønvirke stil. Selv gravstenen på kirkegården, hvor Overgaard er begravet, er lavet i skønvirke efter hans tegning.

Overgaard har haft stor indflydelse på udbredelsen og fremstillingen af glasmalerier i Danmark. I begyndelsen blev de fremstillet i München, senere blev de fremstillet i Danmark hos glarmester August Duvier. Da Bernhard Schrøder, Nielsen og Hansen flyttede til Amaliegade 3, investerede firmaet i en ovn, der kunne fremstille glas til glasmalerier. Overgaard var tilknyttet dette firma og det lykkedes ham sammen med nogle kunstnere og håndværkere at forbedre teknikken og farverne.

Frederiksborg Slot, hvor kunstmaler C.N. Overgaard stod for fremstillingen af ægte gobeliner og tapeter i Riddersalen og imiterede tapeter i Rosen. Derudover har han lavet flere plafondmalerier, malerier og dekorationer i mange rum.

De vævede gobeliner og tapeter på Frederiksborg Slot var Overgaards største enkeltstående opgave, og den der tog længst tid. Vævningen af gobelinerne varede fra 1900-1928. F. Meldahl og brygger Jacobsen mente, at det var billigere at fremstille dem selv, end at lade Les Gobelin i Paris væve dem, og at det samtidig ville være til stor gavn for dansk kunsthåndværk. Det medførte også, at de danske gobelin vævere fik opgaver til Københavns Rådhus og Christiansborg Slot. Overgaard blev fastansat og leder for fremstillingen af gobelinerne og tapeterne. Der blev sat to gobelinvæve op i to herskabslejligheder på H.C. Andersens Boulevard 42. Væveriet var under ledelse af Johanne Bindesbøll, Kristiane Konstantin Hansen, Louise Dahlerup og Betty Månsson. De tidligere fremstillede imiterede gobeliner og tapeter kunne ikke bruges, så Overgaard måtte igen fremstille nye kartoner.

I gennem sin lange karriere, beherskede Overgaard malerkunstens mange afskygninger. Lige fra oliemalerier, vægdekorationer, gobeliner, alterduge, møbler, gyldenlæder og meget mere. Han var også en dygtig designer, der fremstillede mønstre og tegninger til dansk kunsthåndværk og utallige mønstre til gyldne lædertapeter og meget mere. Han var ikke bange for at prøve nye udtryksformer og materialer. I dag ville man betegne ham som multikunstner. Han har sat et stort aftryk på kunsten i Danmark. Med de store opgaver på Frederiksborg Slot, Marmorkirken, kirkerne, slottene, palæerne og sit arbejde som kunstnerisk leder for Danmarks største dekorationsfirma Bernhard Schrøder, Nielsen og Hansen, men også igennem hans undervisning på Kunstakademiet igennem 25 år, hans private skole og Den Tekniske Selskabs Malerskole igennem 10 år, har han påvirket mange generationer. Overgaard var en afholdt og respekteret lærer, der kunne tale med og inspirere sine elever. Han underviste også mange unge håbefulde kunstnere privat.

Uddannelse

Kunstakademiet, hvor C.N. Overgaard blev uddannet som kunstmaler og var lærer igennem 28 år.

Overgaard stod i lære i fire år hos dekorationsmaler Christian Carl August Weber 1865-1869. Han dimitterede i december 1869 fra Teknisk Institut til Kunstakademiet. Her var han studerende fra januar 1870 til juni 1879. I 1873 arbejdede han hos dekorationsmaler Pietro Isella i Wien fra foråret til sommeren over. Derefter rejse Overgaard til Lilleasien, Egypten, samt store dele af Central- og Sydeuropa. Rejsen varede 1873-1876.

Ansættelser

I 1881 til 1882 var han assistent på Kunstakademiet for "perspektivklassen" og fra 1883-1909 for undervisningen i Kunstakademiets Alm. Forberedelsesklasse (Dagskole). Fra 1878 til 1883 var han lærer ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder. Ansat som overlærer på Teknisk Selskabs Malerskole fra 1909-1919. 1881-1908 ansat som kunstnerisk konsulent for Bernhard Schrøder. Firmaet bliver senere overtaget af Nielsen og Hansen i 1886, hvor han fortsatte sin tilknytning til firmaet, som kunstnerisk leder. Firmaet hed derefter "Bernhard Schrøder, Nielsen og Hansen" og blev landets største maler- og dekorationsfirma. Nielsen og Hansen bliver senere udnævnt til Kgl. Hof Dekorationsmalere. Ansat på Frederiksborg Slot 1900-1928 i Hillerød som fastlønnet kunstnerisk leder for vævningen af tapeter og gobeliner til Riddersalen, der skulle erstatte de "imiterede", som Overgaard tidligere havde malet sammen med hans elever fra Kunstakademiet.

Tillidshverv

1901 Valgt ind i bestyrelsen for Taastrup Kommunalforening.

1902 fremlægger Overgaard i Kommunalforeningen forslag til en kirke ved Taastrup Station. Der nedsættes et kirkeudvalg med Overgaard som medlem.

1907-1924 valgt til Taastrup Nykirkes Menighedsråd og udpeget som kirkeværge.

1907 Overgaard hjælper Malerlauget i at samle elevarbejderne til en udstilling hvor byerne Svendborg, Randers, Aalborg og København er repræsenteret i Industriforeningen fra 4.-13. oktober.

1907-17 kunstnerisk ansvarlig for Taastrup Nykirkes indre udsmykning.

1909 Medlem af bestyrelsen for Theophilos Hansens Rejelegat for arkitekter og kunstindustrielle håndværkere.

1909-19 medlem af Teknisk Selskabs Malerskoles bestyrelse.

I 1911 er C.N. Overgaard tællingskommissær for folketællingen i Taastrup Valby.

1913 Overgaard sidder i bedømmelsesudvalget for Malerlauget til udvælgelse af et nyt udsmykket svendebevis.

Privat tegneskole

I 1882 køber Overgaard ejendommen i Åbenrå 33 i København. På 5. sal er der atelier og en privat tegneskole. Her underviser han fra 1882 elever, der ønsker at blive optaget på Kunstakademiet. Han knytter sin tidligere elev Axel Hou som underviser. Overgaard sælger allerede ejendommen i 1884 og bliver lejer. Fra 1888 fortsætter Axel Hou alene Tegneskolen.

Familie, udmærkelser, fødsel og død

Christen Nielsen Overgaard blev født den 19. maj 1851 på gården Østergaard i Stjær som søn af Niels Jensen Overgaard og Abelone Christensen.

C.N. Overgaard blev gift med Ane Margrethe Nielsen, og sammen fik de fem børn: Abelone, Jens, “Kirsten” (Kirstine Helene Alvilde), Alfred og Svend.

Overgaard blev d. 12. november 1894 udnævnt til ridder af Dannebrog.

C.N. Overgaard døde den 2. december 1929 i Taastrup. Han ligger begravet på Taastrup Nykirkes Kirkegård.

Værker

Et af de medaljon-portrætter som Overgaard malede omkring 1880 til Frederiksborg Slot. Maleriet her forestiller Harald Svensen (konge 1014-1018).
Glasmaleriet "Den gode hyrde" fra Taastrup Nykirke.

For en mere uddybende gennemgang af en række af Overgaards værker se afsnittet: Galleri

Værker - ikke tidsbestemt

Elever

Jens Møller-Jensen, Poul Steffesen, Vilhelm Tetens, Svend Hammershøj, Rudolph Tegner, Poul Bloch, Frederik Lange, Axel Hou, Christian Bonnesen, Anne E. Munch, Victor Jensen, Resen Steenstrup, M. Peschcke Køedt, Jørgen Hansen, Thomas Vilhelm Bærentzen m.fl.

Studierejser

Udstillinger

Nogle af Overgaards kongemedaljoner har været fremme ved flere særudstillinger på Frederiksborg Slot i 2010'erne og frem. Her maleriet med kong Hardeknud.

Erhvervsadresser

1865-1869. Overgaard kommer i lære hos malermester Chr. C. A. Weber, Toldbodgade 10 i København. Overgaard var elev på Teknisk Institut i Læderstræde 26, hvor han bliver dimitteret i december 1869.

1870-1879. Elev på Kunstakademiet, Charlottenborg.

1878-1883 Overgaard er lærer på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder på H. C. Andersens Boulevard 10. Skolen blev ledet af Charlotte Klein, der var gift med arkitekt Vilhelm Klein som har tegnet bygningen.

1880-1882 Bliver assistent for undervisningen i Akademiets Perspektivklasse Charlottenborg. 1883-1909 Bliver assistent for undervisningen i Kunstakademiets Alm. Forberedelsesklasse (Dagskole), Charlottenborg.

1881-1928 Ansat som kunstnerisk-konsulent for Bernhard Schrøder i Holberggade 7. I 1886 overtages firmaet af Nielsen og Hansen. Firmaet der nu hedder Bernhard Schrøder, Nielsen og Hansen flytter 1896 til Amaliegade 3, hvor han får sit eget atelie.

1902-1928 På H.C. Andersens Boulevard 42 havde Frederiksborg Slots Gobelinvæveri til huse i to herskabslejligheder, der blev kaldt henholdsvis væv A og væv B.

1909-1919 Teknisk Selskabs Malerskole, Prinsesse Charlottegade 38, København.

Her boede C. N. Overgaard

Født på Østergaard den 19. maj 1851. Rejser til København efter sommeren i 1865 som 15 årig.

1865 Kom Overgaard i lære i hos malermester Chr. C. A. Weber, Toldbodgade 10 i København. Ved Folketællingen i foråret 1870 står han opskrevet her. Han boede i stuen i sidebygningen. Han boede muligvis her indtil 1878.

1878 bor Overgaard på adressen Nørrevoldgade 27. Her boede han i et år.

1879 bor Overgaard på adressen Borgergade 144. Her bor han også i kort tid.

1880-1882 Overgaard boede på adressen Bille Brahes Vej 6, Frederiksberg. Han har sin kone Ane Margrethe og sine to børn Abelone og Jens med fra Østergaard i Jylland. De får her “Kirsten” Kirstine Helene Alvilde den 12.3.1882.

1882-1887 Overgaard boede på adressen Åbenrå 33, 4 sal. Han ejer bygningen (indtil 1884) og har flere lejere. Han flytter ind med tre børn: Abelone, Jens og Kirsten og de har en stuepige. På femte sal er der atelie og undervisning. Skolen til forberedelse til Akademiet.

1887-1891 Overgaard på adressen Holbergsgade 6 med fire børn og en stuepige. Overgaard og Ane Margrethe får sønnen Alfred den 5.6.1888.

1892-1900 Overgaard bor med familien på adressen Øster Farimagsgade 32, 4 sal. Her bor familie Overgaard og en stuepige. De får de sønnen Svend. Hans mor Abelone flytter fra Stjær i Jylland og bosætter sig hos sønnen.

1900-1929 Overgaard bor på “Stenhøj” i Taastrup Stationsby. I starten bor der ni mennesker. Fire af børnene, fætter Jens fra Sønderborg studerer til læge, Overgaards mor Abelone og en stuepige.

Galleri

Henvisninger

Referencer

  1. 1 2 Dannebrog, 19. maj 1901: "Vor Dagbog. → Fødselsdage." (s. 1)
  2. 1 2 Aarhuus Stiftstidende, 7. januar 1897: "Aarhusianske Kunstnere" (s. 2)
  3. 1 2 C.N. Overgaard på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
  4. ↑ Meldahls rædselsprogram. Af Hans Helge Madsen. Forlaget Nordisk Forlag Arnold Busch, udgivet 1983. Side 10
  5. 1 2 3 4 5 Frederiksborgs genrejsning. Historicisme i teori og praksis Bind I - II. Af Mette Bligaard. Udgivet af Forlaget Vandkunsten.
  6. ↑ Taastrup Nykirke 1907-2007. Udgiver: Menighedsrådet (jubilæumsmagasin). Artiklen Fra dekorationskunst til skønvirke. Side 35-48
  7. ↑ Meddelelser fra Architekter 1898-1899, side 47
  8. ↑ Taastrup Nykirke 1907-2007. Udgiver: Menighedsrådet (jubilæumsmagasin). Side 47
  9. ↑ Fædrelandet, 30. juni 1879: "Kunstakademiet" (s. 2)
  10. ↑ Dagens Nyheder, 8. maj 1908: "Et Jubilæum ved Kunstakademiet" (s. 1)
  11. 1 2 3 4 5 6 "Oversigt over C.N. Overgaards liv og værker" Arkiveret 2. april 2016 hos Wayback Machine fra Nordenskirker.dk (udarbejdet af Ib Sandahl for Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje-Taastrup Kommune)
  12. ↑ Dagens Nyheder, 16. november 1894: "Ordensdekorationer, Udnævnelser og Afskedigelser" (s. 2)
  13. ↑ Nationaltidende, 3. december 1929 (s. 5)
  14. ↑ Gravsted.dk: "Christen Nielsen Overgaard. Dansk dekorations- og glasmaler"
  15. ↑ Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, København 1886. Trykt hos Nielsen & Lydiche
  16. 1 2 C.N. Overgaard på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon [dødt link]
  17. ↑ Borreby. Af Tove Clemmensen. Ejnar Munksgaard Forlag - København.
  18. ↑ 1889 Verdensudstillingen i Paris. Kopi af Boucher-Gobelin (se 1883), udstillet i Den Danske Afdeling. udstillingskatalog
  19. ↑ Tidsskrift for Kunstindustri 1887 og 1888. Udgivet af Industriforeningen. Redigeret af C. Nyrop. Del 1887 side 124-125
  20. ↑ Erimetagen. Jagtslottes historie gennem tre hundrede år. Af Claus M. Smidt. Særtryk af architectura 8, 1986. Side 44
  21. ↑ Tidsskrift for Kunstindustri 1885 og 1886. Udgivet af Industriforeningen. Redigeret af C. Nyrop. Del 1885 side 160
  22. ↑ Dags-Telegraphen 9. januar 1886
  23. ↑ Børsen. En fremstilling i billeder og text af Københavns Børsbygnings Historie 1619 -1915. Af Johannes Werner. I kommission hos Dagbladet Børsen. Side 138.
  24. ↑ Tidsskrift for Kunstindustri 1889 og 1890. Udgivet af Industriforeningen. Redigeret af C. Nyrop. Del 1889 side 31
  25. ↑ Politiken 1888-06-25
  26. ↑ Tidsskrift for Kunstindustri 1887 og 1888. Udgivet af Industriforeningen. Redigeret af C. Nyrop. Del 1888, side 101 og 208
  27. ↑ Slagelse-Posten 6. august 1891
  28. ↑ Fredensborg Slot. Af Fr. Weilbach. Udgivet af Frederiksborg Amts Historiske Samfund. Gyldendalske Boghandel, Nordisk forlag 1918. Side 88
  29. ↑ Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 7. august 1891: "Fra Fredensborg." (s. 1)
  30. ↑ Tidskrift for Kunstindustri 1891 og 1992. Udgivet af Industriforeningen. Redigeret af C. Nyrop. Del 1992 side 157
  31. ↑ Nykøbing Mors Kirke Kirkebrochure 2010.
  32. 1 2 Meddelelser fra Akademisk Architektforening 1898-1999 Bind I. Udgivet af Akademisk Architektforening 1899. side 47-50
  33. ↑ Danmarks Kirker, København. Frederik Kirke, Marmorkirken. Udgivet af Nationalmuseet. 5. bind, Side 461-776. G.E.G. Gads Forlag, København 1983.
  34. ↑ Tidskrift for Kunstindustri 1891 og 1992. Udgivet af Industriforeningen. Redigeret af C. Nyrop. Del 1892 side 63
  35. ↑ Tidskrift for Kunstindustri 1893 og 1894. Udgivet af Industriforeningen. Redigeret af C. Nyrop. Del 1894 side 10-20
  36. ↑ Tidsskrift for Kunstindustri 1893 og 1894. Udgivet af Industriforeningen. Redigeret af C. Nyrop. Del 1894 side 135
  37. 1 2 3 4 Meddelelser fra Akademisk Architektforening 1898-1999 Bind I. Udgivet af Akademisk Architektforening 1899. Del 1898 side 47-50
  38. ↑ Danmarks Kirker, København City. Helligåndskirken. Udgivet af Nationalmuseet. 1. bind, Side 625-727. G.E.G. Gads Forlag, København 1945-58.
  39. ↑ Tidsskrift for Kunstindustri 1891 og 1992. Udgivet af Industriforeningen. Redigeret af C. Nyrop. Del 1891 side31
  40. ↑ Tidsskrift for Kunstindustri 1893 og 1894. Udgivet af Industriforeningen. Redigeret af C. Nyrop. Del 1893 side 29
  41. ↑ Aalborg Stiftstidende 21. oktober 1893
  42. ↑ Fagbladet GLAS. Nr. 2 år 2008.
  43. ↑ Dannebrog 1. september 1895
  44. ↑ Dannebrog, 16. december 1897: "Schucani & à Portas nye Kafé" (s. 2)
  45. 1 2 Tidsskrift for Kunstindustri 1897 og 1898. Udgivet af Industriforeningen. Redigeret af C. Nyrop. Del 1897, side 203.
  46. ↑ Dannebrog Avis, lørdag den 19. november 1898.
  47. ↑ Danmarks Kirker, København. Sct. Petri Kirke. Udgivet af Nationalmuseet. 1. bind, Side 232-452. G.E.G. Gads Forlag, København 1945-58.
  48. ↑ Architekten. Meddelelser fra Akademisk Architektforening 1905-1906 Udgivet af Akademisk Architektforening 1906. Side 183
  49. ↑ Danmarks Kirker, Slagelse. Sankt Mikkels Kirke. Udgivet af Nationalmuseet. 2. bind, Side 187-218. G.E.G. Gads Forlag, København 1938.
  50. ↑ Tidsskrift for Kunstindustri 1899. Udgivet af Industriforeningen. Redigeret af C. Nyrop. Side 203
  51. ↑ Architekten. Meddelelser fra Akademisk Architektforening 1900-1901 Bind X. Udgivet af Akademisk Architektforening 1901. Side 194
  52. ↑ Hellerup Kirke i 100 år. Redaktion af Gerda Rump Christensen. Side 32.
  53. ↑ Architekten. Meddelelser fra Akademisk Architektforening 1900-1901 Bind X. Udgivet af Akademisk Architektforening 1901. Side 191
  54. ↑ Københavns Rådhus opført 1893-1905. Aut. udgave ved F. Henriksen. Udgivet med støtte af Københavns Kommunalbestyrelse. Udarbejdet af Francis Beckett. August Bangs Boghandels Forlag, København 1908.
  55. ↑ Danmarks Kirker, Århus Amt. Udgivet af Nationalmuseet ved Vibeke Michelsen og Kield De Fine Licht. 2 bind, G.E.G. Gads Forlag, København 1972.
  56. ↑ Birgitte Bech kirkekunst. Formidling af dansk kirkekunst på nettet, i foredrag og på ekskursioner. Afsnit: Pinsedag – “Da blev de alle fyldt af Helligånden”…
  57. ↑ Nationaltidende 29. august 1903
  58. ↑ Architekten. Meddelelser fra Akademisk Architektforening 1903-1904 Bind X. Udgivet af Akademisk Architektforening 1901. Side 368
  59. ↑ Architekten. Meddelelser fra Akademisk Architektforening 1904-1905 Bind X. Udgivet af Akademisk Architektforening 1905. Side 246
  60. ↑ Architekten. Meddelelser fra Akademisk Architektforening 1904-1905 Bind VII. Udgivet af Akademisk Architektforening 1905. Side 463.
  61. ↑ Danmarks Kirker, Ribe Amt. Ribe Domkirke, Vor Frue. Udgivet af Nationalmuseet. 19. bind, Side 61-391. G.E.G. Gads Forlag, København 1972.
  62. ↑ "Hvad kirkeloftet gemte". Folder fra Taastrup Nykirke 2004.
  63. ↑ 4. udgave af Weilbachs Kunstnerleksikon
  64. ↑ Architekten. Meddelelser fra Akademisk Architektforening 1907-1908 Bind X. Udgivet af Akademisk Architektforening 1908. side 365-370
  65. ↑ 1908 Kunstnernes Efteraarsudstilling på Charlottenborg. Alterdug, tegnet af C. N. Overgaard, broderet af Frk. Maria Petersen.
  66. ↑ Dagens Nyheder, 1. maj 1909: "Glasmalerier til Aarhus-Udstillingen" (s. 1)
  67. ↑ Nationaltidende 9. december 1910
  68. ↑ København, 18. april 1914: "Paa Prøvefart med Malmø. Dampskibsselskabets Øresunds nye Damper" (s. 5)
  69. ↑ Tidsskrift for Kunstindustri 1891 og 1892. Udgivet af Industriforeningen. Redigeret af C. Nyrop. Del 1892 side 17-19
  70. ↑ Aarhuus Stiftstidende: 23. marts 1887 (s. 2)
  71. ↑ Dagens Nyheder 3. juni 1897
  72. ↑ Dannebrog 26 april 1897
  73. ↑ Samfundet (København) 4. november 1900
  74. ↑ Berlingske 12. januar 1886
  75. ↑ Tillæg til Dags-Telegrafen, Nr. 90, Torsdag den 1. april 1886: "Det kgl. Akademi for de skønne Kunster"
  76. ↑ Denmark. Royal Danish Commission for the Columbian exposition, 1893. Official Cataloque illustrations issued by the Royal Danish Commission. Printed on paper from the United danish Paper-Mills by Nielsen & Lydiche. side 24
  77. ↑ Architekten. Meddelelser fra Akademisk Architektforening 1900
  78. ↑ Thomas Lyngby: Danmarks første konger, Hillerød, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, 2013 (ss. 6-9)
  79. ↑ Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 26. juni 1882: "Eiendomssalg" (s. 2)
  80. ↑ Dagbladet, 26. februar 1884: "Ejendomssalg" (s. 2)

Litteratur

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: